{"id":279,"date":"2021-08-22T12:17:52","date_gmt":"2021-08-22T12:17:52","guid":{"rendered":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/?page_id=279"},"modified":"2021-08-26T16:05:36","modified_gmt":"2021-08-26T16:05:36","slug":"hist-mat-til-kap-31-nr-84-85-87-96-2","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/index.php\/hist-mat-til-kap-31-nr-84-85-87-96-2\/","title":{"rendered":"Hist. mat. til kap. 31, nr. 84-85, 87-96"},"content":{"rendered":"\n
\n
\n

<\/a>HISTORISK MATERIALE<\/strong><\/a> nr. 84<\/strong>. I nedenst\u00e5ende uddrag af Bogen om beskatning<\/em> opsummerer den retsl\u00e6rde Abu Yusuf<\/strong> (731-798) kravene til skatteopkr\u00e6verne og skattebetalerne. NB. En mindre del af nr. 84 er brugt i De arabiske erobringer 630-750 og islams tilblivelse<\/em>. [] og <> er indsat af Ye\u2019or, (…) J\u00f8rgen Grimstrup<\/p>\n\n\n\n

     \u201dFor at opkr\u00e6ve kopskatten, m\u00e5 man ikke sl\u00e5 skattebetalerne eller uds\u00e6tte dem for solen eller gribe til andre af s\u00e5danne metoder eller p\u00e5f\u00f8re dem andre modbydelige fysiske pinsler. Man skal v\u00e6re milde mod dem eller s\u00e6tte dem i f\u00e6ngsel for at f\u00e5 dem til at betale, hvad de skylder, og de m\u00e5 ikke l\u00f8slades, f\u00f8r de har betalt det fulde bel\u00f8b. Walien<\/em>[1]<\/sup><\/a> har ikke lov til at undtage nogen kristen, j\u00f8de, magiker[2]<\/sup><\/a>, Sabeaner[3]<\/sup><\/a> eller Samaritaner fra at betale skatten, og ingen kan opn\u00e5 en delvis reduktion. Det er ulovligt at fritage en og ikke en anden, da deres liv og ejendomme kun spares p\u00e5 betingelse af betaling af kopskatten, som tr\u00e6der i stedet for kharaj<\/em> p\u00e5 deres ejendomme.\u201d [s. 189]<\/p>\n\n\n\n

\u201dOm skattebetalernes kl\u00e6der og udseende<\/strong><\/p>\n\n\n\n

     <\/strong>Endvidere skal I h\u00e6nge et segl om deres hals, n\u00e5r kopskatten er indsamlet (…) at ingen af dem skal have friheden til at ligne en muslim, hvad ang\u00e5r kl\u00e6dedragt, ridedyr eller udseende; at alle skal b\u00e6re et b\u00e5nd <zunnar<\/em>> om deres h\u00e5ndled (…) at deres h\u00e6tter skal v\u00e6re vatteret; at deres sadler, i stedet for en saddelknap, har et stykke tr\u00e6 som et granat\u00e6ble; at deres fodt\u00f8j skal udstyres med dobbeltstropper. At de undg\u00e5r at komme til at st\u00e5 ansigt til ansigt med muslimer; at deres kvindfolk ikke rider p\u00e5 polstrede sadler; at de ikke bygger nye synagoger eller kirker inden for byen og begr\u00e6nser dem selv til at benytte de steder til gudsdyrkelse, som fandtes p\u00e5 tidspunktet for traktaten, der gjorde dem til skattebetalere (…) Det tolereres dem at bo i hovedbyerne, at k\u00f8be og s\u00e6lge p\u00e5 muslimske markeder, men hverken at s\u00e6lge vin eller svin og uden at vise kors i hovedbyerne; men deres hovedbekl\u00e6dning skal v\u00e6re langt og groft. Alts\u00e5, befal jeres repr\u00e6sentanter at tvinge skattebetalerne til at respektere disse krav til deres udseende, som Umar Ibn al-Khattab[4]<\/sup><\/a> havde gjort, som han sagde: \u201dfor at adskille dem fra muslimerne ved f\u00f8rste \u00f8jekast\u201d.  
     (…) Umar b. Abd al-Aziz[5]<\/sup><\/a> [717-20] skrev det f\u00f8lgende til en af sine guvern\u00f8rer: \u201dEfter de indledende [hilsner]; tillad ikke noget kors at blive vist frem uden at smadre og \u00f8del\u00e6gge det; ingen j\u00f8de eller kristen m\u00e5 tillades at ride p\u00e5 en saddel, men skal benytte en paksaddel, og lad ingen af deres kvindfolk bruge en polstret saddel, men kun en paksaddel (…) Ingen kristne m\u00e5 have en qaba<\/em>[6]<\/sup><\/a> p\u00e5, heller ikke et fint kl\u00e6dningsstykke eller en turban! Jeg har f\u00e5et at vide, at adskillige kristne under din domsmyndighed er faldet tilbage til vanen at g\u00e5 med turbaner, ikke l\u00e6ngere at have b\u00e6lter om h\u00e5ndleddene, og lader deres h\u00e5r vokse frit uden at klippe det. (…) Hvis dette sker i din omgangskreds, er det p\u00e5 grund af din svaghed, din inkompetence og smigeren, som du synes om, og disse folk ved, n\u00e5r de genoptager deres tidligere vaner, hvilken slags menneske, du er. Vogt over alt, hvad jeg har forbudt og modsig ikke dem, som har gjort det. Fred\u201d.\u201d [s. 195-96]
Kilde: Bat Ye\u2019or, The Decline of Eastern Christianity under Islam. From Jihad to Dhimmitude<\/em>, Danvers, Cranberry, London and Mississauga, 1996, s. 322-324. Oversat af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

