{"id":273,"date":"2021-08-22T12:11:13","date_gmt":"2021-08-22T12:11:13","guid":{"rendered":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/?page_id=273"},"modified":"2021-08-25T19:48:48","modified_gmt":"2021-08-25T19:48:48","slug":"hist-mat-til-kap-28-nr-66-78-113-2","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/index.php\/hist-mat-til-kap-28-nr-66-78-113-2\/","title":{"rendered":"Hist. mat. til kap. 28, nr. 66-78, 113"},"content":{"rendered":"\n
\n
\n

HISTORISK MATERIALE<\/strong><\/a> nr. 66<\/strong>. Denortodokse munk Anastasius fra Sinai<\/strong> <\/a>(d. ca. 700), der levede det meste af sit liv i et kloster p\u00e5 Sinaibjerget efter at v\u00e6re flygtet fra f\u00f8de\u00f8en Cypern, som araberne invaderede <\/a>i 649, beretter i sine Fort\u00e6llinger<\/em> om arabiske kristne p\u00e5 Sinai, der o. 650 pressedes af invaderende <\/a>arabere til at antage deres tro. NB. Nr. 66 er omtrent uforkortet gengivet i De arabiske erobringer 630-750 og islams tilblivelse<\/em>. () er indsat af Hoyland, (…) af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDa, i overensstemmelse med Guds retf\u00e6rdige dom, saracenernes nation (ethnos<\/em>) kom ud af deres f\u00f8deland til Sinais hellige bjerg for at bes\u00e6tte dette sted og fjerne saracenerne, som blev fundet der, fra den kristne tro, og som f\u00f8rhen var kristne, disse sidste, som havde deres bop\u00e6l og telte n\u00e6r bef\u00e6stningen og det hellige krat, h\u00f8rte om dette og sammen med deres familier gik op til et sikkert sted p\u00e5 det hellige h\u00f8jdedrag for derfra at k\u00e6mpe (…) mod saracenere, der n\u00e6rmede sig. Det gjorde de, men da de ikke var i stand til at yde nogen videre modstand mod h\u00e6ren, der n\u00e6rmede sig, overgav de sig, og de gik hen for at leve med dem og at tro med dem.\u201d
Kilde: Anastasius fra Sinai, Narrat<\/em>., C4 (= Nau, LXI). Robert G. Hoyland, Seeing Islam as Others Saw It\u201d, <\/em>Princeton, 1997, s. 353. Oversat af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

OPGAVER<\/strong> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 66
1. Hvad fort\u00e6ller Anastasius om de invaderende arabernes tro?
2. Hvordan s\u00f8gte Sinais kristne arabere at undg\u00e5 at antage de invaderedes tro?
3. Hvilken retning inden for kristendom tilh\u00f8rte Anastasius?
4. Overvej, om Anastasius er en god kilde til de skildrede begivenheder?<\/p>\n\n\n\n

Under nr. 69 finder du en OPGAVE<\/strong> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 66-69.<\/p>\n\n\n\n

Under HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 96 finder du en OPGAVE<\/strong> tilnr. 66-78 og 113 og<\/em> nr. 84-85 og 87-96.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n\n\n\n
\n
\n

HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 67<\/strong>. Anastasius fra Sinai<\/strong> <\/a>(d. ca. 700) flygtede efter arabernes invasion af hans f\u00f8de\u00f8 Cypern i 649 til et kloster p\u00e5 Sinaibjerget, hvor han blev munk. Frem til 680 rejste han en del i Mellem\u00f8sten, men vendte tilbage til Sinaiklostret, hvor han fra et ortodokst synspunkt p\u00e5 skrift retledte i sand kristen tro og tilretteviste k\u00e6ttere. Han skrev ogs\u00e5 pr\u00e6dikener som denne fra ca. 700. (…) er indsat af J\u00f8rgen Junker Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDa Heraklius d\u00f8de[1]<\/sup><\/a>, blev Martin[2]<\/sup><\/a> landsforvist af Heraklius\u2019 s\u00f8nnes\u00f8n, og \u00f8rkenboeren Amalek[3]<\/sup><\/a> rejste sig \u00f8jeblikkeligt for at sl\u00e5 os, Kristi folk. Det var den romerske h\u00e6rs f\u00f8rste forf\u00e6rdelige og d\u00f8dbringende nederlag. Jeg taler om blodsudgydelsen ved Gabitha, Yarmuk og Dathemon[4]<\/sup><\/a>, hvorefter erobringen og nedbr\u00e6ndingen af Pal\u00e6stinas byer, selv Caesarea og Jerusalem, skete. S\u00e5 var der \u00f8del\u00e6ggelsen af Egypten fulgt af tr\u00e6lbindingen og de d\u00f8dbringende \u00f8del\u00e6ggelser af lande og \u00f8er i Middelhavsomr\u00e5det og hele det romerske imperium. Men romernes herskere og herrer form\u00e5ede ikke at erkende disse ting. De sammenkaldte hellere de mest fremragende m\u00e6nd i den romerske kirke og skar deres tunger og h\u00e6nder af (…) Guds straf til os for disse ting var det n\u00e6sten fuldst\u00e6ndige tab af den romerske h\u00e6r og fl\u00e5de (…) og den fremadskridende \u00f8del\u00e6ggelse af hele det kristne folk og de kristne steder.\u201d
Kilde: Anastasius of Sinai, Sermo<\/em> 3, PG<\/em> 89, 1156C. Her citeret fra Robert G. Hoyland, Seeing Islam as Others Saw It\u201d, <\/em>Princeton, 1997, s. 102-103. Oversat af J\u00f8rgen J. Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

