{"id":117,"date":"2021-08-16T22:39:04","date_gmt":"2021-08-16T22:39:04","guid":{"rendered":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/?page_id=117"},"modified":"2021-08-26T20:18:56","modified_gmt":"2021-08-26T20:18:56","slug":"hist-mat-til-kap-4-nr-17-20-27","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/index.php\/hist-mat-til-kap-4-nr-17-20-27\/","title":{"rendered":"Hist. mat. til kap. 4, nr. 17-20, 27"},"content":{"rendered":"\n
\n
\n

HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 17<\/strong>. Ibn Ishaqs<\/strong> biografi om Muhammed Sirat Rasul Allah,<\/em> Guds Sendebuds Liv<\/em><\/a>,<\/em> er oversat til engelsk i 1955 af A. Guillaume som The Life of Muhammad<\/em>. V\u00e6rket findes ikke l\u00e6ngere i sin oprindelige form, men delvist i ibn Hishams udgave, der har tilf\u00f8jet andet stof. Ibn Ishaq levede 704-767, ibn Hisham d. 833. Ibn Ishaq og ibn Hisham benyttede sig af isnad, r\u00e6kker af mundtlige overleveringer om Muhammed og hans ledsageres g\u00f8ren og laden. Her f\u00f8lger ibn Ishaqs beretning om Slaget ved Badr 624 e.Kr., som han bruger 70 sider p\u00e5. [] og () er indsat af Guillaume, (…) af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