OPGAVER<\/strong> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 84
1. Hvordan skal skattebetalerne behandles? Overvej, om det er en h\u00e5rd eller mild behandling.
2. Hvad f\u00e5r kristne og j\u00f8der p\u00e5bud om? Hvorfor stilles de over for disse krav?
3. Har mennesker v\u00e6ret udsat for tilsvarende krav og p\u00e5bud andre steder og p\u00e5 andre tidspunkter i historien?<\/p>\n\n\n\n

Under HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 96 finder du en OPGAVE<\/strong> tilnr. 66-78 og 113 og<\/em> nr. 84-85 og 87-96.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[1]<\/a> Guvern\u00f8ren over en provins.
[2]<\/a> Tilh\u00e6nger af den zoroastriske religion i Persien.
[3]<\/a> J\u00f8disk-kristen sekt med mange tilh\u00e6ngere i det sydlige Irak. 
[4]<\/a> Muslimernes 2. amir.
[5]<\/a> Umar b. Abd al-Aziz var kalif fra 717 til 720.
[6]<\/a> Ukendt kl\u00e6dningsstykke.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n\n\n\n
\n
\n

HISTORISK MATERIALE<\/strong><\/a> nr. 85<\/strong>. Den koptiske <\/a>Historien om patriarker<\/em><\/a>ne<\/em> fra 700-tallets begyndelse beretter om guvern\u00f8ren over Egypten 715-717 Umar ibn Zayds<\/strong> forhold til koptisk kristne munke. <\/a>L\u00e6s mere om Historien om patriarkerne<\/em> under nr. 70. NB. Nr. 85 er brugt omtrent uforkortet i De arabiske erobringer 630-750 og islams tilblivelse<\/em>. (…) er indsat af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHan beordrede, at ingen skulle give ly til en fremmed[1]<\/sup><\/a> i kirkerne, herbergerne eller (…) og folket var bange for ham og jog de fremmede, der var i deres huse, ud. Og han befalede munkene ikke at g\u00f8re dem til munke, som kom til dem[2]<\/sup><\/a>. S\u00e5 optalte[3]<\/sup><\/a> han munkene og br\u00e6ndem\u00e6rkede hver af dem p\u00e5 hans venstre h\u00e5nd med en jernring, s\u00e5 han kunne kendes, og prentede p\u00e5 hver \u00e9n navnet p\u00e5 hans kirke og kloster uden et kors og med datoen for islams styre. Derfor var der i \u00e5ret 96 for hijra[4]<\/sup><\/a> angst blandt munkene og smerte blandt de troende. Hvis en munk, der ikke var br\u00e6ndem\u00e6rket, blev fundet, bragte de ham for guvern\u00f8ren, der ville beordre et af hans lemmer hugget af.\u201d
Kilde: Hist. Patriarchs<\/em> XVII, PO<\/em> 5, 68. Her fra Robert G. Hoyland, Seeing Islam as Others Saw it<\/em>, Princeton, 1997, s. 285. Oversat af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

OPGAVER<\/strong> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 85
1. Hvordan behandlede guvern\u00f8r Umar ibn Zayd kopterne, is\u00e6r deres munke?
2. Hvorfor fik de denne bekomst?
3. Overvej, om vi kan stole p\u00e5 oplysningerne i Historien om patriarkerne<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Under HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 96 finder du en OPGAVE<\/strong> tilnr. 66-78 og 113 og<\/em> nr. 84-85 og 87-96.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[1]<\/a> Der er tale om flygtninge fra en pest, der i de \u00e5r h\u00e6rgede Egypten.
[2]<\/a> Blev man munk, slap man for forskellige pligter.
[3]<\/a> Nogle mener, at der st\u00e5r et arabisk ord, der betyder \u201dkastrerede\u201d.
[4]<\/a> \u00c5r 96 for hijra<\/em> \u2013 udvandringen fra Mekka i 622 \u2013 m\u00e5 v\u00e6re \u00e5r 717-718 e.Kr.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n\n\n\n
\n
\n

HISTORISK MATERIALE<\/strong><\/a> nr. 87<\/strong>. Isaac fra Rakoti<\/strong> var koptisk patriark i Alexandria 689-692 og sekret\u00e6r for den arabiske guvern\u00f8r Abd al Aziz ibn Marwan (685-705) i Egypten. De to kom oftest godt ud af det med hinanden, og Isaac fik lov til at genopbygge for eksempel Skt. Markus kirken i Alexandria. I det f\u00f8lgende uddrag af den koptiske Historien om patriarkerne<\/em> fra 700-tallets begyndelse om de koptiske patriarker pr\u00e6senteres vi for en anden side af Abd al Aziz. Historien om patriarkerne<\/em> findes ikke l\u00e6ngere p\u00e5 originalsproget, men blev oversat til arabisk af Mawhub (d. ca. 1100), der kan have redigeret i originalen. NB. Nr. 87 er benyttet uforkortet i De arabiske erobringer 630-750 og islams tilblivelse<\/em>. () er indsat af Hoyland.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHan[1]<\/sup><\/a> beordrede \u00f8del\u00e6ggelsen af alle kors, der var i Egyptens land, selv korsene af guld og s\u00f8lv. Derfor blev de kristne i Egyptens land urolige. S\u00e5 skrev han et antal opslag og h\u00e6ngte dem op p\u00e5 kirked\u00f8rene i Misr[2]<\/sup><\/a> og Deltaet, som l\u00f8d: \u201dMuhammed er Guds store sendebud (al-rasul al-kabir<\/em>), og Jesus er ogs\u00e5 Guds sendebud. Gud avler ikke og er ikke avlet[3]<\/sup><\/a>\u201d.\u201d
Kilde: Hist. Patriarchs<\/em> XVI, PO<\/em> 5, 25. Robert G. Hoyland, Seeing Islam as Others Saw it<\/em>, Princeton, 1997, s. 151. Oversat af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