OPGAVER<\/strong> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 67
1. Hvad synes Anastasius om arabere og byzantinere?
2. Hvilken rolle spiller Gud i Anastasius\u2019 pr\u00e6diken?
3. Hvad overgik der de kristne?<\/p>\n\n\n\n

Under nr. 69 finder du en OPGAVE<\/strong> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 66-69.<\/p>\n\n\n\n

Under HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 96 finder du en OPGAVE<\/strong> tilnr. 66-78 og 113 og<\/em> nr. 84-85 og 87-96.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[1]<\/a> Heraklius, det \u00f8stromerske riges kejser, d\u00f8de i 641.
[2]<\/a> Heraklius\u2019 s\u00f8n.
[3]<\/a> Amalekfolket er Anastasius\u2019 betegnelse for araberne, og if\u00f8lge ham sendte Gud araberne til \u00f8stromerne af samme grund, som Gud sendte amalekitterne til israelitterne: \u201dIsraelitterne gjorde … ondt i Herrens \u00f8jne\u201d (GT, Dommerbogen kap. vi, vers 1-5), men nu er det \u00f8stromerne og deres herskere, der i Herrens \u00f8jne har gjort ondt og straffes for det.
[4]<\/a> Lokaliteter i det vestlige Syrien, hvor araberne besejrede byzantinerne.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n\n\n\n
\n
\n

HISTORISK MATERIALE<\/strong><\/a> nr. 68<\/strong>. Jakobiten Mar Gabriel fra Qartmin<\/strong> (573\/574-667) kaldtes s\u00e5dan, fordi han <\/a>634-667 levede i Qartminklostret, der l\u00e5 umiddelbart nord for nutidens tyrkisk-syriske gr\u00e6nse. Her var Gabriel f\u00f8rst abbed, siden biskop. Qartminklostret kaldes derfor ogs\u00e5 Mar Gabriels kloster. Nedenst\u00e5ende uddrag af Gabriel fra Qartmins<\/em> Liv<\/em>[1]<\/sup><\/a> om Gabriels liv er fra 700-tallet. If\u00f8lge historikeren Robert G. Hoyland h\u00f8rer Liv<\/em> til gruppen af dokumenter fra 700-tallet, hvori kristne retf\u00e6rdiggjorde aftaler fra 600-tallet mellem muslimer og kristne ved at skitsere en ideel muslimsk-kristen traktat og give den autoritet ved at tilskrive magtfulde muslimer som Umar stor indflydelse p\u00e5 den. () og [] er indsat af Hoyland, (…) af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDenne herre Gabriel gik til Hagar[2]<\/sup><\/a>s\u00f8nnernes hersker (…), som var Umar bar Khattab[3]<\/sup><\/a>, i byen Gezirta[4]<\/sup><\/a>. Han (Umar) modtog ham med stor gl\u00e6de, og efter et par dage bad den velsignede mand[5]<\/sup><\/a> denne hersker om og modtog hans underskrift p\u00e5 statutterne og lovene, ordrerne og forbuddene, dommene og reglerne h\u00f8rende til de kristne, til kirkerne og klostrene og til pr\u00e6sterne og hj\u00e6lpepr\u00e6sterne, at de ikke giver kopskat, og til munkene, at de slipper for nogen som helst skat (…) Ogs\u00e5, at tr\u00e6gongongen[6]<\/sup><\/a> ikke skulle forbydes, og at de m\u00e5tte synge salmer foran ligb\u00e5ren, n\u00e5r den kommer ud fra huset for at blive begravet, sammen med mange [andre] skikke. Denne guvern\u00f8r[7]<\/sup><\/a> (…) var glad for den velsignede mands komme til ham, og denne hellige mand vendte tilbage til klostret med stor gl\u00e6de.\u201d
Kilde: Gabriel of Qartmin, Life<\/em> XII, 72. Her citeret fra Robert G. Hoyland, Seeing Islam as Others Saw it<\/em>, <\/a>Princeton, 1997, s. 123. Oversat af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

OPGAVER<\/strong> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 68
1. Hvad bad Gabriel Umar om? Fik biskoppen sine \u00f8nsker opfyldt?
2. Hvad fort\u00e6ller teksten om forholdet mellem jakobitisk kristne og arabere?
3. Vurder, om teksten er en god kilde til forhold i 630\u2019- og 640\u2019erne.<\/p>\n\n\n\n

Under nr. 69 finder du en OPGAVE<\/strong> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 66-69.<\/a><\/p>\n\n\n\n