     <\/a>\u201dApostlen drog ud i m\u00e5neden Ramadan (…) Foran apostlen blev der b\u00e5ret to sorte flag[1]<\/sup><\/a>, det ene (…) af Alis flok, det andet af en af ansarerne[2]<\/sup><\/a>. Hans ledsagere havde 70 kameler, som m\u00e6ndene skiftedes til at ride p\u00e5: apostlen delte en kamel med Ali og (…)\u201d s. 292n-293\u00f8.
(…)
\u201dQuraysh, der havde marcheret fremad siden daggry, n\u00e6rmede sig (…)\u201d s. 29
(…)
\u201dS\u00e5 rykkede de[3]<\/sup><\/a> frem og n\u00e6rmede sig hinanden. Apostlen havde givet sine ledsagere ordre om ikke at angribe, f\u00f8r han sagde til, og hvis fjenden skulle omringe dem, skulle de holde dem stangen med byger af pile. Selv blev han i hytten med Abu Bakr[4]<\/sup><\/a>. Abu Jafar Muhammad b. al-Hussayn fortalte mig[5]<\/sup><\/a>, at Slaget ved Badr blev udk\u00e6mpet fredag morgen d. 17. Ramadan (…)\u201d s. 299-300.
(…)
\u201dDerp\u00e5 samlede apostlen en h\u00e5ndfuld sm\u00e5sten op og sagde, idet han vendte sig mod Quraysh, \u201dLad disse ansigter blive h\u00e6slige!\u201d Derp\u00e5 kastede han sm\u00e5stenene efter dem og beordrede sine ledsagere at angribe. Fjenden blev jaget p\u00e5 flugt. Gud dr\u00e6bte mange af deres h\u00f8vdinge og tog mange af deres adelsfolk til fange. Imens var apostlen i hytten, og Sad b. Muadh[6]<\/sup><\/a> stod ved indgangen til hytten med sit sv\u00e6rd ved siden. Sammen med ham bevogtede nogle af ansarerne apostlen af frygt for, at fjenden skulle komme tilbage efter ham.\u201d s. 301.
(…)
Da apostlen havde besejret fjenden, gav han ordre til, at man skulle lede efter Abu Jahl[7]<\/sup><\/a> blandt de dr\u00e6bte. (…) Den f\u00f8rste, der fandt ham (…) var Muadh b. Amr b. al-Jamuh (…) som (…) havde sagt: \u201dJeg h\u00f8rte folk sige, da Abu Jahl befandt sig i et krat, \u201dAbul-Hakam[8]<\/sup><\/a> kan man ikke f\u00e5 ram p\u00e5\u201d. Da jeg h\u00f8rte det, satte jeg mig for det og satte efter ham. Da jeg kom t\u00e6t nok p\u00e5 ham, angreb jeg ham og gav ham et slag, som sendte hans fod og det halve af hans skinneben p\u00e5 en flyvetur. Jeg kan kun sammenligne det med en daddelsten, der flyver fra st\u00f8deren[9]<\/sup><\/a>, n\u00e5r den f\u00e5r et slag.  Hans s\u00f8n Ikrima ramte mig p\u00e5 skulderen og kl\u00f8vede den, s\u00e5 armen kun hang fast i hudtrevler, og slaget[10]<\/sup><\/a> tvang mig til at forlade ham. Jeg k\u00e6mpede hele dagen med armen sl\u00e6bende efter mig, men da det efterh\u00e5nden gjorde meget ondt, satte jeg min fod p\u00e5 den, og mens jeg stod p\u00e5 den, rev jeg den af.\u201d Han levede efter det til ind i Uthmans regerings\u00e5r[11]<\/sup><\/a>.
s. 304
(…)
\u201dS\u00e5 skar jeg (…) hans hoved af og bragte det til apostlen (…) og han takkede Gud.\u201d s. 304
(…)
Derp\u00e5 gav apostlen ordre til, at alt, der var blevet samlet[12]<\/sup><\/a> i lejren, skulle bringes sammen, og muslimerne sk\u00e6ndtes om det. (…). s. 307.
(…)
(…) \u201dJeg spurgte (…) om kapitlet om al-Anfal<\/em>[13]<\/sup><\/a>, og han sagde, at det kom ned til dem, der tog del i slaget ved Badr, da de sk\u00e6ndtes om krigsbyttet og viste deres onde natur. Gud tog det ud af deres h\u00e6nder og gav det til apostlen, og han delte det ligeligt blandt Muslimerne.\u201d s. 307.
(…)
S\u00e5 begyndte apostlen sin hjemtur til Medina med de vantro fanger, blandt dem var Uqba b. Abu Muayt og al-Nadr b. al-Harith[14]<\/sup><\/a>. Apostlen medbragte byttet, som var blevet taget fra polyteisterne og satte (…) til at bevogte det. (…) Da apostlen var i al-Safra[15]<\/sup><\/a>, blev al-Nadr dr\u00e6bt af Ali, som en l\u00e6rd mekkaner fortalte mig. (…) s. 308.
(…)
(…) var det totale antal muslimer, udvandrere og hj\u00e6lpere, der var ved Badr og fik tildelt en andel i byttet 314; heraf var 83 udvandrere, 61 Aus og 170 Khazraj[16]<\/sup><\/a>.\u201d s. 336.
Kilde: A. Guillaume, The Life of Muhammed<\/em>, A Translation of Ibn Ishaq\u2019s Sirat Rasul Allah<\/em>, Karachi, Pakistan, 2007<\/a>. Uddrag fra s. 289-314. Oversat af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