OPGAVER<\/strong> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 87
1. Hvordan kom Abd al Aziz og kopterne ud af det med hinanden if\u00f8lge Historien om patriarkerne<\/em>?
2. Er Historien om patriarkerne<\/em> en god kilde til forhold midt i 600-tallet?<\/p>\n\n\n\n

Under HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 96 finder du en OPGAVE<\/strong> tilnr. 66-78 og 113 og<\/em> nr. 84-85 og 87-96.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[1]<\/a> Guvern\u00f8r Abd al Aziz.
[2]<\/a> Det arabiske ord for Egypten. Misr betyder egentlig garnisonsby.
[3]<\/a> Dermed udtrykte Abd al Aziz det muslimske dogme: Jesus er kun profet, ikke s\u00f8n af Gud og f\u00f8dt af jomfru Maria. Det sidste bekender ortodokse, katolikker og protestanter sig imidlertid til.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n

HISTORISK MATERIALE<\/strong><\/a> nr. 88<\/strong>. Den syriske Zuqninkr\u00f8nike<\/em>, ogs\u00e5 kaldet Pseudo-Dionysius<\/a>fra Tell-Mahres kr\u00f8nike<\/em>, er skrevet af jakobitermunken Dionysius <\/em>fra klostret Zuqnin <\/strong>i Nordirak og slutter i 775. Her fort\u00e6lles om kristne, der omvender sig til islam. NB. Nr. 88 er brugt uforkortet i De arabiske erobringer 630-750 og islams tilblivelse<\/em>. () og (…) er indsat af Hoyland.<\/p>\n\n\n\n

\u201dFor uden slag eller tortur skred de med stor iver til ben\u00e6gtelse[1]<\/sup><\/a>. I grupper p\u00e5 tyve, tredive og hundrede m\u00e6nd, to og tre hundreder, uden nogen slags tvang til dette drog de ned til Harran[2]<\/sup><\/a> til guvern\u00f8rerne[3]<\/sup><\/a> og blev muslimer (mhaggrin<\/em><\/a>) (…) S\u00e5dan opf\u00f8rte talrige folk fra regionerne Edessa, Harran, Tella, Reshaina, Dara, Nisibis, Shengar og Callinicum[4]<\/sup><\/a> sig, og fra disse steder vandt b\u00e5de vildfarelse og dj\u00e6velen um\u00e5delig styrke blandt dem.\u201d
Kilde: Chron. Zuqnin<\/em>, 385. Her fra Robert G. Hoyland, Seeing Islam as Others Saw it<\/em>, Princeton, 1997, <\/a>s. 343. Oversat af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

OPGAVER<\/strong><\/a> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 88
1. Hvem er if\u00f8lge Zuqninkr\u00f8niken<\/em> skyld i kristnes masseomvendelse til islam?
2. Hvad synes kr\u00f8nikeskriveren om omvendelserne?
3. Vurder, om man kan stole p\u00e5 kr\u00f8nikens oplysninger.<\/p>\n\n\n\n

Under HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 96 finder du en OPGAVE<\/strong> tilnr. 66-78 og 113 og<\/em> nr. 84-85 og 87-96.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[1]<\/a> Underforst\u00e5et af deres kristne tro.
[2]<\/a> Landsby i Nordsyrien.
[3]<\/a> Arabiske guvern\u00f8rer.
[4]<\/a> Callinicum kendes ogs\u00e5 som Raqqa.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n\n\n\n
\n
\n

HISTORISK MATERIALE<\/strong><\/a> nr. 89<\/strong>. Jakobiten Pseudo-Dionysius <\/strong>fra Tell-Mahre[1]<\/sup><\/a> skrev i slutningen af 700-tallet en kr\u00f8nike p\u00e5 syrisk. Pseudo-Dionysius\u2019 kr\u00f8nike<\/em> kaldes ogs\u00e5 Zuqninkr\u00f8niken<\/em>, da han var munk i det jakobitiske kloster i Zuqnin n\u00e6r Diyarbakir[2]<\/sup><\/a>. Pseudo-Dionysiuskaldes s\u00e5dan for ikke at forveksle ham med Dionysius fra Tell-Mahre, en jakobitisk patriark fra 800-tallet, som han tidligere blev. [] og <> er indsat af Ye\u2019or, () og (…) af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

\u201dMesopotamien-Irak (ca. 767-773)<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Affolkning <\/strong> <\/p>\n\n\n\n

