{"id":263,"date":"2021-08-22T12:00:33","date_gmt":"2021-08-22T12:00:33","guid":{"rendered":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/?page_id=263"},"modified":"2021-08-25T09:10:31","modified_gmt":"2021-08-25T09:10:31","slug":"hist-mat-til-kap-15-nr-53-54-44-45-2","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/index.php\/hist-mat-til-kap-15-nr-53-54-44-45-2\/","title":{"rendered":"Hist. mat. til kap. 15, nr. 53-54, 44-45"},"content":{"rendered":"\n
\n
\n

HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 44<\/strong>. If\u00f8lge den muslimske historiker Tabari<\/strong>[1]<\/sup><\/a> stillede araberne angiveligt igen og igen deres fjender overfor <\/strong>tre valgmuligheder[2]<\/sup><\/a>. F\u00f8rst er det arabernes udsending Ribi, der under erobringen af Qadisiyyah i 636 pr\u00e6senterer persernes h\u00e6rf\u00f8rer Rustam for dem. L\u00e6s mere om Tabari i nr. 49. [] og () er indsat af Tabaris overs\u00e6tter Yohanan Friedmann, (…) af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/a><\/p>\n\n\n\n

\u201d\u201dSkikken, der er blevet tilvejebragt os af Guds Budbringer og gennemf\u00f8rt af vore ledere, er, at vi ikke skal lytte til fjenden eller uds\u00e6tte kampen imod dem i mere end tre dage. Vi vil derfor tr\u00e6kke os tilbage og lade jer v\u00e6re alene i tre dage. Unders\u00f8g jeres anliggender og dit folks anliggender og v\u00e6lg \u2013 i denne periode \u2013 en af tre valgmuligheder. V\u00e6lg Islam, og vi vil lade jer v\u00e6re alene i jeres land; eller v\u00e6lg [at betale] kopskatten, og vi vil v\u00e6re tilfreds og afholde os fra at bek\u00e6mpe jer. (…) Ellers vil det komme til krig p\u00e5 den fjerde dag. Vi vil ikke angribe jer mellem nu og den fjerde dag, med mindre I angriber os. I har min garanti p\u00e5 vegne af mine ledsagere og p\u00e5 vegne af alle de [muslimer], som du ser\u201d.\u201d s. 68.<\/p>\n\n\n\n

Arabernes h\u00e6rf\u00f8rer Al-Numan stillede ogs\u00e5 sasanidekongen Yazdgard over for de tre valgmuligheder:<\/a>
\u201d… Vi inviterer dig derfor til at omfavne vores religion. Dette er en religion, der bifalder alt godt og afviser alt ondt. Hvis du afviser vores invitation, skal du betale kopskatten. Det er slemt, men ikke s\u00e5 slemt som alternativet; hvis du n\u00e6gter [at betale], bliver der krig. (…) Hvis du svarer ved at omfavne vor religion, vil vi overgive dig Guds Bog og l\u00e6re dig dens indhold, forudsat at du vil regere if\u00f8lge lovene inkluderet i den. (…) Hvis du beskytter dig selv mod os ved at betale kopskatten, vil vi acceptere den fra dig og garantere din sikkerhed. Ellers vil vi bek\u00e6mpe dig!\u201d s. 36.<\/p>\n\n\n\n

