{"id":269,"date":"2021-08-22T12:04:45","date_gmt":"2021-08-22T12:04:45","guid":{"rendered":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/?page_id=269"},"modified":"2021-08-25T10:08:59","modified_gmt":"2021-08-25T10:08:59","slug":"hist-mat-til-kap-23-nr-60-64-2","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/index.php\/hist-mat-til-kap-23-nr-60-64-2\/","title":{"rendered":"Hist. mat. til kap. 23, nr. 60-64"},"content":{"rendered":"\n
\n
\n

HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 60<\/strong>. Egypteren og muslimen Ibn Abd al-Hakam<\/strong> (803-871) blandede myter og fakta i sin <\/a>Erobringen af Egypten og Nordafrika og Spanien<\/em>. Selv om hans beretning er fra 800-tallets midte, dvs. godt hundrede \u00e5r efter omhandlede begivenheder i Spanien, kendes st\u00f8rstedelen af v\u00e6rket kun i en udgave fra 1600-tallet. Efter eget udsagn havde Al-Hakam aldrig sat sine ben i Spanien. Uddraget omhandler optakten til og det f\u00f8rste \u00e5r af arabernes invasion og erobring af visigoternes Spanien. [] er indsat af John Harris Jones, (…) af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/a><\/p>\n\n\n\n

\u201d (…) drog Tariq[1]<\/sup><\/a> til Julian[2]<\/sup><\/a> (…) Den sidste gl\u00e6dede sig over hans ankomst og sagde, jeg vil bringe dig til Andalusien. Men der var et bjerg kaldet Tariqs bjerg mellem de to anl\u00f8bspladser, dvs. mellem Septa og Andalusien. Da det blev aften, bragte Julian ham fart\u00f8jerne, i hvilke han lod ham indskibe og sejle til den anl\u00f8bsplads, hvor han skjulte sig om dagen og om aftenen sendte fart\u00f8jerne tilbage for at bringe resten af sine ledsagere over. S\u00e5 de afsejlede mod anl\u00f8bspladsen, og ingen blev ladt tilbage: Mens Andalusiens befolkning ikke opdagede dem, fordi de syntes, at fart\u00f8jerne, der sejlede over og tilbage igen, lignede handelsskibe, der til gavn for dem sejlede i fast rute frem og tilbage. Tariq var i den sidste afdeling, der kom over. Han begav sig til sine ledsagere, mens Julian sammen med k\u00f8bm\u00e6ndene, der var hos ham, blev tilbage i Alchadra[3]<\/sup><\/a>, for bedre at kunne opmuntre sine ledsagere og landsm\u00e6nd. Nyheden om Tariq og dem, der var med ham, s\u00e5vel som stedet, hvor de var, n\u00e5ede folk i Andalusien. Tariq, der fortsatte med sine ledsagere, marcherede over en bro af bjerge til en by kaldet Cartagena[4]<\/sup><\/a>. Han drog i retning af C\u00f3rdova. (\u2026)
Da Tariq ankom, kom soldater fra C\u00f3rdova for at m\u00f8de ham; idet de s\u00e5 hans ledsageres lille antal, foragtede de ham af den grund. De kom derefter i kamp. Kampen mod Tariq var h\u00e5rd. De blev omdirigeret, og han oph\u00f8rte ikke med at slagte dem, inden de n\u00e5ede byen C\u00f3rdova. Da Roderik[5]<\/sup><\/a> h\u00f8rte om dette, kom han til deres redning fra Toledo. De k\u00e6mpede derefter p\u00e5 et sted ved navn Shedunia[6]<\/sup><\/a>, i en dal, som denne dag kaldes Umm-Hakims[7]<\/sup><\/a> dal [11. juli 711 ved Barbate-flodens munding]. De udk\u00e6mpede et voldsomt slag; men Gud, m\u00e6gtig og stor, dr\u00e6bte Roderik og hans ledsagere (…)
Tariq (…) vendte (…) tilbage til C\u00f3rdova og efter at v\u00e6re standset der, skrev han til Musa Ibn Nusayr[8]<\/sup><\/a> for at orientere ham om erobringen af Andalusien og om byttet, han havde fundet. Musa skrev derp\u00e5 til Walid Abd ad-Malik[9]<\/sup><\/a> og orienterede ham om det (…) Musa skrev til Tariq med ordre om ikke at forlade C\u00f3rdova, f\u00f8r han n\u00e5ede frem til ham. Og han gav ham en voldsom reprimande. Bagefter drog Musa Ibn Nusayr afsted til Andalusien (…) i \u00e5r 93[10]<\/sup><\/a> og tog arabernes h\u00f8vdinge, kommandanterne og berbernes ledere med sig til Andalusien. Da han drog afsted, var han vred p\u00e5 Tariq og tog Habib Ibn Abi Ubeida Al-Fihri[11]<\/sup><\/a> med sig og overlod regeringen i Kairouan til sin s\u00f8n Abd Allah, som var hans \u00e6ldste s\u00f8n. Han passerede derefter igennem Alchadra og satte bagefter over til C\u00f3rdova. Tariq m\u00f8dte ham derp\u00e5 og fors\u00f8gte at g\u00f8re ham tilfreds ved at sige: \u201dJeg er blot din slave, denne erobring er din.\u201d Musa indsamlede en pengesum, der overgik al beskrivelse. Tariq overlod ham alt, hvad han havde plyndret.\u201d
Kilde: http:\/\/sourcebooks.fordham.edu\/Halsall\/source\/conqspain.asp (05.08.2021). Uddraget af Ibn Abd-al-Hakam, History of the Conquest of Spain<\/em>, G\u00f6ttingen, W. Fr. Kaestner, 1858, s. 18-22 er oversat af John Harris Jones. J\u00f8rgen Grimstrup har oversat til dansk.<\/p>\n\n\n\n