[Al-Mansur[3]<\/sup><\/a>] indsatte en anden guvern\u00f8r til at m\u00e6rke m\u00e6nd p\u00e5 deres hals som var de slaver (…) [s. 104]
     Denne guvern\u00f8r kom derfor, og hans ankomst fik regionen til at sk\u00e6lve med st\u00f8rre frygt end for nogen af dem, som var kommet f\u00f8r ham. Faktisk havde han ordrer om at m\u00e6rke indbyggerne med et tegn p\u00e5 deres h\u00e6nder, som ikke ville forsvinde og aldrig ville forlade sin plads i hele <den m\u00e6rkede> mands levetid.
     Da han tr\u00e6ngte ind i byerne, blev alle m\u00e6nd grebet af r\u00e6dsel og flygtede, inden han kom. Butikker blev lukket; der var ikke mere k\u00f8b og salg p\u00e5 markederne; ingen kommen og g\u00e5en p\u00e5 gaderne. De, som \u00f8nskede at komme ind <i byen>, blev standset af frygt for ondt; de, som \u00f8nskede at forlade den, blev standset p\u00e5 samme m\u00e5de, fordi byens porte blev lukket, og ingen fik lov til at forlade.
     Da han havde opf\u00f8rt sig s\u00e5dan i en uge <og s\u00e5>, at ingen kom til byen fra landet, sendte administratorerne af kopskatten besked til manden, der havde erstattet Abbas[4]<\/sup><\/a> som opkr\u00e6ver af denne skat, og meddelte ham: \u201dFolk flygter for br\u00e6ndem\u00e6rkeren, og hvis han ikke forlader stedet her, vil det v\u00e6re umuligt at opkr\u00e6ve skatten\u201d.
     Da han h\u00f8rte om disse ting, sendte han brev til br\u00e6ndem\u00e6rkeren, som drog bort. M\u00e6ndene gl\u00e6dede sig over lidt ekstra uds\u00e6ttelse (med betaling af kopskatten), da han d\u00f8de p\u00e5 vejen.\u201d [s. 105]
Kilde: Bat Ye\u2019or, The Decline of Eastern Christianity under Islam. From Jihad to Dhimmitude<\/em>, Danvers, Cranberry, London and Mississauga, 1996, s. 305. Oversat af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

OPGAVER<\/strong><\/a> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 89
1. Hvordan forv\u00e6rredes dhimmi<\/em>ernes forhold i Mesopotamien ca. 767-773?
2. Diskuter, om Pseudo-Dionysius er en god kilde til begivenheder i anden halvdel af i 700-tallet?<\/p>\n\n\n\n

Under HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 96 finder du en OPGAVE<\/strong> tilnr. 66-78 og 113 og<\/em> nr. 84-85 og 87-96.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[1]<\/a> Tell-Mahre ligger i Nordsyrien.
[2]<\/a> Diyarbakir ligger i det kurdiske Syd\u00f8sttyrkiet.
[3]<\/a> Al-Mansur, bror til kalif al-Saffah (750-54), var guvern\u00f8r i Mesopotamien, Mosul, Aserbajdsjan og Armenien. If\u00f8lge den armenske 700-tals historiker Ghevond, tvang Al-Mansur alle dhimmier til at b\u00e6re et blysegl om halsen.
[4]<\/a> Al-Abbas, tidligere guvern\u00f8r over Jaziraregionen mellem Eufrat og Tigris i Nordirak, blev erstattet af Musa b. Musah.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n\n\n\n
\n
\n

HISTORISK MATERIALE<\/strong><\/a> nr. 90<\/strong>. Den kristne Alvaro fra Cordova<\/strong> (o. 800-861) skrev i 854 i Indiculus <\/em><\/a>Luminosus<\/em> dette om spanske kristne. NB. Det meste af nr. 90 er gengivet i De arabiske erobringer 630-750 og islams tilblivelse<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

\u201dMange af mine medkristne l\u00e6ser arabernes digte og fort\u00e6llinger, studerer muhamedanske teologer og filosoffers skrifter, ikke for at modbevise dem, men for at udtrykke sig p\u00e5 arabisk med st\u00f8rre korrekthed og elegance. Hvor kan man i dag finde en l\u00e6gmand, som l\u00e6ser de latinske kommentarer til de hellige skrifter? Hvem iblandt dem studerer evangelierne, profeterne, apostlene? Alle de unge kristne, der er ber\u00f8mte for deres evner, kender kun arabernes sprog og litteratur, l\u00e6ser og studerer beg\u00e6rligt arabiske b\u00f8ger, samler store biblioteker af dem for enorme summer og erkl\u00e6rer h\u00f8jt overalt, at denne litteratur er beundringsv\u00e6rdig. Blandt tusinde af os er der n\u00e6ppe \u00e9n, der kan skrive et brev p\u00e5 et antageligt latin til en ven, men utallige er de, der kan udtrykke sig p\u00e5 arabisk og komponere poesi p\u00e5 det sprog med st\u00f8rre kunstf\u00e6rdighed end araberne selv.\u201d
Kilde: Bernard Lewis, The Arabs In History<\/em>, New York, 2003, s. 134. Oversat af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

OPGAVER<\/strong> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 90
1. Hvilken kritik rettede Alvaro af Cordova mod sine kristne br\u00f8dre i Spanien?
2. Er Alvaro en god kilde til spanske kristnes ildhu i troen i 800-tallet?<\/p>\n\n\n\n