Her pr\u00e6senterer al-Mughirah, en anden arabisk h\u00e6rf\u00f8rer, sasanidekongen Yazdgard III for valgmulighederne:
\u201dVi bevidnede, at han[3]<\/sup><\/a> bragte sandheden fra Gud. Han[4]<\/sup><\/a> sagde: \u201dEnhver som f\u00f8lger dig [Profeten] i denne [religion] har de samme rettigheder, som du har, men enhver, der n\u00e6gter, tilbyd ham (at betale) kopskatten. Hvis han siger ja, beskyt ham mod alt, som du beskytter dig selv imod, men enhver, som n\u00e6gter [at betale], bek\u00e6mp ham, og jeg vil v\u00e6re dommer mellem jer. Jeg vil give dem, der er dr\u00e6bt, adgang til Min have, og til dem, der overlever, vil jeg give sejr over deres modstandere.\u201d [Al-Mughirah (…) henvendte sig til kongen:] \u201dHvis du \u00f8nsker, v\u00e6lg at betale kopskatten med h\u00e5nden og i ydmyghed. Hvis du \u00f8nsker (at afsl\u00e5 dette tilbud), er det sv\u00e6rdet, indtil du omfavner Islam og redder din sj\u00e6l.\u201d\u201d s. 38-39.
Kilde: Yohanan Friedmann, The History of al-Tabari, Vol. XII, The Battle of al-Qadisiyyah and the Conquest of Syria and Palestine<\/em>, New York, 1992, s. 68, 36 og 38-39. Oversat af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

OPGAVER<\/strong><\/a> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 44
1. Hvilke tre valgmuligheder stillede araberne deres fjender overfor?
2. Skal vi stole p\u00e5 Tabaris oplysninger?<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[1]<\/a> L\u00e6s uddybende om Tabari i Historisk materiale nr. 49 til kapitel 14.\u00a0
[2]<\/a> Tabari omtalte de tre valgmuligheder i sit v\u00e6rk skrevet to-tre \u00e5rhundreder efter erobringerne. Samtidige kilder omtalte ikke valgmulighederne, men n\u00e6vnte i stedet skattefrihed for at bist\u00e5 araberne, f.eks. med udspionering af fjender.
[3]<\/a> Profeten Muhammed.
[4]<\/a> Gud.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n\n\n\n
\n
\n

HISTORISK MATERIALE<\/strong><\/a> nr. 45<\/strong>. Den muslimske historiker Tabari <\/strong>(838-923) beretter hyppigt om, at muslimerne overgik byzantinere og persere i milit\u00e6r dygtighed og personligt mod. Her f\u00f8lger Tabaris beretning om tapre muslimer. L\u00e6s mere om Tabari i nr. 49 til kapitel 14. NB. F\u00f8rste del af nr. 45 er brugt i De arabiske erobringer 630-750 og islams tilblivelse<\/em>. [] er indsat af Yohanan Friedmann, (…) af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/a><\/p>\n\n\n\n

\u201d<\/strong>If\u00f8lge al-Sari \u2013 Shuayb \u2013 Sayf \u2013 al-Ghusn \u2013 al-Alab b. Ziyad and al-Qasim b. Sulaym \u2013 hans far: En persisk kriger tr\u00e5dte frem og r\u00e5bte: \u201dHvem vil k\u00e6mpe mod mig?\u201d Ilba b. Jahsh al-Ijli gik frem mod ham. Ilba ramte Perseren med sit sv\u00e6rd og gennemborede hans bryst, men perseren ramte Ilba med sit sv\u00e6rd og spr\u00e6ttede hans mave op. Begge faldt om p\u00e5 jorden, og Perseren d\u00f8de \u00f8jeblikkeligt. Ilbas tarme v\u00e6ltede ud, og han kunne ikke rejse sig; han fors\u00f8gte at f\u00e5 tarmene tilbage i maven, men kunne ikke. S\u00e5 kom en muslim forbi, og Ilba sagde: \u201dO (…), hj\u00e6lp mig med min mave!\u201d Muslimen fik hans tarme tilbage i maven, og Ilba holdt sit opspr\u00e6ttede maveskind sammen og l\u00f8b i fuld fart mod de Persiske linjer uden at vende ansigtet mod muslimerne. D\u00f8den traf ham tredive cubits[1]<\/sup><\/a> fra stedet, hvor han var blevet spr\u00e6ttet op, i retning af de Persiske linjer.\u201d s. 101.<\/p>\n\n\n\n