Under HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 96 finder du en OPGAVE<\/strong> tilnr. 66-78 og 113 og<\/em> nr. 84-85 og 87-96.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[1]<\/a> Forfatteren til Gabriel fra Qartmins Liv<\/em> er ukendt.
[2]<\/a> Hagar var Abrahams tr\u00e6lkvinde, med hvem han fik Ismael. Ismaels 12 s\u00f8nner kaldes ismaelitter, som, h\u00e6vder bl.a. muslimer, var arabere.
[3]<\/a> Umar, de troendes 2. amir 634-644.
[4]<\/a> Muligvis menes der Gazira, der er et andet ord for Jazira, der dog ikke er en by, men en region.
[5]<\/a> Gabriel.
[6]<\/a> Tr\u00e6gongongen brugtes \u00e5benbart af Gezirtas\/Gaziras kristne.
[7]<\/a> Der m\u00e5 v\u00e6re tale om Umar, sk\u00f8nt uklart hvorfor han kaldes guvern\u00f8r.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n

HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 69<\/strong>. Johannes bar Penkaye<\/strong>[1]<\/sup><\/a> om Mar Gabriel, der tilh\u00f8rte den monofysitiske syrisk ortodokse kirke, ogs\u00e5 kaldet jakobitiske eller vestsyriske kirke. Jakobiterklostret Qartmin[2]<\/sup><\/a>, hvor Gabriel levede 634-667 <\/a>og f\u00f8rst var abbed, siden biskop, var en bastion for modstanden mod Byzans\u2019 ortodokse kristendom. Bar Penkaye omtalte Mar Gabriel <\/a>i bog 15 af sin Verdenshistorie<\/em> fra ca. 690. NB. Nr. 69 er brugt uforkortet i De arabiske erobringer 630-750 og islams tilblivelse<\/em>. [] er indsat af Kennedy.<\/p>\n\n\n\n

\u201dMar Gabriel foretrak arabernes komme frem for byzantinernes undertrykkelse, s\u00e5 han assisterede og hjalp dem. Bagefter tog han til Jazira til deres amir[3]<\/sup><\/a>, som modtog ham med stor gl\u00e6de og \u00e6rede ham meget for hans handling til deres bedste. Han[4]<\/sup><\/a> gav ham et prostagma<\/em>[5]<\/sup><\/a> underskrevet af ham selv med statutter vedr. alle punkterne, han[6]<\/sup><\/a> havde bedt om. I det gav han alle syrisk ortodokse kristne frihed til at g\u00f8re brug af deres kirkeskikke \u2013 semantraen [et tr\u00e6br\u00e6t som ansl\u00e5s i de \u00f8stlige kirker for at kalde folk til b\u00f8n], fejring af h\u00f8jtider og begravelsesoptog og bygningen af kirker og klostre. Han fritog pr\u00e6ster, hj\u00e6lpepr\u00e6ster og munke fra at betale tribut, mens han fastsatte tributten for andre til 4 [dirham \u2013 et lille bel\u00f8b]. Han instruerede ogs\u00e5 de hedenske arabere om at v\u00e6re meget omhyggelige med at beskytte de syriske ortodokses liv.\u201d
Kilde: Hugh Kennedy, The Great Arab Conquests<\/em>, London, 2007, s. 350. Oversat af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

OPGAVER<\/strong> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 69
1. Redeg\u00f8r for Mar Gabriels forhold til araberne og deres amir.
2. Forklar forholdet.
3. Hvad fort\u00e6ller Penkaye om arabernes religion?<\/p>\n\n\n\n

OPGAVE<\/strong><\/a> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 66-69
1. Forklar evt. forskelle p\u00e5 ortodokse, monofysitter og nestorianeres syn p\u00e5 araberne.<\/p>\n\n\n\n

Under HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 96 finder du en OPGAVE<\/strong> tilnr. 66-78 og 113 og<\/em> nr. 84-85 og 87-96.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[1]<\/a> Johannes <\/a>bar Penkaye var nestoriansk munk og kr\u00f8nikeskriver. Kendes ogs\u00e5 som fra Johannes fra Fenek ved Tigris.
[2]<\/a> Qartminklostret l\u00e5 umiddelbart nord for nutidens tyrkisk-syriske gr\u00e6nse. Kaldes ogs\u00e5 Mar Gabriels kloster.
[3]<\/a> Arabernes leder eller h\u00e6rf\u00f8rer.
[4]<\/a> Amiren.
[5]<\/a> Et dokument.
[6]<\/a> Mar Gabriel.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n\n\n\n
\n
\n

Indledning<\/strong> til nr. 70-73 om forholdet mellem Benjamin 1. og Amr<\/a><\/strong>
Benjamin 1. <\/strong>var koptiske patriark i Alexandria 626-665. P\u00e5 Benjamin 1.\u2019s tid var Egyptens koptere udsat for Cyrus\u2019, Alexandrias ortodokse patriark og Byzans\u2019 guvern\u00f8r i Egypten, fors\u00f8g p\u00e5 at f\u00e5 dem ind i den ortodokse kirke og for arabisk invasion og styre. Derfor flygtede Benjamin til \u00d8vre Egypten, dvs. Sydegypten. Da Cyrus d\u00f8de og de ortodokse ledere flygtede til Byzans, bad arabernes h\u00e6rf\u00f8rer Amr Benjamin vende tilbage til Alexandria og lede den koptiske kirke. Benjamin tog imod tilbuddet og skabte s\u00e5 gode relationer til araberne, at koptiske kirker og klostre blev genopbygget.<\/p>\n\n\n\n

HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 70<\/strong>. Historien om Patriarkerne<\/a><\/em><\/strong> fra 700-tallets begyndelse om den koptiske kirkes patriarker i Egypten indeholder biografier og beretninger p\u00e5 koptisk<\/a>. Den koptiske tekst findes ikke mere, men oversattes til arabisk af Mawhub (d. ca. 1100), der kan have redigeret i originalteksterne. I Historien om Patriarkerne<\/em> omtales et m\u00f8de mellem Amr og Benjamin 1. () og [] er indsat af Hoyland.<\/p>\n\n\n\n

\u201dS\u00e5 vendte Amr sig til ham og sagde til ham: \u201dTag dine kirker og dit folk og styr jeres egne anliggender. Og hvis I beder for mig, at jeg kan drage mod vest og Pentapolis[1]<\/sup><\/a> og tage dem i besiddelse i lighed med Egypten og vende sikkert og hurtigt tilbage, vil jeg g\u00f8re lige meget, hvad du beder mig om.\u201d S\u00e5 bad den hellige Benjamin for ham og holdt en fin tale, som forbavsede Amr og dem, der var der sammen med ham, for i den var formaninger og megen udbytte for dem, der h\u00f8rte den. Og han r\u00f8bede visse ting for Amr og forlod ham be\u00e6ret og respekteret.\u201d
Kilde: Hist. Patriarchs<\/em> XIV, PO<\/em> 1, (s.) 496-497. Her citeret fra Robert G. Hoyland, Seeing Islam as Others Saw it<\/em>, Princeton, 1997, s. 133. Oversat af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

OPGAVER<\/strong><\/a> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 70
1. Beskriv forholdet mellem Amr og Benjamin 1.
2. Vurder, om Historien om patriarkerne<\/em> er en god kilde til forhold i Egypten midt i 600-tallet?<\/p>\n\n\n\n

Under nr. 73 finder du en OPGAVE<\/strong> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 70-73<\/a><\/p>\n\n\n\n

Under HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 96 finder du en OPGAVE<\/strong> tilnr. 66-78 og 113 og<\/em> nr. 84-85 og 87-96.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[1]<\/a> Pentapolis \u2013 betyder fem byer \u2013 l\u00e5 ved kysten i \u00d8stlibyen.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n\n\n\n
\n
\n

HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 71<\/strong>. Den jakobitiske patriark Dionysius fra Tellmahre<\/strong><\/a>[1]<\/sup><\/a> (818-845) omtaler her m\u00f8det mellem Benjamin 1. og araberne. Dionysius fra Tellmahres tekst kendes kun gennem Michael Syreren, der var jakobitisk patriark i Antiokia 1166-1199. L\u00e6s mere om forholdet mellem Benjamin 1\/kopterne og Amr\/araberne i indledningen til nr. 70.<\/a><\/p>\n\n\n\n

\u201dHvad ang\u00e5r landet Egypten, har vi i historiske beretninger fundet, at Benjamin, patriarken for de ortodokse[2]<\/sup><\/a>, gav Egypten til araberne. Kopterne udleverede Alexandria og Egypten til araberne, fordi de var knuget af kalkedonernes[3]<\/sup><\/a> forf\u00f8lgelse. Cyrus, kalkedonernes patriark, som bandt kongernes r\u00f8de t\u00f8fler til en fod og munkenes sandal til det andet[4]<\/sup><\/a>, som en der har kongelig og religi\u00f8s myndighed, jog patriarken Benjamin bort. Han tog afsted og gik til araberne og lovede, at han ville udlevere Alexandria til dem, hvis de ville fordrive Cyrus og give kirkerne tilbage til ham. Da han havde givet l\u00f8ftet, og de havde bekr\u00e6ftet det med ed, vendte han tilbage og orienterede sit folk, og de overgav Alexandria til araberne.\u201d
Kilde: Michael Syreren 11. VIII, s. 422-423\/432-433 og Chron. 1234<\/em>, I, s. 251-253. Her citeret fra Robert G. Hoyland, Seeing Islam as Others Saw it<\/em>, Princeton, 1997, s. 133. Oversat af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

OPGAVER<\/strong> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 71
1. Hvordan var forholdet mellem kalkedonere og koptere?
2. Hvordan var forholdet mellem koptere og arabere?
3. Er Dionysius fra Tellmahre en god kilde til forhold i Egypten midt i 600-tallet?<\/p>\n\n\n\n

Under nr. 73 finder du en OPGAVE<\/strong> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 70-73<\/a><\/p>\n\n\n\n

Under HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 96 finder du en OPGAVE<\/strong> tilnr. 66-78 og 113 og<\/em> nr. 84-85 og 87-96.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[1]<\/a> Tellmahre ligger i Nordsyrien.
[2]<\/a> Ved ortodokse forst\u00e5s her jakobitiske koptere \u2013 ikke Byzans\u2019 ortodokse kristne.
[3]<\/a> Kalkedonere kaldes s\u00e5dan, fordi deltagerne i et kirkem\u00f8de i Kalkedon i 451 splittedes i kalkedonere \u2013 ortodokse kristne og katolikker \u2013 og ikkekalkedonere \u2013 orientalsk-ortodokse,
dvs. Syriens jakobiter og Egyptens koptere.
[4]<\/a> Der menes, at Cyrus p\u00e5 en gang var verdslig magthaver (guvern\u00f8r) og religi\u00f8s magthaver (patriark).<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\n\n\n\n

HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 72<\/strong>. Den muslimske historiker \u1e6cabari<\/strong> (839\u2013923) beretter <\/a>dette <\/a>om forholdet mellem Amr og Benjamin 1. L\u00e6s mere om forholdet mellem Benjamin 1\/kopterne og Amr\/araberne i indledningen til nr. 70. Du finder mere om Tabari under nr. 49. () er indsat af Hoyland.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDa vi (muslimerne) ankom til Balhib (landsby i deltaet[1]<\/sup><\/a>), sendte regenten[2]<\/sup><\/a> over Alexandria et budskab til Amr ibn al-As, som l\u00f8d: \u201dO arabere, i fortiden plejede jeg at betale en kopskat til folk, som var mere hadefuld over for mig end jer, nemlig perserne og byzantinerne. Hvis I \u00f8nsker, at jeg betaler til kopskatten, er jeg indforst\u00e5et p\u00e5 betingelsen, at I vil sende alle de mennesker retur til mig, som I har taget til fange i vores omr\u00e5de.\u201d\u201d
Kilde: Tabari, Tarikh al-rusul wa l-muluk<\/em>, Vol XIII, 2581. Her citeret fra Robert G. Hoyland, Seeing Islam as Others Saw it<\/em>, Princeton, 1997, s. 134. Oversat af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

OPGAVER<\/strong> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 72
1. Hvordan beskriver Tabari forholdet mellem Benjamin 1. og Amr?
2. Er Tabari en god kilde til forhold midt i 600-tallet?<\/p>\n\n\n\n

Under nr. 73 finder du en OPGAVE<\/strong> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 70-73<\/a><\/p>\n\n\n\n

Under HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 96 finder du en OPGAVE<\/strong> til nr. 66-78 og 113 og<\/em> nr. 84-85 og 87-96.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[1]<\/a> Nildeltaet.
[2]<\/a> Benjamin 1.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 73<\/strong>. Den egyptiske muslim og historiker Ibn Abd <\/strong><\/a>al-Hakam<\/strong> (803-871) berettede i Erobringen af Egypten, Nordafrika og Spanien<\/em> om m\u00f8det mellem Benjamin 1. og Amr<\/a>. L\u00e6s mere om forholdet mellem Benjamin 1\/kopterne og Amr\/araberne i indledningen til nr. 70. () og [] er indsat af Hoyland.<\/a><\/p>\n\n\n\n

\u201dDer var i Alexandria en biskop over kopterne kaldet Benjamin. Da han h\u00f8rte om Amr ibn al-As\u2019 komme til Egypten, skrev han til kopterne og orienterede dem om, at romerne [snart] ikke ville have noget styre, og at deres konged\u00f8mme var forbi, og han instruerede dem om at modtage Amr. Og det siges, at kopterne, som var i Farama (Pelusium)[1]<\/sup><\/a>, den dag hjalp Amr.\u201d
Kilde: Ibn Abd Al-Hakam, The Conquest of Egypt, North Africa and Spain<\/em>, s. 58. Her citeret fra Robert G. Hoyland, Seeing Islam as Others Saw it<\/em>, Princeton, 1997, s. 134. Oversat af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

OPGAVER<\/strong> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 73
1. Redeg\u00f8r for Benjamins forhold til Amr.
2. Er Ibn Abdal-Hakamen god kilde til m\u00f8det? Argumenter for dit svar.<\/p>\n\n\n\n

OPGAVE<\/strong> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 70-73
1. Sammenlign de fire teksters beskrivelse af forholdet mellem kopternes patriark Benjamin 1\/kopterne og arabernes h\u00e6rf\u00f8rer Amr\/araberne.<\/p>\n\n\n\n

Under HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 96 finder du en OPGAVE<\/strong> tilnr. 66-78 og 113 og<\/em> nr. 84-85 og 87-96.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[1]<\/a> Byen l\u00e5 i det \u00f8stlige Nildelta.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 74<\/strong>. Den nestorianske munk og kr\u00f8nikeskriver Johannes bar Penkaye<\/strong>[1]<\/sup><\/a>, der levede i 600-tallets slutning, fortalte om de arabiske erobringer i bog 15 af sin Verdenshistorie<\/em>. Uddraget er skrevet mellem 687 og 691. NB. Nr. 74 er brugt omtrent uforkortet i De arabiske erobringer 630-750 og islams tilblivelse<\/em>. (…) er indsat af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

\u201dVi b\u00f8r ikke t\u00e6nke p\u00e5 arabernes komme som noget helt almindeligt, men som et resultat af guddommelig indgriben. F\u00f8r Gud kaldte p\u00e5 dem, havde Gud forberedt dem p\u00e5 at agte kristne. Derfor havde de ogs\u00e5 et s\u00e6rligt bud fra Gud ang\u00e5ende vores kloster, at de skulle agte den. N\u00e5r disse folk kom p\u00e5 Guds bud og overtog styret i begge konged\u00f8mmer[2]<\/sup><\/a> ikke gennem krig eller slag, men p\u00e5 en beskeden m\u00e5de (…) ved ikke at bruge krigsv\u00e5ben eller menneskelige midler, lagde Gud sejren i deres h\u00e6nder.\u201d
Kilde: Hugh Kennedy, The Great Arab Conquests<\/em>, London, 2007, s. 349. Oversat af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