Under HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 96 finder du en OPGAVE<\/strong> tilnr. 66-78 og 113 og<\/em> nr. 84-85 og 87-96.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 91<\/strong>. Historikeren Abd al Wahid al-Marrakushi<\/a><\/strong>[1]<\/sup><\/a> (d. 1224) levede, mens berberdynastiet almohaderne (1133-1269) herskede over Spanien og Nordafrika og forfulgte kristne og j\u00f8der. J\u00f8der tvangsislamiseredes og for at sikre sig, at de var oprigtige i deres nye tro, underkastedes de tortur, og deres b\u00f8rn blev taget fra dem og opdraget som muslimer. [] og () er indsat af Ye\u2019or.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHen imod slutningen af sit styre, gav Abu Yusuf[2]<\/sup><\/a> Maghrebs j\u00f8diske indbyggere ordre om at g\u00f8re dem selv let genkendelige fra resten af befolkningen ved at if\u00f8re sig et s\u00e6rligt kl\u00e6dningsstykke best\u00e5ende af m\u00f8rkebl\u00e5 kl\u00e6der, hvis \u00e6rmer var s\u00e5 vide, at de n\u00e5ede deres f\u00f8dder, og \u2013 i stedet for en turban \u2013 en h\u00e6tte, som hang ned over \u00f8rerne, og hvis form var s\u00e5 h\u00e6slig, at den let kunne forveksles med en paksaddel. Denne dragt blev kl\u00e6dningsstykket for alle Maghrebs j\u00f8der og forblev tvungen indtil slutningen af prinsens regeringstid og starten p\u00e5 hans s\u00f8n Abu Abd Allahs [1224-1227]. Den sidste gjorde en indr\u00f8mmelse, men kun efter alleh\u00e5nde anmodninger fra j\u00f8dernes side, som havde b\u00f8nfaldet alle dem, som de mente ville g\u00e5 i forb\u00f8n for dem. Abu Abd Allah tvang dem til at b\u00e6re gule kl\u00e6der og turbaner, de samme kl\u00e6der de stadig b\u00e6rer i det nuv\u00e6rende \u00e5r 621 [1224]. Abu Yusufs bange anelser, hvad ang\u00e5r oprigtigheden i deres omvendelse til Islam, fik ham til at tage <\/strong>denne forholdsregel og p\u00e5tvinge dem en s\u00e6rlig p\u00e5kl\u00e6dning. \u201dHvis jeg var sikker p\u00e5\u201d, sagde han, \u201dat de virkelig var blevet muslimer, ville jeg lade dem assimilere gennem \u00e6gteskab og p\u00e5 andre m\u00e5der; men hvis jeg var sikker p\u00e5, at de var forblevet vantro, ville jeg have m\u00e6ndene dr\u00e6bt, g\u00f8re deres b\u00f8rn til slaver og ville konfiskere deres ejendele til gavn for de troende\u201d.\u201d [s. 264-265]
Kilde: Bat Ye\u2019or, The Decline of Eastern Christianity under Islam. From Jihad to Dhimmitude<\/em>, Danvers, Cranberry, London and Mississauga, 1996, s. 342. Oversat af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

OPGAVER<\/strong> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 91
1. Hvordan behandlede de to almohaderegenter j\u00f8derne? Hvorfor fik j\u00f8derne denne behandling?
2. Er al-Marrakushi en god kilde til forhold i Maghreb 1133-1224.<\/p>\n\n\n\n

Under HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 96 finder du en OPGAVE<\/strong> tilnr. 66-78 og 113 og<\/em> nr. 84-85 og 87-96.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[1]<\/a> Efternavnet Al-Marrakushi afsl\u00f8rer, at han kommer fra Marrakesh i Marokko.
[2]<\/a> Almohaden Abu Yusuf Ya\u2019qub al-Mansour herskede over Spanien og Marokko 1184-1199.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

<\/a>HISTORISK MATERIALE<\/strong><\/a> nr. 92<\/strong>. Den tunesiske historiker Abu Bakr Abd Allah Al-Maliki<\/strong> (d. 1081 eller 1097) blev f\u00f8dt i Kairouan, hvor faren var muslimsk retsl\u00e6rd. Al-Maliki \u2013 m\u00e5 ikke forveksles med Malikilovskolens stifter Maliki ibn Anas (713-795) \u2013 skrev kr\u00f8niken Riyad an-Nufus<\/em>. Her f\u00f8lger et lille uddrag fra den. NB. Nr. 92 er gengivet i De arabiske erobringer 630-750 og islams tilblivelse<\/em>. [] og <> er indsat af Ye\u2019or.<\/p>\n\n\n\n

\u201dQadien<\/em> Ahmad b. Talib [9. \u00e5rh.] tvang dhimmi<\/em>er til at have et lille stykke hvidt kl\u00e6de <riqa<\/em>> p\u00e5 deres skulder med billedet af en abe <til j\u00f8derne> og en gris <til de kristne> og til at s\u00f8mme p\u00e5 deres d\u00f8re et br\u00e6t med billedet af et \u00e6sel [Koranen 5:65[1]<\/sup><\/a>]\u201d. [s.142]\u00a0
Kilde: Bat Ye\u2019or, The Decline of Eastern Christianity under Islam. From Jihad to Dhimmitude<\/a><\/em>, Danvers, Cranberry, London and Mississauga, 1996, s. 340. Oversat af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