OPGAVER<\/strong> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 60
1. Redeg\u00f8r for Tariqs erobring af det sydlige Spanien.
2. Redeg\u00f8r for Musa og Tariqs indbyrdes forhold.
3. Hvad fort\u00e6ller al-Hakam om arabernes tro?
4. Hvem var Ibn Abd al Hakam?
5. Vurder Abd al Hakams anvendelighed som kilde til arabernes erobring af Spanien.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[1]<\/a> Tariq ibn Ziyad var Musa Ibn Nusayrs guvern\u00f8r i Tanger.
[2]<\/a> Julian, hersker over Septa \u2013 i dag Ceuta \u2013 i Marokko. Julian var underlagt Roderik (se note 5).
[3]<\/a> Nogle mener, at Alchadra er havnebyen Algeciras (\u201dden gr\u00f8nne \u00f8\u201d) i Gibraltar-bugten, men det passer ikke med al-Hakams oplysning, at Alchadra ligger ved Tanger i Nordafrika.
[4]<\/a> Cartagena ligger i Murciaregionen i Syd\u00f8stspanien.
[5]<\/a> Roderik var det visigotiske Spaniens konge.
[6]<\/a> Der er tale om Sidonia.
[7]<\/a> Umm-Hakim var Tariqs slavekvinde.
[8]<\/a> Musa Ibn Nusayr var h\u00e6rf\u00f8rer og guvern\u00f8r over Ifriqiya<\/a>, som han regerede over fra Kairouan.
[9]<\/a> Walid Abd ad-Malik var kalif 705-715.
[10]<\/a> 711-712 e.Kr.
[11]<\/a> Habib Ibn Abi Ubeida Al-Fihri tilh\u00f8rte en fornem arabisk familie i Kairouan og deltog i erobringen af Spanien.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n\n\n\n
\n
\n

HISTORISK MATERIALE<\/strong><\/a> nr. 61<\/strong>. Den latinske Kr\u00f8niken fra 754<\/em><\/strong> \u2013 ogs\u00e5 kendt som den Mozarabiske Kr\u00f8nike<\/em><\/strong> \u2013 skrevet af en anonym kristen i al-Andalus er den vigtigste kilde til oplysninger om etableringen af arabisk styre i Spanien fra invasionen i 711 til grundl\u00e6ggelsen af umayyadernes emirat i 756. Uddraget omhandler de f\u00f8rste faser af arabernes erobring af Spanien. NB. En mindre del af nr. 61 er benyttet De arabiske erobringer 630-750 og islams tilblivelse<\/em>. () er indsat af kr\u00f8nikens overs\u00e6tter; [] og (…) er indsat af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