OPGAVER<\/strong> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 17
1. Hvem var ibn Ishaq?
2. Hvilken forbindelse er der mellem ISIS og Slaget ved Badr?
3. Hvem t\u00f8rnede sammen i Slaget ved Badr?
4. Hvilken rolle spillede Gud under slaget?
5. Hvordan gik slaget?
6. Giv en bed\u00f8mmelse af Muadh b. Amr b. al-Jamuhs udholdenhed som kriger.
7. Hvordan l\u00f8stes uenighederne om deling af byttet efter Slaget ved Badr?
8. Sammenlign ibn Ishaqs beskrivelse af drabet p\u00e5 Nadr al-Harith med miniaturen s. 31 i De arabiske erobringer 630-750 og islams tilblivelse<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[1]<\/a> Sorte flag blev 2014-2017 brugt af den militante islamiske gruppe IS, ogs\u00e5 kaldet ISIS (Islamisk Stat i Irak og Syrien \u2013 eller Sham, et gammelt udtryk for Syrien, Jordan, Israel, Pal\u00e6stina, Libanon) og ISIL (Islamisk Stat i Irak og Levanten) i Syrien og Irak. Gruppens leder kaldte sig Abu Bakr al-Baghdadi, og hans tilh\u00e6ngere kaldte ham amir al-mu\u2019minin <\/a>\u2013 de troendes h\u00e6rf\u00f8rer \u2013 og kalif.
[2]<\/a> Muhammeds hj\u00e6lpere i Medina.
[3]<\/a> Quraysherne og Muhammeds styrker.
[4]<\/a> Muhammeds svigerfar og muslimernes 1. amir.
[5]<\/a> \u201dMig\u201d er Ibn Ishaq.
[6]<\/a> En af Muhammeds ansarer, hj\u00e6lpere fra Medina.
[7]<\/a> Mekkaneren Abu Jahl \u2013 betyder uvidenhedens far \u2013 var st\u00e6rk modstander af Muhammed.
[8]<\/a> Abu Jahls titel.
[9]<\/a> St\u00f8der i en morter.
[10]<\/a> Slaget ved Badr.
[11]<\/a> Kalif Uthman regerede 644-656
[12]<\/a> Krigsbytte.
[13]<\/a> Al-Anfal \u2013 navnet p\u00e5 Koranen sura 8. Al-Anfal betyder krigsbyttet.
[14]<\/a> Al-Nadr b. al-Harith var historiefort\u00e6ller i Mekka, da Muhammed boede der. Al-Nadr havde mange tilh\u00f8rere, mens langt f\u00e6rre lyttede til Muhammeds tale om dommedag.
[15]<\/a> Et bjergpas.
[16]<\/a> Aus og Khazraj var vigtige arabiske stammer i Medina. De to stammer hjalp Muhammed.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n\n\n\n
\n
\n

HISTORISK MATERIALE<\/strong><\/a> nr. 18<\/strong>. Tariq Ramadan<\/strong> (f. 1962) med en kandidatgrad i islamiske studier fra Geneves universitet er euroislams kendteste skikkelse. Han har ogs\u00e5 g\u00e5et p\u00e5 Al-Azhar, det f\u00f8rende sunnimuslimske l\u00e6rdomscenter og universitet i Cairo. Al-Azhars form\u00e5l er at fremme islam og studier i sharia, muslimsk lov, men udsteder ogs\u00e5 fatwaer, rettesnore for korrekte leveregler for muslimer og muslimske samfund. Ramadans morfar, Hassan al-Banna, grundlagde i 1928 Det Muslimske Broderskab i Egypten. Her f\u00f8lger hans omtale af Slaget ved Badr i 624 i hans bog Budbringeren. I profetens fodspor<\/em>. [] og () er indsat af Ramadan, (…) af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