OPGAVE<\/strong> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 92
1. Formuler en problemstilling til uddraget af historikeren Al-Malikis kr\u00f8nike.
2. Er Abu Bakr Abd Allah Al-Maliki en god kilde til forhold i 800-tallet?<\/p>\n\n\n\n

Under HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 96 finder du en OPGAVE<\/strong> tilnr. 66-78 og 113 og<\/em> nr. 84-85 og 87-96.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[1]<\/a> I Ellen Wulffs til dansk oversatte Koran er det 5:60.<\/a><\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

HISTORISK MATERIALE<\/strong><\/a> nr. 93<\/strong>. Muhammed b. Ahmad ibn Abdun<\/strong> (d. 1134) levede i Andalusien, det muslimske Spanien. Som retsl\u00e6rd tilh\u00f8rende Malikilovskolen skrev han en afhandling om de g\u00e6ldende retslige forhold i Sevilla. () og <> er indsat af Ye\u2019or.<\/p>\n\n\n\n

\u201dSevilla (ca. 1100)<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 En muslim m\u00e5 ikke arbejde som mass\u00f8r for en j\u00f8de eller en kristen; han m\u00e5 ikke fjerne deres affald eller reng\u00f8re deres latriner. I virkeligheden er j\u00f8den og den kristne mere skabt til den slags arbejde, der er nedv\u00e6rdigende hverv. En muslim m\u00e5 ikke arbejde som <en vogter eller staldkarl> for et dyr ejet af en j\u00f8de eller en kristen; han m\u00e5 ikke arbejde som deres \u00e6seldriver eller holde stigb\u00f8jlerne for dem. Hvis det opdages, at en muslim overtr\u00e6der disse forbud, skal han irettes\u00e6ttes. [s. 108]
\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 En j\u00f8de m\u00e5 ikke slagte et dyr for en muslim. J\u00f8der m\u00e5 have lov til at \u00e5bne deres egne s\u00e6rlige slagterbutikker. [s. 112]
\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Det er forbudt at s\u00e6lge en k\u00e5be, der har tilh\u00f8rt en spedalsk til en j\u00f8de eller en kristen, med mindre k\u00f8beren er informeret om dens oprindelse; det samme g\u00e6lder, hvis kl\u00e6dningsstykket engang tilh\u00f8rte en svirebroder. [s. 112]
\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Ingen skatteopkr\u00e6ver eller politibetjent, j\u00f8de eller kristen m\u00e5 have lov til at if\u00f8re sig en aristokrat, en jurist eller en velhavende persons kl\u00e6der; tv\u00e6rtimod skal de afskys og undg\u00e5s. Det er forbudt at tiltale dem med hilsenen \u201dFred v\u00e6re med dig!\u201d <as-salam alayka<\/em>!>. Faktisk, \u201dSatan har f\u00e5et dem[1]<\/a> i sin magt og ladet dem glemme Guds p\u00e5mindelse. De er Satans tilh\u00e6ngere. Oh, Satans tilh\u00e6ngere, de er helt sikkert fortabte!\u201d <Koranen 58:19>. De skal b\u00e6re et tydeligt m\u00e6rke, s\u00e5 de kan genkendes, hvilket vil v\u00e6re van\u00e6rende for dem. [s. 114]
\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Lyden af klokker skal forbydes i muslimske omr\u00e5der og m\u00e5 kun lyde i de vantros lande. [s. 123]
\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Det er forbudt at s\u00e6lge videnskabelige b\u00f8ger til j\u00f8der og kristne, med mindre de besk\u00e6ftiger sig med deres egne love; for \u00f8jeblikket overs\u00e6tter de videnskabelige b\u00f8ger og tilskriver dem deres trosf\u00e6ller og deres biskopper, selv om de i virkeligheden er muslimers v\u00e6rk! Det b\u00f8r foretr\u00e6kkes ikke at lade j\u00f8diske og kristne l\u00e6ger bos\u00e6tte sig for at helbrede muslimer. Eftersom de er ude af stand til at have en \u00e6del indstilling til muslimer, lad dem behandle deres f\u00e6ller blandt de vantro; n\u00e5r man kender deres indstilling, hvordan er det muligt at betro muslimers liv<\/em> til dem? [s. 128]\u201d
Kilde: Bat Ye\u2019or, The Decline of Eastern Christianity under Islam. From Jihad to Dhimmitude<\/em>, Danvers, Cranberry, London and Mississauga, 1996\u201d, s. 341-342. Oversat af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

OPGAVER<\/strong> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 93
1. Redeg\u00f8r for j\u00f8der og kristnes stilling i Sevilla o. 1100.
2. Sammenlign j\u00f8der og kristnes forhold i Sevilla o. 1100 <\/a>med sortes forhold i Sydafrika f\u00f8r 1991, i USA\u2019s sydstater f\u00f8r 1964 eller med j\u00f8ders i Nazityskland.
3. Vurder ibn Abduns anvendelighed som kilde til forhold i Sevilla o. 1100.<\/p>\n\n\n\n

Under HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 96 finder du en OPGAVE<\/strong> tilnr. 66-78 og 113 og<\/em> nr. 84-85 og 87-96.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[1]<\/a> J\u00f8der og kristne.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