\u201dP\u00e5 Justinians tid i (…) (711) (…) erobrede Roderik<\/a>[1]<\/sup><\/a> under et opr\u00f8r kongeriget efter senatets[2]<\/sup><\/a> tilskyndelse. Han regerede kun et \u00e5r. Efter at have samlet sine styrker beordrede (…) [Roderik] h\u00e6re mod araberne og maurerne[3]<\/sup><\/a>, som Musa[4]<\/sup><\/a> havde udsendt, dvs. mod Tariq ibn Ziyad[5]<\/sup><\/a> og de andre, som l\u00e6nge havde plyndret provinserne (…) og samtidig \u00f8delagde mange byer (…)<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 Justinians tid i (…) (711) (…) mens Spanien var ved at blive \u00f8delagt af n\u00e6vnte styrker [araber- og berberh\u00e6re] og (…) af voldsomme indre opg\u00f8r, gik Musa selv, idet han n\u00e6rmede sig dette ulykkelige land over str\u00e6det ved Cadiz (…) i land i det l\u00e6nge udplyndrede og gudl\u00f8st invaderede Spanien for at \u00f8del\u00e6gge det. Efter at have tvunget sig vej til Toledo, kongebyen, p\u00e5tvang han de tilliggende regioner en ond og bedragerisk fred. P\u00e5 et skafot huggede han hovedet af de adelsm\u00e6nd, der blev tilbage, efter at have arresteret dem p\u00e5 deres flugt fra Toledo med hj\u00e6lp fra Oppa, kong Egicas[6]<\/sup><\/a> s\u00f8n. Med Oppas st\u00f8tte dr\u00e6bte han dem alle med sv\u00e6rdet. P\u00e5 denne m\u00e5de lagde han ikke kun Vest-, men \u00d8stspanien \u00f8de op til og hinsides den gamle og engang blomstrende by Zaragoza, nu, ved Guds dom, \u00e5bent udsat for sv\u00e6rdet, sult og fangenskab. Han \u00f8delagde smukke byer ved at br\u00e6nde dem ned; d\u00f8mte herrer og magtfulde m\u00e6nd til korset; og slagtede unge og sm\u00e5b\u00f8rn med sv\u00e6rdet (…) \u00a0
(…) Saracenerne grundlagde deres grusomme kongerige i Spanien, is\u00e6r i Cordoba (…)\u00a0
I (…) (712) (…) Efter femten m\u00e5neder blev Musa p\u00e5 ordre fra prinserne[7]<\/sup><\/a> kaldt [til Damaskus], og idet han efterlod sin s\u00f8n Abd al-Aziz i sit sted [som h\u00e6rf\u00f8rer], vendte han tilbage til sit hjemland og indfandt sig hos Walid[8]<\/sup><\/a> i hans sidste regerings\u00e5r. Musa medbragte nogle spanske adelsm\u00e6nd, der var undsluppet sv\u00e6rdet; guld og s\u00f8lv, n\u00f8je unders\u00f8gt af bankierer; en stor m\u00e6ngde kostbare smykker, \u00e6delstene og perler; olier til at v\u00e6kke kvinders beg\u00e6r; og mange andre ting fra hele Spanien, som det vil v\u00e6re tr\u00e6ttende at optegne. Da han ankom [til Damaskus], var (…) Walid vred. Musa blev p\u00e5 sk\u00e6ndig vis fjernet fra prinsens n\u00e6rhed og vist frem med et reb om halsen.\u201d
Kilde: https:\/\/buildingacceptanceblog.files.wordpress.com\/2016\/10\/chronicle-7541.pdf <\/a>(05.08.2021). Uddraget fra Medieval Iberia: Readings from Christian, Muslim, and Jewish Sources<\/em>, University of Pennsylvania Press, 2012, er oversat fra latin af Kenneth B. Wolf. J\u00f8rgen Grimstrup har oversat til dansk. <\/p>\n\n\n\n