OPGAVER<\/strong> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 74
1. Hvordan s\u00e5 Johannes bar Penkaye <\/a>p\u00e5 araberne og deres styre?
2. Forklar hans syn.
3. Hvad fort\u00e6ller Penkaye om arabernes religion?<\/p>\n\n\n\n

Under nr. 113 finder du OPGAVER<\/strong> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 74-78 og 113<\/a><\/p>\n\n\n\n

Under HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 96 finder du en OPGAVE<\/strong> tilnr. 66-78 og 113 og<\/em> nr. 84-85 og 87-96.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[1]<\/a> Ogs\u00e5 kendt som Johannes fra Fenek, en by ved Tigrisfloden.
[2]<\/a> Det byzantinske kejserrige og sasanidernes konged\u00f8mme.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

HISTORISK MATERIALE<\/strong><\/a> nr. 75<\/strong>. Sofronius<\/strong> (ca. 560 – ca. 639), ortodoks patriark over Jerusalem fra 633, var i sine breve bl.a. optaget af at bek\u00e6mpe kristne i opposition til ortodoks kristendom. Dette brev fra 634 til Sergius, patriark over Konstantinopel, er skrevet under den f\u00f8rste b\u00f8lge arabiske angreb p\u00e5 Jerusalem og Pal\u00e6stina. (…) er indsat af J\u00f8rgen Grimstrup. <\/p>\n\n\n\n

I brevet til Sergius udtrykte Sofronius h\u00e5b om, at Gud m\u00e5 sk\u00e6nke …<\/a>
\u201dvor Kristuselskende og mest blide kejsere (…) et st\u00e6rkt og kraftigt scepter til at bryde alle barbarers stolthed, og is\u00e6r saracenernes, som p\u00e5 grund af vore synder nu har rejst sig uventet mod os og h\u00e6rger alle p\u00e5 grusom og uciviliseret vis med pietetsl\u00f8s og gudl\u00f8s fr\u00e6khed. Mere end nogensinde b\u00f8nfalder vi derfor Deres Hellighed om at bede indtr\u00e6ngende til Kristus, s\u00e5 at han, n\u00e5r han med velvilje modtager disse b\u00f8nner fra dig, hurtigt kan knuse deres vanvittige uforskammethed og overgive disse modbydelige mennesker, som f\u00f8r, til at blive vore Gudgivne kejseres fodstol[1]<\/sup><\/a>\u201d.
Kilde: Sophronius, Ep.<\/em> synodica<\/em>, PG<\/em> 87, 3197D-3200A. Robert G. Hoyland, Seeing Islam as Others Saw it<\/em>, Princeton, 1997, s. 69. Oversat af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

OPGAVE<\/strong> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 75
1. Hvordan forklarer Sofronius saracenernes h\u00e6rgen? Hvad \u00f8nsker han, der skal ske med dem?<\/p>\n\n\n\n

Under nr. 113 finder du OPGAVER<\/strong> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 74-78 og 113<\/a><\/p>\n\n\n\n

Under HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 96 finder du en OPGAVE<\/strong> tilnr. 66-78 og 113 og<\/em> nr. 84-85 og 87-96.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[1]<\/a> Dvs., s\u00e5 kejserne kan tr\u00e6de p\u00e5 dem.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

HISTORISK MATERIALE<\/strong><\/a> nr. 76<\/strong>. Et par uddrag af Jerusalems patriark Sofronius<\/strong>\u2019 pr\u00e6diken juledag 634. NB. Nr. 76 er gengivet omtrent uforkortet i De arabiske erobringer 630-750 og islams tilblivelse<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

\u201dP\u00e5 grund af vores utallige synder og alvorlige forseelser er vi imidlertid ude af stand til at se disse ting og er forhindret i at komme ind i Betlehem ad landevejen. Ugerne, ja i strid med vore \u00f8nsker, er vi n\u00f8dt til at blive hjemme, ikke bundet stramt af l\u00e6nker om kroppen, men bundet af frygt for saracenerne.\u201d
Kilde: Sophronius, Christmas Sermon<\/em>, 506. Her fra Robert G. Hoyland, Seeing Islam as Others Saw it<\/em>, Princeton, 1997, s. 70. Oversat af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

\u201dSom engang filistrenes[1]<\/sup><\/a>, s\u00e5 har de gudl\u00f8se saraceneres h\u00e6r nu erobret det guddommelige Betlehem og sp\u00e6rrer os adgang der, og de truer med blodbad og \u00f8del\u00e6ggelse, hvis vi forlader denne hellige by og vover at n\u00e6rme os vor elskede og hellige Betlehem\u201d.
Kilde: Sophronius, Christmas Sermon<\/em>, 514. Her fra Robert G. Hoyland, Seeing Islam as Others Saw it<\/em>,<\/a> Princeton, 1997, s. 70.\u00a0 Oversat af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