En muslim fra Qays-stammen k\u00e6mpede videre, selv om han havde mistet tre fingre:
\u201dIf\u00f8lge Abu Uthman og Abu Haritha: Artabun[2]<\/sup><\/a> tog til Egypten, da Umar ankom til al-Jabiyah[3]<\/sup><\/a>. De[4]<\/sup><\/a>, som afviste fredsaftalen[5]<\/sup><\/a> og \u00f8nskede [at tage med ham], sluttede sig til ham. S\u00e5, da Egyptens folk indgik en fredsaftale [med muslimerne] og besejrede byzantinerne, rejste han til havet og overlevede derp\u00e5. Han ledte byzantinernes sommerfelttog og m\u00f8dte h\u00e6rf\u00f8reren over muslimernes sommerfelttog i kamp. Artabun og en mand fra Qays-stammen ved navn Durays udvekslede slag, og Artabun huggede i Qaysiens h\u00e5nd. Qaysien dr\u00e6bte ham og reciterede:<\/p>\n\n\n\n

Selv om byzantinernes Artabun leml\u00e6stede min h\u00e5nd,
kan den stadig bruges til noget, Gud v\u00e6re lovet.
To fingre og en stump med hvilke jeg holder strakt
den forreste del af spyddet, s\u00e5 folk rammes af frygt.
Selv om byzantinernes Artabun skar min h\u00e5nd,
efterlod jeg hans ben sk\u00e5ret i stykker, som tak.\u201d s. 197-198.
Kilde: Yohanan Friedmann, The History of al-Tabari<\/em>, Vol. XII, The Battle of al-Qadisiyyah and the Conquest of Syria and Palestine<\/em>, New York, 1992, s. 101 og 197-198. Oversat af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

OPGAVER<\/strong><\/a> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 45
1. Hvordan fremg\u00e5r det af Tabaris historie, at muslimerne overgik persere og byzantinere i tapperhed og standhaftighed?
2. Sammenlign evt. Tabaris historier om muslimernes tapperhed med en islandsk sagas beretning om tapre krigere.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[1]<\/a> Gammelt l\u00e6ngdem\u00e5l. En cubit er ca. 50 cm.
[2]<\/a> Byzantinsk h\u00e6rf\u00f8rer.
[3]<\/a> By i Golanh\u00f8jderne.
[4]<\/a> Byzantinere, der opholdt sig i Jerusalem.
[5]<\/a> Velsagtens fredsaftalen fra 638, hvori Jerusalems ortodokse patriark Sofronius overgav byen til Umar.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n\n\n\n
\n
\n

HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 53<\/strong>. Tabari<\/strong> (839-923) om araberne vs. perserne, hvor et gennemg\u00e5ende tr\u00e6k er persernes foragt for araberne<\/a>: Deres v\u00e5ben er d\u00e5rlige, de er fattige og primitive. Til geng\u00e6ld er araberne stolte over deres j\u00e6vne herkomst, mens de foragter persernes overd\u00e5dige livsstil. L\u00e6s mere om Tabari under nr. 49.<\/a> [] er indsat af Yohanan Friedmann, (…) af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 \u201dRibi[1]<\/sup><\/a> red afsted mod Rustams[2]<\/sup><\/a> lejr. Perserne p\u00e5 broen arresterede ham, og han blev sendt til Rustam (…) Rustam r\u00e5dslog med de persiske storm\u00e6nd og spurgte dem: \u201dHvad synes I? Skal vi starte en [verbal] styrkepr\u00f8ve med ham, eller skal vi behandle ham med foragt?\u201d Alle besluttede sig for at behandle ham med foragt. Alle former for prydgenstande blev stillet frem, t\u00e6pper og puder bredt ud og ingen pyntegenstand blev stillet frem, uden at det kunne ses, at det var i brug. Et guldbelagt s\u00e6de blev sat frem til Rustam og pyntet med t\u00e6pper og puder med guldkniplinger. Ribi red ind p\u00e5 en lodden, kortbenet hoppe og medbragte et blankpoleret sv\u00e6rd, hvis skede var fremstillet af simpelt kl\u00e6de. Hans spyd var bundet med en rem af sener, og han havde et skjold fremstillet af koskind (…) Han medbragte ogs\u00e5 bue og pile.
\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Da han red ind hen imod kongen[3]<\/sup><\/a> (…) og n\u00e5ede t\u00e6pperne, sagde perserne til ham: \u201dStig af!\u201d men Ribi tvang hesten ind p\u00e5 t\u00e6ppet. [F\u00f8rst] Da hesten stod p\u00e5 t\u00e6ppet, steg han af. Han bandt hesten til to puder, fl\u00e5ede dem op, og lagde rebet inden i dem; de kunne ikke forhindre ham i at g\u00f8re dette, men kun behandle ham med foragt. Han vidste, hvad deres hensigt var og \u00f8nskede at pine dem. Han havde et skjold, der skinnede som en dam, og hans skjold var hans kamels d\u00e6kke, i hvilket han lavede et hul, brugte den som et skjold og bandt det til sit h\u00e5ndled med tagr\u00f8r. Han var den mest beh\u00e5rede af araberne, og han bandt et stykke kl\u00e6de, der var hans kamels gjord, om sit hoved. (…) Perserne sagde til ham: \u201dL\u00e6g dine v\u00e5ben,\u201d men Ribi sagde, \u201dJeg er ikke kommet til jer [p\u00e5 mit eget initiativ], for at jeg skulle l\u00e6gge mine v\u00e5ben p\u00e5 jeres ordrer (…) \u201d
\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Perserne underrettede Rustam herom. Han sagde: \u201dLad ham komme ind; han er kun en mand.\u201d Ribi tr\u00e5dte ind og l\u00e6nede sig opad sit spyd. Dets nedre ende var [s\u00e5 skarp som] bladet. Han gik med korte skridt og stak hul i deres t\u00e6pper og puder, s\u00e5 at han ikke efterlod s\u00e5 meget som en eneste pude eller t\u00e6ppe uden at \u00f8del\u00e6gge den og efterlod dem s\u00f8nderrevet. Da han kom n\u00e6r Rustam, p\u00e5greb vagterne ham. Han satte sig p\u00e5 gulvet og stak sit spyd i puderne. De sagde: \u201dHvorfor g\u00f8r du det?\u201d Ribi sagde: \u201dVi bryder os ikke om at sidde p\u00e5 jeres pyntegenstande (…)\u201d\u201d
Kilde: Yohanan Friedmann, The History of al-Tabari<\/em>, Vol. XII, The Battle of al-Qadisiyyah and the Conquest of Syria and Palestine<\/em>, New York, 1992, s. 65-67. Oversat af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

OPGAVER<\/strong> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 53
1. Hvordan fremg\u00e5r det af Tabaris beretning, at de j\u00e6vne og jordbundne arabere foragtede perserne og deres luksus \u2013 og at perserne foragtede araberne?
2. Kan vi stole p\u00e5 Tabaris oplysninger?<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[1]<\/a> Sa\u2019d, den arabiske feltherre i Irak, sendte Ribi til perserne for at forhandle.
[2]<\/a> Persernes \u00f8verste h\u00e6rf\u00f8rer.
[3]<\/a> Rustam kaldes her konge.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n

HISTORISK MATERIALE<\/strong><\/a> nr. 54<\/strong>. Khuzistans kr\u00f8nike<\/em><\/strong> er skrevet p\u00e5 syrisk i 660\u2019erne af en anonym nestorianer. Khuzistan ligger i det sydvestlige Iran. Den del af kr\u00f8niken, der omhandler den arabiske erobring af Khuzistan i 630\u2019erne og -40\u2019erne, synes at bygge p\u00e5 \u00f8jenvidneberetninger. Khuzistans kr\u00f8nike<\/em> fort\u00e6ller f\u00f8lgende om arabernes invasion af sasanidekongen Yazdgards Iran og af Heraklius\u2019 Byzantinske Rige. NB. En del af nr. 54 er brugt i De arabiske erobringer 630-750 og islams tilblivelse<\/em>. [] og () er indsat af Hoyland.<\/p>\n\n\n\n