OPGAVER<\/strong> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 61
1. Hvordan satte araberne sig i besiddelse af Spanien?
2. Hvorfor vendte Musa tilbage til Damaskus? Og hvordan blev han modtaget i Damaskus? Pr\u00f8v at forklare denne modtagelse.
3. Er Kr\u00f8niken af 754<\/em> en god kilde til erobringen af Spanien?<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[1]<\/a> Visigotisk adelsmand i Sydspanien.
[2]<\/a> Uklart, hvad der menes med \u201dsenatet\u201d. Kr\u00f8nikeskriveren kan mene de magtfulde biskopper; eller adelen.
[3]<\/a> Berbere blev kaldt maurere af spanierne.
[4]<\/a> Musa ibn Nusayr <\/a>var arabernes ledende feltherre i Spanien og <\/a>guvern\u00f8r over Ifriqiya.
[5]<\/a> Berberh\u00f8vdingen Tariq ibn Ziyad ledte som vasal af Musa den arabiske h\u00e6r under invasion af Spanien.
[6]<\/a> Egica var visigotisk konge i Spanien 687-703.
[7]<\/a> Kr\u00f8nikeskriveren kalder de ledende medlemmer af Damaskus\u2019 umayyadedynasti for prinser.
[8]<\/a> Walid var kalif 705-715.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n\n\n\n
\n
\n

HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 62<\/strong>. Efter arabernes erobring af omr\u00e5det omkring Murcia i Syd\u00f8stspanien indgik Murcias visigotiske regent Theodemir <\/strong>og Abd el-Aziz<\/strong>, arabisk guvern\u00f8r i Andalusien, en traktat. Traktaten findes i flere arabiske kilder, her fra et v\u00e6rk af Ahmad al-Dabbi (d. 1202), der antyder, at dokumentet er fra \u00e5ret 713, men det er ikke sikkert. () og [] er indsat af Hugh Kennedy.<\/p>\n\n\n\n

\u201dI Guds, den N\u00e5dige og den Medlidendes navn. Denne tekst var skrevet af Abd el-Aziz b. Musa b. Nusayr[1]<\/sup><\/a> til Tudmir b. Ghabdush[2]<\/sup><\/a> og tilvejebragte en traktat om fred og l\u00f8ftet om Guds og Hans Profets (m\u00e5 Gud velsigne ham og give Ham fred) beskyttelse. Vi [Abd el-Aziz] vil ikke stille nogle s\u00e6rlige betingelser til ham eller hans m\u00e6nd, ikke chikanere ham, ikke s\u00e6tte ham fra magten. Hans m\u00e6nd vil ikke blive dr\u00e6bt eller taget til fange, ej heller vil de blive skilt fra deres koner og b\u00f8rn. De vil ikke blive udsat for tvang i religi\u00f8se anliggender, deres kirker vil ikke blive br\u00e6ndt, ej heller vil hellige genstande blive fjernet fra riget, s\u00e5 l\u00e6nge som Theodemir forbliver \u00e6rlig og opfylder betingelserne, vi har stillet op for ham:
\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Han[3]<\/sup><\/a> har indg\u00e5et en overenskomst omfattende syv byer: Orihuela, Valentilla, Alicante, Mula, Bigastro, Ello og Lorca.
\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Han vil ikke give beskyttelse til flygtninge, eller til vore fjender, eller opmuntre nogen beskyttet person til at frygte os, eller skjule nyheder om vore fjender.
\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Han og hver af hans m\u00e6nd skal ogs\u00e5 betale en dinar hvert \u00e5r sammen med fire m\u00e5l hvede, fire m\u00e5l byg, fire flydende m\u00e5l koncentreret frugtjuice, fire flydende m\u00e5l eddike, fire med honning og fire med olivenolie. Slaver skal hver betale det halve af dette.\u201d
Kilde: Hugh Kennedy, The Great Arab Conquests<\/em>, London, 2007, s. 315. Oversat af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

OPGAVER<\/strong> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 62
1. Overvej, om det er h\u00e5rde eller milde betingelser, Theodemir har indvilget i.
2. Hvad fort\u00e6ller al-Dabbi om arabernes tro?
3. Vurder al-Dabbis anvendelighed som kilde til forhold i Spanien i 713?<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[1]<\/a> Abd al-Aziz er s\u00f8n af Musa ibn Nusayr, arabisk feltherre og erobrer af Spanien.
[2]<\/a> Arabernes navn for Theodemir.
[3]<\/a> Theodemir.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n

HISTORISK MATERIALE<\/strong><\/a> nr. 63<\/strong>. Den latinske Kr\u00f8nike<\/em><\/strong> fra<\/em> 754<\/em><\/strong> (eller Mozarabiske Kr\u00f8nike<\/em><\/strong>) skrevet af en anonym kristen bosat i Andalusien beretter om et sammenst\u00f8d i muligvis 732 mellem arabere og frankerkongen Karl Martels h\u00e6r ved den lille by Moussais la Bataille mellem Poitiers og Tours i Frankrig. Skribenten menes i Cordoba at have haft kontakt med overlevende arabere fra felttoget. [] er indsat af Kennedy, (…) af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