OPGAVE<\/strong> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 76
1. Hvordan forklarer Sofronius i julepr\u00e6dikenen, at kristne ikke kunne komme til i Betlehem?<\/p>\n\n\n\n

Under nr. 113 finder du OPGAVER<\/strong> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 74-78 og 113<\/a><\/p>\n\n\n\n

Under HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 96 finder du en OPGAVE<\/strong> tilnr. 66-78 og 113 og<\/em> nr. 84-85 og 87-96.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[1]<\/a> Et folk, der levede i det sydlige Israels kystregion ca. 1.000 f.Kr.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 77<\/strong>. Den ortodokse munk, gr\u00e6keren Maximus Bekenderen<\/strong> (d. ca. 662) <\/a>voksede op i Pal\u00e6stina. I 620\u2019erne flygtede han fra sasaniderne til Nordafrika. Senere inds\u00e5 han faren fra araberne. Her f\u00f8lger et brev skrevet af ham mellem 634 og 640 til Peter, \u00f8stromersk guvern\u00f8r over Numidien[1]<\/sup><\/a>. Den korte omtale af araberne er den eneste omtale af dem i hans digre v\u00e6rk.<\/p>\n\n\n\n

\u201dFor hvad er i virkeligheden mere alvorligt end onderne, som i dag hjems\u00f8ger verden? Hvad er mere forf\u00e6rdeligt for forstanden end begivenhedernes gang? Hvad er mere ynkeligt og skr\u00e6mmende for dem, der udholder dem? At se et barbarisk folk fra \u00f8rkenen, der l\u00f8ber andre lande over ende, som om de var deres egne; at se civilisationen selv blive h\u00e6rget af vilde og ut\u00e6mmede dyr, som kun af ydre er menneskelige.\u201d
Kilde: Maximus, Ep<\/em>., 14, PG<\/em> 91, 537-541. Her fra Robert G. Hoyland, Seeing Islam as Others Saw it<\/em>, Princeton, 1997, s. 77-78. Oversat af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

OPGAVER<\/strong> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 77
1. Hvem er det \u201dfolk fra \u00f8rkenen, der l\u00f8ber andre …\u201d?
2. Hvad synes Maximus<\/a> Bekenderen om dette folk?
3. Hvad siger han om \u00f8rkenfolkets religion?<\/p>\n\n\n\n

Under nr. 113 finder du OPGAVER<\/strong> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 74-78 og 113<\/a><\/p>\n\n\n\n

Under HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 96 finder du en OPGAVE<\/strong> tilnr. 66-78 og 113 og<\/em> nr. 84-85 og 87-96.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[1]<\/a> Numidien omfattede dele af Tunesien og Algeriet.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 78<\/strong>. Ishoyahb III<\/strong> var nestoriansk katolikos[1]<\/sup><\/a> 649-659 i Adiabene i Nordirak. Byen Nisibis[2]<\/sup><\/a> og opland var nestoriansk kerneland, hvor de frem til arabernes invasion byggede skoler og klostre, et seminarium og et teologisk akademi. Mange jakobiter flygtede fra byzantinere og sasanider til nestorianske egne, hvor de grundlagde bispes\u00e6der og byggede kirker og klostre. Nestorianerne forfulgte jakobiterne, og jakobiterne svarede igen. Nedenst\u00e5ende er et brev fra Ishoyahb III til sin metropolitan (biskop) Simeon over \u00d8stkirkens provins i Fars. NB. Et uddrag af nr. 78 er gengivet i De arabiske erobringer 630-750 og islams tilblivelse<\/em>. () er indsat af Hoyland.<\/p>\n\n\n\n

\u201d… Hvad ang\u00e5r araberne, som Gud p\u00e5 dette tidspunkt har givet magt (shultana<\/em>) over verdenen, ved du godt, hvordan de behandler os. Ikke blot er de ikke imod kristendom, men de priser vores tro, agter vor Herres pr\u00e6ster og helgener og giver hj\u00e6lp til kirkerne og klostrene. Men hvorfor vrager de kristne i dit Mrwnaye<\/em>[3]<\/sup><\/a> s\u00e5 under et p\u00e5skud deres tro? Og det sker endda, selv om Mrwnaye<\/em> indr\u00f8mmer, at araberne ikke har tvunget dem til at forlade deres tro, men kun bad dem udlevere halvdelen af deres ejendom for at bevare deres tro. Alligevel opgav de deres tro, hvilket er for evigt, og beholdt halvdelen af deres rigdom, hvilket kun er kortvarigt.\u201d
Kilde: Isho\u2019yahb III, Ep<\/em>. 14C, 251. Her citeret fra Robert G. Hoyland, Seeing Islam as Others Saw It<\/em>, Princeton, <\/a>1997, 181. Oversat af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

OPGAVER<\/strong> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 78
1. Hvad syntes Ishoyahb IIl om araberne?
2. Hvorfor beklagede Ishoyahb III sig over de kristne i bisped\u00f8mmet Mrwnaye<\/em>?<\/p>\n\n\n\n

Under nr. 113 finder du OPGAVER<\/strong> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 74-78 og 113<\/a><\/p>\n\n\n\n