HISTORISK MATERIALE<\/strong><\/a> nr. 94<\/strong>. Michael Syreren<\/strong> beretter nedenfor om pr\u00e6fekters beg\u00e6rlighed p\u00e5 egne og kalif Harun al-Wathiqs (842-847) vegne.  Michael Syreren var jakobitisk patriark i Antiokia 1166-1199 og skrev en kr\u00f8nike. Dele af den bygger p\u00e5 andre kilder, der nu er g\u00e5et tabt, bl.a. Dionysius fra Tel Mahre (d. 845). (), [] og <> er indsat af Ye\u2019or; (…) af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

\u201d<\/a>Under kalif Harun al-Wathiq (842-847)<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Ved Cyrrhus [nord for Aleppo] gik en anden pr\u00e6fekt<\/a>[1]<\/sup><\/a> fra landsby til landsby, da han m\u00f8dte en kameldriver, hvis kameler urinerede p\u00e5 vejen; han sagde til ham: \u201dHvorfor lader du disse kameler pisse p\u00e5 vejen, som muslimer benytter, s\u00e5 de glider og falder?\u201d Han fik ham smidt i f\u00e6ngsel sammen med sine kameler, indtil han gav ham <en gave>. En anden dag s\u00e5 han en mand, der var faldet af sit \u00e6sel, og som havde sl\u00e5et sit hoved. Han fik at vide af ham, at hans \u00e6sel var blevet forskr\u00e6kket og havde kastet ham til jorden; han beordrede \u00e6slet sl\u00e5et ihjel med begrundelsen, at det var frygtsomt og sin herres morder. Da denne fattige mand s\u00e5 pr\u00e6fektens dom, gav han ham to dinarer og reddede <sit \u00e6sel>. N\u00e5r en mand klagede over en anden, f\u00e6ngslede han begge, indtil begge derved var ruineret. (…)<\/a>
\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 De p\u00e5lagde ogs\u00e5 skatter p\u00e5 vejene og byportene; og ved h\u00f8stens start ogs\u00e5 p\u00e5 m\u00f8llesten, og n\u00e5r de beskar og plukkede oliventr\u00e6erne.
\u00a0\u00a0\u00a0 (…)
\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Vi husker, hvad (…) Iyadayiterne [fra stammen Iyad i Irak], gjorde. Sj\u00e6len er lamsl\u00e5et, tungen sk\u00e6lver over erindringen om Iyadayiternes ugudelighed. (…) […] Beg\u00e6rede en Iyadayit en landsby, p\u00e5lagde han den h\u00f8je skatter, indtil dens ejere var tvunget til at s\u00e6lge den, og da k\u00f8bte han den selv for n\u00e6sten ingenting.
\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0(…) beslaglagde et antal landsbyer p\u00e5 denne m\u00e5de. M\u00e6ndene blev forfulgt af Iyadayiterne og af pr\u00e6fekterne. Taiyayerne[2]<\/sup><\/a> blev selv forfulgt.\u201d [3:106-7]
Kilde: Bat Ye\u2019or, The Decline of Eastern Christianity under Islam. From Jihad to Dhimmitude<\/em>, Danvers, Cranberry, London and Mississauga, 1996\u201d, s. 320. Oversat af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

OPGAVER<\/strong><\/a> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 94
1. Hvilke eksempler giver Michael Syreren p\u00e5 de arabiske pr\u00e6fekters gr\u00e5dighed?
2. Overvej om Michael Syreren er en god kilde til begivenheder i 840\u2019erne.<\/p>\n\n\n\n

Under HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 96 finder du en OPGAVE<\/strong> tilnr. 66-78 og 113 og<\/em> nr. 84-85 og 87-96.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[1]<\/a> H\u00f8jtst\u00e5ende embedsmand; her for araberne.
[2]<\/a> Oprindeligt navnet p\u00e5 en arabisk stamme, men efterh\u00e5nden brugte sasaniderne ordet om alle arabere.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 95<\/strong>. Pseudo-Dionysius<\/strong> fra Tell-Mahre skrev i slutningen af 700-tallet en kr\u00f8nike p\u00e5 syrisk. Den kaldes ogs\u00e5 Zuqninkr\u00f8niken<\/em>, da Pseudo-Dionysius var munk i jakobiterklostret i Zuqnin n\u00e6r Diyarbakir[1]<\/sup><\/a>. Her beretter han om skrupell\u00f8se jizyaopkr\u00e6vere i Irak ca. 767-773. () og [] er indsat af Ye\u2019or, (…) {} af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