\u201dEfter at hver side havde pint og plaget den anden side i n\u00e6sten syv dage med angreb, forberedte de til sidst deres slagordner og k\u00e6mpede rasende. Folkene fra nord forblev ubev\u00e6gelige som en mur, idet de holdt sammen som en gletsjer i de kolde regioner, og hurtigere end et \u00f8je kan blinke udslettede de araberne med sv\u00e6rdet. Austrasias folk [dvs. Karl Martels f\u00f8lgere], st\u00f8rre i antal soldater og drabeligt udrustet, dr\u00e6bte kong Abd al-Rahman, da de fandt ham, ved at stikke ham i brystet. Men pludselig, inden for synsvidde af arabernes utallige telte, stak frankerne ynkv\u00e6rdigt deres sv\u00e6rd i skederne for at spare sig selv til kampen den n\u00e6ste dag, fordi natten havde s\u00e6nket sig under slaget. Da de v\u00e5gnede om morgenen i deres lejr, s\u00e5 europ\u00e6erne arabernes telte arrangeret (…) n\u00f8jagtigt som lejren havde v\u00e6ret sl\u00e5et op f\u00f8r. Da de ikke vidste, at de alle var tomme, og da de troede, at der inde i dem var falankser af saracenere klar til kamp, sendte de spejdere ud for at rekognoscere og opdagede, at alle ismaelitternes tropper var taget af sted. De var alle flygtet lydl\u00f8st om natten i t\u00e6t formation og var vendt hjem til deres eget land. Men europ\u00e6erne, der var bange for, at saracenerne svigefuldt skulle l\u00e6gge sig i baghold p\u00e5 skjulte stier, var langsomme til at reagere og s\u00f8gte forg\u00e6ves overalt. Da de ikke ville forf\u00f8lge saracenerne, bragte de krigsbyttet, som de delte retf\u00e6rdigt, tilbage til deres land og var henrykte.\u201d<\/a>
Kilde: Hugh Kennedy, The Great Arab Conquests<\/em>, London, 2007, s. 321-322. Oversat af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

OPGAVER<\/strong> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 63
1. Hvor god en kilde er Kr\u00f8niken fra 754<\/em> til begivenheder, der udspiller sig i 732?
2. Overvej, om kr\u00f8niken tager parti for den ene eller den anden part.
3. Hvad fort\u00e6ller Kr\u00f8niken<\/em> fra 754<\/em> om arabernes religion?<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n\n\n\n
\n
\n

HISTORISK MATERIALE<\/strong><\/a> nr. 64<\/strong>. Ibn al-Athir<\/strong> (1160-1233), forfatteren til nedenst\u00e5ende tekst om arabernes togter ind i Frankrig, f\u00f8dtes n\u00e6r Tigris i Irak og levede der og i Pal\u00e6stina. Han skrev historiske v\u00e6rker og adskillige \u00e5rb\u00f8ger. <> og [] er indsat af Bat Ye\u2019or.<\/p>\n\n\n\n