Under HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 96 finder du en OPGAVE<\/strong> til nr. 66-78 og 113 og<\/em> nr. 84-85 og 87-96.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[1]<\/a> Overhoved for den nestorianske kirke.
[2]<\/a> Byen ligger umiddelbart nord for den tyrkisk-syriske gr\u00e6nse, dvs. i det nordlige Jazira.
[3]<\/a> Der er uenighed om, hvorvidt der med mrwnaye <\/em>menes bisped\u00f8mmet Merv i Nord\u00f8stiran eller Mazon i Oman, da mrwnaye<\/em> andetsteds er erstattet af ordet mazonaye<\/em>\u00a0<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 113<\/strong>. Den anonyme forfatter af 1234-kr\u00f8niken<\/strong> bygger som to andre middelalderlige monofysitiske syriske skribenter, Michael Syreren og Bar Hebraeus, omfattende p\u00e5 to langt tidligere tekster af Jakob fra Edessa (d. 708) og Dionysius fra Tellmahre (d. 845). I dette uddrag af 1234-kr\u00f8niken fort\u00e6ller den anonyme skribent om Det \u00d8stromerske Riges kejser Heraklius\u2019 forf\u00f8lgelse af monofysitterne efter byzantinernes generobring af Syrien og det vestlige Mesopotamien fra de persiske sasanider og om monofysitternes tilfredshed med arabernes opdukken. () og — er indsat af S.P. Brock.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHeraklius tillod ikke de ortodokse (dvs. syrisk ortodokse eller monofysitter, som jeg vil kalde dem for at undg\u00e5 forvirring) at f\u00e5 foretr\u00e6de for ham, og han n\u00e6gtede at h\u00f8re p\u00e5 deres klager over vandalisme beg\u00e5et (af kalkedonere[1]<\/sup><\/a>) mod deres kirker. <\/a>Dette er fordi, h\u00e6vn-Guden[2]<\/sup><\/a>, som har magt over menneskers konged\u00f8mme p\u00e5 jord, giver den[3]<\/sup><\/a> til hvem, han vil, og h\u00e6ver de ringeste mennesker op til den, idet de ser romernes overv\u00e6ldende ondskab — hvordan de brugte ethvert middel til at \u00f8del\u00e6gge vores folk og vores kirke, s\u00e5 vores (religi\u00f8se) f\u00e6llesskab n\u00e6sten var tilintetgjort — (derfor) opildnede han[4]<\/sup><\/a> ismaelitterne fra Sydens land — det mest foragtede og ubetydelige folk p\u00e5 jord — for gennem dem at fremkalde vores udfrielse. I dette vandt vi ikke nogen lille fordel, da vi var reddet fra romernes tyranniske styre. …\u201d
Kilde: S.P. Brock, \u201dSyriac Views of Emergent Islam\u201d, s. 11 og 199-200. I Fred Donner (red.), The Expansion of the Early Islamic State<\/em>, (Ashgate Publishing Company\/Variorum), Aldershot, 2008<\/a>, s. 315 og 326-327. Oversat af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

OPGAVER<\/strong> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 113
1. Hvor har 1234-kr\u00f8niken sine oplysninger fra?
2. Hvad er synet p\u00e5 romerne i 1234-kr\u00f8niken? Giv eksempler p\u00e5 det.
3. Og hvad er synet p\u00e5 araberne? Giv ogs\u00e5 eksempler herp\u00e5.
4. Hvordan fremg\u00e5r det, at den anonyme skribent bag 1234-kr\u00f8niken er monofysit?<\/p>\n\n\n\n

OPGAVER<\/strong><\/a> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 74–<\/strong>78 og 113
1. Sammenlign reaktionerne p\u00e5 arabernes komme i teksterne nr. 74-78 og 113.
2. Alternativ opgave: Formuler en eller flere problemstillinger til nr. 74-78 og 113.<\/p>\n\n\n\n

Under HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 96 finder du en OPGAVE<\/strong> tilnr. 66-78 og 113 og<\/em> nr. 84-85 og 87-96<\/a><\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[1]<\/a> I De arabiske erobringer 630-750 og islams tilblivelse<\/em> bruges ordet \u201dortodokse\u201d om kalkedonerne.
[2]<\/a> \u201dH\u00e6vn-Guden\u201d m\u00e5 opfattes positivt.
[3]<\/a> Der menes vel \u201dmagten\u201d.
[4]<\/a> H\u00e6vn-Guden.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

HISTORISK MATERIALE nr. 66. Denortodokse munk Anastasius fra Sinai (d. ca. 700), der levede det meste af sit liv i et kloster p\u00e5 Sinaibjerget efter at v\u00e6re flygtet fra f\u00f8de\u00f8en Cypern, som araberne invaderede i 649, beretter i sine Fort\u00e6llinger om arabiske kristne p\u00e5 Sinai, der o. 650 pressedes af invaderende arabere til at antage… L\u00e6s mere Hist. mat. til kap. 28, nr. 66-78, 113<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-273","page","type-page","status-publish","hentry","entry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/273","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=273"}],"version-history":[{"count":10,"href":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/273\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":397,"href":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/273\/revisions\/397"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=273"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}