\u201dProfeten havde netop f\u00e5et besked p\u00e5, at en karavane (…) var p\u00e5 vej tilbage fra Syrien med en masse varer, og at flere af Qurayshklanerne havde del i denne handel. Muhammed besluttede at opsnappe karavanen. En af grundene var den samme, som havde f\u00e5et ham til at angribe de tidligere karavaner: Nemlig \u00f8nsket om at genvinde de rigdomme, som quraysherne havde beslaglagt, da de havde beslaglagt de udvandrede muslimers ejendele. En anden grund var, at det ville v\u00e6re en m\u00e5de for Muhammed at vise sin magt p\u00e5 og dermed g\u00f8re indryk p\u00e5 indbyggerne i Mekka, der i stigende grad lagde planer mod Medina.
Muhammed gav sig af sted i spidsen for 309 (eller 313, if\u00f8lge visse beretninger) af sine ledsagere, heriblandt b\u00e5de muhajirun<\/em>, de udvandrede fra Mekka, og ansar<\/em>er, hj\u00e6lperne fra Medina. De medbragte mange v\u00e5ben \u2013 p\u00e5 grund af betydningen af den karavane, de planlagde at angribe \u2013 selv om de egentlig ikke var udrustet til krig.
(…) Profeten og hans ledsagere havde sl\u00e5et lejr n\u00e6r Badr, da de h\u00f8rte, at en enorm h\u00e6r var draget ud fra Mekka. (…) De var taget af sted fra Medina for at standse en karavane med varer (…) nu marcherede en h\u00e6r (…) tre gange st\u00f8rre end deres egen, mod dem, og dens ledere var tydeligt opsat p\u00e5 kamp. Det bet\u00f8d krig, og det var muslimerne egentlig ikke rigtig klar til.\u201d s. 123-124.
\u201dSlaget begyndte med tre dueller (…) S\u00e5 begyndte fjendtlighederne for alvor, og muslimerne viste s\u00e5 stort mod, at quraysherne hurtigt blev sl\u00e5et. Selv om de var tre gange s\u00e5 mange, kunne de ikke holde muslimernes storml\u00f8b stangen. \u00c5benbaringen n\u00e6vnte senere Guds vedvarende beskyttelse midt i kampen, Hans engles indblanding og opfyldelsen af Hans l\u00f8fte: \u201dGud gav jer sejren ved Badr, hvor I var underlegne. Frygt Gud! M\u00e5ske er I taknemmelige!\u201d[1]<\/sup><\/a> (…)
Muslimerne havde mistet 14 mand, mens mekkanerne havde mistet over 70, heriblandt Abu Jahl, som havde v\u00e6ret en af islams argeste modstandere, og som havde v\u00e6ret meget ivrig efter, at slaget skulle finde sted (…)\u201d s.127.
Kilde: Tariq Ramadan, Budbringeren. I profetens fodspor<\/em>, K\u00f8benhavn, 2008, s. 123-124 og 127.<\/a><\/p>\n\n\n\n

OPGAVER<\/strong><\/a> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. <\/a>18
1. Hvem er Tariq Ramadan?
2. Hvorfor indlod profeten sig i kamp mod quraysherne?
3. Hvordan beskriver Ramadan hhv. Muhammeds flok og quraysherne?
4. Hvilken rolle spillede Gud i Slaget ved Badr?
5. Sammenlign Ramadan og ibn Ishaqs beretning om Slaget ved Badr.
6. Hvad hed den muslimske kriger og hans gruppe, der i \u00e5rtierne omkring 2000 var inspireret af de 313 krigere, der k\u00e6mpede for Muhammed i Slaget ved Badr? Hvad var hans ideologi, og hvad har gruppen udrettet?<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[1]<\/a> Koranen 3:123. Fodnoten er indsat af Ramadan.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n\n\n\n
\n
\n

HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 19<\/strong>. Ibn Ishaq<\/strong> \u2013 l\u00e6s mere om ham under nr. 17 \u2013 omtaler i Guds Sendebuds Liv<\/em> fordrivelsen af Qaynuqaj\u00f8derne fra Medina. () er indsat af Guillaume, (…) af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