\u201dS\u00e5 satte Gud Ismaels s\u00f8nner, [talrige] som sandet p\u00e5 havets kyst, hvis leder (mdabbrana<\/em>) var Muhammed (mhmd<\/em>), op mod dem[1]<\/sup><\/a>. Hverken mure eller porte, rustninger eller skjolde holdt dem tilbage, og de vandt kontrol over hele Persiens land. Yazdgard sendte tall\u00f8se tropper mod dem, men araberne jog dem alle p\u00e5 flugt og dr\u00e6bte endda Rustam[2]<\/sup><\/a>. Yazdgard gemte sig bag Mahozes[3]<\/sup><\/a> mure og undslap til sidst ved at flygte. Han n\u00e5ede Huzayes[4]<\/sup><\/a> og Mrwmaye<\/em>[5]<\/sup><\/a> land, hvor hans liv sluttede. Araberne fik kontrol med Mahoze og hele landet. De kom ogs\u00e5 til byzantinsk land, hvor de plyndrede og h\u00e6rgede hele Syriens land. Heraklius, byzantinernes konge, sendte h\u00e6re imod dem, men araberne dr\u00e6bte mere end 100.000 af dem. Da katolikossen[6]<\/sup><\/a> Isho\u2019yahb s\u00e5, at Mahoze var blevet \u00f8delagt af araberne, og at de havde taget dens porte med til Aqula (Kufa), og at de, som blev tilbage, sygnede hen af sult, br\u00f8d han op og tog ophold i Beth Garmai[7]<\/sup><\/a>, i byen Karka.\u201d
Kilde: Chron. Khuzistan<\/em>, 30-31. Robert G. Hoyland, Seeing Islam as Others Saw it<\/em>, Princeton, 1997, s. 186. Oversat af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

OPGAVER<\/strong> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 54
1. Hvilken betegnelse bruger Khuzistans kr\u00f8nike<\/em> om araberne?
2. Hvad fort\u00e6ller kr\u00f8nikeskriveren om arabernes religion?
3. Hvordan beskriver kr\u00f8niken forholdet mellem arabere og persere og mellem arabere og \u00f8stromere?
4. Hvem er Isho\u2019yahb mest utryg ved?
5. Er Khuzistans kr\u00f8nike en god kilde til begivenhederne, den omtaler?<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[1]<\/a> Perserne.
[2]<\/a> Persernes ledende general.
[3]<\/a> Mahoze p\u00e5 aram\u00e6isk eller Al-Mada\u2019in p\u00e5 arabisk betyder \u201dbyerne\u201d. Det l\u00e5 mellem
Ctesiphon og Seleucia ved Tigris.
[4]<\/a> Muligvis provinsen omkring Jundayshapur \u2013 byens arabiske navn; p\u00e5 persisk hedder den Gundeshapur \u2013 i Khuzistan.
[5]<\/a> Muligvis indbyggerne i Merv; men det ligger meget langt fra Khuzistan.
[6]<\/a> Overhovedet for den nestorianske kirke.
[7]<\/a> Regionen omkring Karka i Irak \u2013 eller Karka d-Ledan i Khuzistan.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

HISTORISK MATERIALE nr. 44. If\u00f8lge den muslimske historiker Tabari[1] stillede araberne angiveligt igen og igen deres fjender overfor tre valgmuligheder[2]. F\u00f8rst er det arabernes udsending Ribi, der under erobringen af Qadisiyyah i 636 pr\u00e6senterer persernes h\u00e6rf\u00f8rer Rustam for dem. L\u00e6s mere om Tabari i nr. 49. [] og () er indsat af Tabaris overs\u00e6tter Yohanan… L\u00e6s mere Hist. mat. til kap. 15, nr. 53-54, 44-45<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-263","page","type-page","status-publish","hentry","entry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/263","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=263"}],"version-history":[{"count":8,"href":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/263\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":375,"href":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/263\/revisions\/375"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=263"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}