\u201dSpanien og Frankrig (793-860)<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 I 177 <17. april 793> sendte Hisham, konge over Spanien<\/a>, en stor h\u00e6r anf\u00f8rt af Abd al-Malik b. Abd al-Wahid b. Mugith ind i fjendeland og st\u00f8dte helt frem til Narbonne og Jaranda[1]<\/sup><\/a> <Gerona>. Denne general angreb f\u00f8rst Jaranda, hvor der var en fransk elitegarnison; han dr\u00e6bte de modigste, \u00f8delagde byens mure og t\u00e5rne og havde n\u00e6sten held til at indtage den. S\u00e5 marcherede han til Narbonne, hvor han gentog de samme aktioner. Derp\u00e5 tr\u00e6ngte han l\u00e6ngere frem og tr\u00e5dte landet Cerdagne[2]<\/sup><\/a> under fode. I adskillige m\u00e5neder gennems\u00f8gte han dette land i alle retninger, voldtog kvinder, dr\u00e6bte krigere, \u00f8delagde f\u00e6stninger, br\u00e6ndte og plyndrede alt, drog fjenden tilbage, som flygtede i uorden. Han vendte sikker og uskadt tilbage, og Gud alene ved, hvor meget krigsbytte han bragte med sig. Dette er et af de spanske muslimers ber\u00f8mteste felttog. [s. 144]
\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 I 210 <23. april 845> sendte Abd al-Rahman b. al-Hakam et st\u00e6rkt troppekavaleri anf\u00f8rt af Ubayd Allah \u2013 kendt som Ibn al-Balansi \u2013 ind p\u00e5 fransk territorium. Denne officer ledte razziaer i alle retninger, indlod sig p\u00e5 mord og plyndring og tog fanger. I Rebi I <juni-juli> endte en tr\u00e6fning med de vantros tropper med de sidstes nederlag, som mistede mange folk; vore m\u00e6nd vandt en vigtig sejr der. [s. 200]
\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 I 223 <2. december 837> sendte herskeren over Spanien, Abd al-Rahman b. al-Hakam, en h\u00e6r mod Alava; den slog lejr ved Hisn al-Gharat, som den belejrede; den bem\u00e6gtigede sig krigsbyttet, som man fandt der, dr\u00e6bte indbyggerne og trak sig tilbage og tog kvinder og b\u00f8rn med sig som fanger. [s. 211]
\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 I 231 <6. september 845> rykkede en muslimsk h\u00e6r ind i Galicien p\u00e5 de vantros territorium, hvor den plyndrede og massakrerede alle. Den rykkede s\u00e5 langt frem som til byen Leon, som den belejrede med katapulter[3]<\/sup><\/a>. De skr\u00e6mte indbyggere flygtede, idet de efterlod byen og dens indhold, s\u00e5 muslimerne plyndrede, som de lystede, og \u00f8delagde det, der var tilbage. Men de trak sig tilbage uden at have v\u00e6ret i stand til at \u00f8del\u00e6gge murene, fordi de var sytten cubits[4]<\/sup><\/a> brede, og de kunne ikke g\u00f8re andet end sl\u00e5 mange spr\u00e6kker i dem. [s. 222]
\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 I 246 <27. marts 860> Muhammed b. ar-Rahman rykkede med mange tropper og et stort milit\u00e6rt apparat frem mod Pamplona-regionen. Han formindskede, \u00f8delagde og h\u00e6rgede dette territorium, hvor han plyndrede og s\u00e5ede d\u00f8d.\u201d [s. 236]
Kilde: Bat Ye\u2019or, The Decline of Eastern Christianity under Islam. From Jihad to Dhimmitude<\/em>, Danvers, Cranberry, London and Mississauga, 1996, s. 281-282. Oversat af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

OPGAVER<\/strong><\/a> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 64
1. Hvordan f\u00f8rte muslimerne sig frem i Spanien og Frankrig?
2. Synes Ibn al-Athir om muslimernes fremf\u00e6rd, opponerer han imod den, eller registrerer han den blot?
3. Sammenlign muslimernes fremf\u00e6rd i Spanien og Frankrig med vikingernes fremf\u00e6rd i Frankrig og evt. ogs\u00e5 andre steder.
4. Vurder Ibn al-Athirs anvendelighed som kilde til begivenheder i 700- og 800-tallet?<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[1]<\/a> Girona ligger ca. 75 km nord for Barcelona.
[2]<\/a> Cerdagne eller Cerdana-distriktet er regionen omkring Puigcerda i Catalonien og ligger n\u00e6r Andorra.
[3]<\/a> Kastemaskiner, der kan kaste eller slynge sten og andre projektiler p\u00e5 stor afstand af et m\u00e5l.
[4]<\/a> En cubit er ca. 50 cm.<\/a><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

HISTORISK MATERIALE nr. 60. Egypteren og muslimen Ibn Abd al-Hakam (803-871) blandede myter og fakta i sin Erobringen af Egypten og Nordafrika og Spanien. Selv om hans beretning er fra 800-tallets midte, dvs. godt hundrede \u00e5r efter omhandlede begivenheder i Spanien, kendes st\u00f8rstedelen af v\u00e6rket kun i en udgave fra 1600-tallet. Efter eget udsagn havde… L\u00e6s mere Hist. mat. til kap. 23, nr. 60-64<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-269","page","type-page","status-publish","hentry","entry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/269","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=269"}],"version-history":[{"count":6,"href":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/269\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":387,"href":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/269\/revisions\/387"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=269"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}