\u201d(…) sagen om Banu Qaynuqa[1]<\/sup><\/a>. Apostlen samlede dem p\u00e5 deres marked og henvendte sig til dem p\u00e5 f\u00f8lgende vis: \u201dOh, J\u00f8der, vogt jer for at Gud ikke h\u00e6vner sig over jer, som Han h\u00e6vnede sig over Quraysh[2]<\/sup><\/a>, og bliv muslimer. I ved, at jeg er en profet, som er blevet sendt \u2013 I skal finde dette i jeres skrifter og Guds pagt med jer.\u201d De svarede, \u201dOh, Muhammed, du synes at tro, at vi er dit folk. Nar ikke dig selv, fordi du m\u00f8dte et folk[3]<\/sup><\/a> uden viden om krig og besejrede dem; for ved Gud, hvis vi g\u00e5r i krig med dig, vil du opdage, at vi er rigtige m\u00e6nd!\u201d
(…) f\u00f8lgende vers[4]<\/sup><\/a> kom ned ang\u00e5ende dem:
\u201dSig til dem, der er vantro: I vil blive besejret og i samlet flok f\u00f8rt til Helvede, et ondt hvilested. Der var allerede et tegn for jer i de to flokke, der st\u00f8dte sammen, dvs. apostlens ledsagere ved Badr og Quraysh. \u00c9n flok k\u00e6mpede for Guds sag; den anden, de vantro, som de[5]<\/sup><\/a> med deres egne \u00f8jne kunne se var dobbelt s\u00e5 stor som deres egen. Gud styrker med Sin hj\u00e6lp, hvem Han vil. Sandelig, i det er der et eksempel for de indsigtsfulde.\u201d
(…) sagde, at Banu Qaynuqa var de f\u00f8rste af j\u00f8derne til at bryde deres aftale med apostlen og g\u00e5 i krig mellem Badr og Uhud, og apostlen belejrede dem, indtil de overgav sig betingelsesl\u00f8st. Abdullah b. Ubayy b. Salul[6]<\/sup><\/a> gik til ham, da Gud havde bragt dem i hans magt og sagde, \u201dOh Muhammed, behandl mine klienter venligt\u201d (nu var de Khazrajs <\/a>allierede), men apostlen afviste ham. Han gentog sine ord, og apostlen vendte sig bort fra ham, hvorefter han stak sin h\u00e5nd ind under kraven p\u00e5 apostlens kappe; apostlen var s\u00e5 vred, at hans ansigt n\u00e6sten blev sort. Han sagde, \u201dGid pokker havde dig, giv slip p\u00e5 mig.\u201d Han svarede, \u201dNej, ved Gud, vil jeg ikke slippe dig, f\u00f8r du behandler mine klienter venligt. Fire hundrede m\u00e6nd uden brynje og tre hundrede med brynje beskyttede mig mod alle mine fjender; ville du hugge dem ned p\u00e5 en morgen? Ved Gud, jeg er en mand, som frygter, at omst\u00e6ndigheder skal ramme mig.\u201d Apostlen sagde, \u201dDu kan f\u00e5 dem[7]<\/sup><\/a>.\u201d\u201d (…) 363.
Kilde: A. Guillaume, The Life of Muhammed<\/em>, A Translation of Ibn Ishaq\u2019s Sirat Rasul Allah<\/em>, Karachi, Pakistan, 2007, s. 363-364. Oversat af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

OPGAVER<\/strong><\/a> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. <\/a>19
1. Hvad var Muhammeds forhold til den j\u00f8diske Qaynuqastamme?
2. Hvilken rolle spillede Gud i striden mellem Muhammed og Qaynuqaj\u00f8derne?
3. Hvordan stillede Medinas arabiske Khazrajstamme sig i striden mellem Qaynuqaj\u00f8derne <\/a>og Muhammed?
4. Overvej, om ordvekslingerne mellem apostlen og Qaynuqa og mellem apostlen og Abdullah b. Ubayy b. Salul er foreg\u00e5et med netop disse ord.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[1]<\/a> Qaynuqa, en af de tre j\u00f8diske stammer i Medina.
[2]<\/a> Vigtigste stamme i Mekka, som Muhammed besejrede i Slaget ved Badr.
[3]<\/a> Quraysherne.
[4]<\/a> K. 3:12-13.
[5]<\/a> Muslimerne.
[6]<\/a> Leder af Medinas vigtige Khazraj<\/a>stamme, der ellers var Muhammeds allierede.
[7]<\/a> Uklart, om der menes Qaynuqaj\u00f8derne.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n

HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 20<\/strong>. Tariq Ramadan<\/strong> \u2013 l\u00e6s mere om ham under nr. 18 \u2013 om Fordrivelsen af Qaynuqaj\u00f8derne. (…) og {} er indsat af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 \u201d(…) Han vidste ogs\u00e5, at nogle af underskriverne af den fredspagt[1]<\/sup><\/a>, der var blevet udformet, da han f\u00f8rst kom til Medina, ikke var til at stole p\u00e5, og at disse, hvis muligheden b\u00f8d sig, ikke ville t\u00f8ve med at vende sig mod ham. Muhammed havde netop f\u00e5et en \u00e5benbaring, der opfordrede ham til at v\u00e6re forsigtig: \u201dHvis du frygter trol\u00f8shed fra et folk, s\u00e5 bryd dit ord til dem, lige for lige. Gud elsker ikke de trol\u00f8se.\u201d[2]<\/sup><\/a> (…)
Den j\u00f8diske stamme Banu Qaynuqa boede som den eneste af de tre j\u00f8diske stammer, der havde bosat sig i Medina, inde i selve byen. De havde underskrevet pagten. Men Profeten fik alarmerende oplysninger om forr\u00e6deri og et muligt komplot. For at finde ud af, hvad der skete og for at undg\u00e5, at Banu Qaynuqa troede, de kunne g\u00f8re, som de havde lyst, aflagde Muhammed {dem} et bes\u00f8g og bad dem vurdere qurayshernes nederlag. Banu Qaynuqalederne svarede overlegent, at hvis de skulle i krig mod ham, ville tingene sandelig ikke ende s\u00e5dan. At de ganske sikkert ville vinde. Dette truende svar bekr\u00e6ftede Muhammeds mistanke: De var blevet fjendtlige over for muslimerne.
(…)
Muhammed reagerede hurtigt, samlede en h\u00e6r og angreb straks det fort, hvor Banu Qaynuqa havde forskanset sig (…) efter to ugers belejring overgav Banu Qaynuqa sig.
Profeten (…) havde nu muligheden for at dr\u00e6be m\u00e6ndene fra den stamme, der havde overtr\u00e5dt pagten og forvise deres kvinder og b\u00f8rn (…)
(…) Endnu en gang besluttede han at spare fangernes liv, men han kr\u00e6vede, at deres ejendele skulle konfiskeres, og at de skulle flytte ud af byen. De flygtede hen til nogle af de andre stammer og kolonier i omr\u00e5det, men det stoppede ikke deres konspirationer imod Profeten. (…)\u201d
Kilde: Tariq Ramadan, Budbringeren. I profetens fodspor<\/em>, K\u00f8benhavn, 2008, s. 130-132.<\/p>\n\n\n\n

OPGAVER<\/strong> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 20
1. Hvilken rolle spillede Gud i Muhammeds opg\u00f8r med Qaynuqaj\u00f8derne? Giv eksempler herp\u00e5.
2. Hvori bestod Qaynuqaj\u00f8dernes br\u00f8de?
3. Hvordan straffede profeten Qaynuqaj\u00f8derne?
4. Tager Tariq Ramadan parti i opg\u00f8ret mellem muslimerne og Qaynuqastammen? Sl\u00e5 ned p\u00e5 ord og vendinger.
5. I hvilken udstr\u00e6kning er der overensstemmelse mellem ibn Ishaq og Ramadans gengivelse af Qaynuqaj\u00f8dernes fordrivelse?<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[1]<\/a> Pagt indg\u00e5et mellem Medinas j\u00f8der og troende \u2013 b\u00e5de udvandrerne, muhajirun<\/em>, fra Mekka og Muhammeds hj\u00e6lpere, ansarer<\/em>, i Medina \u2013 p\u00e5 initiativ af Profeten efter hans ankomst til Medina. Opstod der uenighed om pagtens indhold, skulle Profeten s\u00f8rge for at gennemtvinge pagten.
[2]<\/a> Koranen 8:58. Fodnoten er indsat af Ramadan.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n\n\n\n
\n
\n

HISTORISK MATERIALE<\/strong><\/a> nr. 27<\/strong>. Tariq Ramadan<\/strong> om Muhammeds afstraffelse af Qurayzaj\u00f8derne. Gen<\/a>l\u00e6s f\u00f8rst om Slaget ved Graven i De arabiske<\/em> erobringer 630-750 og islams tilblivelse<\/em>. L\u00e6s mere om Ramadan under nr. 18. (…) er indsat af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

     \u201d(…) Da han havde bedt, kom englen Gabriel til ham og fortalte ham, at Gud p\u00e5b\u00f8d ham, at han straks skulle tage til Banu Qurayza, hvis forr\u00e6deri n\u00e6sten havde f\u00f8rt til udslettelsen af det muslimske samfund, og belejre deres fort.<\/a>
Profeten talte straks med sine ledsagere og alle, der var til stede i moskeen, og bad dem om at g\u00f8re sig klar til straks at tage til Banu Qurayza. (…)
Omkring 3000 mand omringede Banu Qurayza-fortet. Selv om Banu Qurayza var fanget og havde meget lidt mad, modstod de presset i 25 dage, s\u00e5 st\u00e6rk var deres frygt for den sk\u00e6bne, de troede ventede dem efter et s\u00e5 alvorligt forr\u00e6deri (…) De besluttede (…) at \u00e5bne fortets d\u00f8re og erkende deres nederlag.
Kvinder og b\u00f8rn blev overgivet til en tidligere rabbi, Abdullah ibn Sallam, og de 700 mand blev bundet og bragt ud p\u00e5 en mark. Deres ejendele, rigdomme og v\u00e5ben blev samlet sammen, s\u00e5 man kunne tage dem med tilbage til Medina. (…)
Profeten havde indtil videre sparet sine fangers liv. (…) Hans mildhed, som gentagne gange var blevet svigtet, blev efterh\u00e5nden set som et tegn p\u00e5 svaghed, om ikke galskab. Desuden var Banu Qurayzas forr\u00e6deri s\u00e5 alvorligt, at havde de f\u00e5et held med deres planer, ville det have betydet udslettelse af muslimerne, som blev svigtet indefra og knust af en h\u00e6r p\u00e5 over 10.000 mand.
Sad ibn Muadh[1]<\/sup><\/a> ankom til Banu Qurayza. (…) Ibn Muadh d\u00f8mte, at m\u00e6ndene skulle henrettes, mens kvinder og b\u00f8rn skulle betragtes som krigsfanger. Muhammed accepterede dommen, som blev iv\u00e6rksat de f\u00f8lgende dage. Et antal fanger blev l\u00f8sk\u00f8bt af Banu al-Nadir, og Rayhana, en Banu Qurayza-fange, der oprindelig stammede fra Banu al-Nadir, blev Profetens slavinde. Hun konverterede siden til islam, men beretninger om, hvad der blev af hende, er forskellige. If\u00f8lge visse overleveringer frigav profeten hende og giftede sig med hende; andre fort\u00e6ller blot, at han giftede sig med hende, mens andre igen fort\u00e6ller, at hun afslog \u00e6gteskab og forblev hans konkubine i fem \u00e5r, indtil han d\u00f8de.
(…) Sk\u00e6bnen, som overgik m\u00e6ndene fra Banu Qurayza, sendte et st\u00e6rkt budskab til alle nabostammerne om, at forr\u00e6deri og angreb for fremtiden ville blive h\u00e5rdt straffet. Budskabet var blevet h\u00f8rt: En s\u00e5dan situation opstod ikke igen, mens Profeten var i live.\u201d
Kilde: Tariq Ramadan, Budbringeren. I profetens fodspor<\/em>, K\u00f8benhavn, 2008, s. 167-169.<\/a><\/p>\n\n\n\n

OPGAVER<\/strong><\/a> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 27
1. Hvordan straffede Muhammed Qurayzaj\u00f8derne for deres p\u00e5st\u00e5ede samarbejde med Quraysh?
2. Fik Muhammed personligt noget ud af opg\u00f8ret med Qurayzaj\u00f8derne?
3. Overvej, om Ramadan billiger Muhammeds afstraffelse af Qurayzaj\u00f8derne.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[1]<\/a> En af ansarerne, Muhammeds hj\u00e6lpere i Medina.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

HISTORISK MATERIALE nr. 17. Ibn Ishaqs biografi om Muhammed Sirat Rasul Allah, Guds Sendebuds Liv, er oversat til engelsk i 1955 af A. Guillaume som The Life of Muhammad. V\u00e6rket findes ikke l\u00e6ngere i sin oprindelige form, men delvist i ibn Hishams udgave, der har tilf\u00f8jet andet stof. Ibn Ishaq levede 704-767, ibn Hisham d.… L\u00e6s mere Hist. mat. til kap. 4, nr. 17-20, 27<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-117","page","type-page","status-publish","hentry","entry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/117","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=117"}],"version-history":[{"count":14,"href":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/117\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":432,"href":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/117\/revisions\/432"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=117"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}