\u201dOm kopskat (Jizya<\/em>)<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Da de[2]<\/sup><\/a> vidste, at han [en bonde] ikke kunne give noget, fordi han ikke ejede noget, sagde disse guvern\u00f8rer, som var uretf\u00e6rdige dommere, til ham: \u201dKom ud p\u00e5 torvet, kig en ud, som du ved, ejer noget og sig: \u201dJeg overlod min ejendom til denne mand\u201d, eller \u201dHan er min skyldner\u201d\u201d. Og den ulykkelige mand, der var presset fra h\u00f8jre og venstre, forfra og bagfra, ovenfra og nedenfra, var af frygt for Gud drevet til ikke at give falsk vidnesbyrd mod denne mand {som han havde udpeget}, og han blev forhindret i at afst\u00e5 fra at g\u00f8re s\u00e5dan af torturen, som disse gudl\u00f8se dommere p\u00e5f\u00f8rte ham. Og s\u00e5 tog han Gud som sit vidne p\u00e5, at han var tvunget til at g\u00f8re disse ting, og at det ikke var hans egen vilje, at han var ledt til at b\u00e6re falsk vidnesbyrd mod folk, som han aldrig havde set eller ikke kendte. […] Ingen ville have med dem[3]<\/sup><\/a> at g\u00f8re, fordi deres ledere gik fra ondskabsfuld handling til ondskabsfuld handling og hastede fra en uretf\u00e6rdighed til en anden. De plyndrede de fattige, som var i deres midte, som lam f\u00f8dt blandt ulve; de underkastede dem alle former for ondt og solgte deres ejendom, som knap rakte til at betale kopskatten, for ikke at n\u00e6vne de andre ulykker, som de m\u00e5tte lide (…)\u201d [135-36]
Kilde: Bat Ye\u2019or, The Decline of Eastern Christianity under Islam. From Jihad to Dhimmitude<\/em>, Danvers, Cranberry, London and Mississauga, 1996, s. 308. Oversat af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

OPGAVER<\/strong> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 95
1. Hvordan fik de arabiske guvern\u00f8rer ubemidlede dhimmier til at betale kopskat?
2. Kan Pseudo-Dionysius bruges som kilde til forhold i slutningen af i 700-tallet?<\/p>\n\n\n\n

Under HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 96 finder du en OPGAVE<\/strong> tilnr. 66-78 og 113 og<\/em> nr. 84-85 og 87-96.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[1]<\/a> Diyarbakir ligger i det kurdiske Syd\u00f8sttyrkiet.
[2]<\/a> Guvern\u00f8rerne eller deres skatteopkr\u00e6vere (assistenter).
[3]<\/a> Se foreg\u00e5ende note.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

HISTORISK MATERIALE<\/strong><\/a> nr. 96<\/strong>. Obadyah<\/strong> den Normanniske proselyt[1]<\/sup><\/a> omtaler nedenfor j\u00f8dernes forhold i Bagdad o. 1100. Obadyah med f\u00f8denavnet Johannes f\u00f8dtes i Oppido i Syditalien som s\u00f8n af en normannisk adelsmand. Han var oprindelig pr\u00e6st, men omvendte sig til j\u00f8dedom i 1102 og boede i Konstantinopel, Bagdad, Aleppo og Egypten. Blandt grundene til hans omvendelse til j\u00f8dedommen siges at v\u00e6re kristne europ\u00e6eres j\u00f8deforf\u00f8lgelser. [] og <> er indsat af Ye\u2019or.<\/p>\n\n\n\n

\u201dBagdad (1100)<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Tjeneren anbragte Obadyah, Proselytten, i et hus brugt af j\u00f8derne til b\u00f8n, og mad blev bragt ham. Bagefter fik Isak, lederen af Akademiet, arrangeret, at Johannes [Obadyah] skulle f\u00f8lge de for\u00e6ldrel\u00f8se b\u00f8rn for at blive opl\u00e6rt i moseloven og profeternes ord i de guddommelige karakterer og hebr\u00e6ernes tungem\u00e5l.
\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 F\u00f8r disse begivenheder [i 1091] havde kaliffen i Bagdad \u2013 han hed al-Muqtadi [1075-1094] \u2013 givet sin vizir<\/em>[2]<\/sup><\/a>, Abu Shuja, bemyndigelse til at introducere en ny <\/strong>politik over for j\u00f8derne i Bagdad, og han havde flere gange s\u00f8gt at \u00f8del\u00e6gge dem. Men Israels Gud havde forpurret hans plan <og> ved denne lejlighed skjulte Han dem ogs\u00e5 fra hans vrede. Han <Abu Shuja> p\u00e5tvang hver mandlig j\u00f8de et gult m\u00e6rke p\u00e5 sin hovedbekl\u00e6dning. Dette var \u00e9t tydeligt m\u00e6rke p\u00e5 hovedet, og det andet var om halsen \u2013 et stykke bly med v\u00e6gt <st\u00f8rrelse?> som en s\u00f8lvdinar <?> hang om halsen p\u00e5 hver j\u00f8de, hvor ordet dhimmi <\/em>var indgraveret for at markere, at j\u00f8den skulle betale kopskat. J\u00f8derne skulle ogs\u00e5 have b\u00e6lter om livet. Abu Shuja p\u00e5tvang endvidere j\u00f8diske kvinder to kendetegn. De skulle have en sort og en r\u00f8d sko p\u00e5, og hver kvinde skulle have en lille messingklokke om halsen eller p\u00e5 skoen, som skulle klinge og derved markere adskillelsen af j\u00f8diske kvinder fra hedenske [muslimske] kvinder. Han udskrev grusomme muslimske m\u00e6nd til at udspionere j\u00f8diske kvinder for at knuge dem med alle slags forbandelser, ydmygelser og ondskabsfuldheder. Den hedenske befolkning plejede at g\u00f8re nar af j\u00f8derne, og p\u00f8blen og dens b\u00f8rn plejede at gennemt\u00e6ve \u00f8derne p\u00e5 Bagdads gader og str\u00e6der.
\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Loven om kopskatten, der blev opkr\u00e6vet \u00e5rligt af kaliffens embedsmand blandt j\u00f8derne, var som f\u00f8lger: Hver j\u00f8de tilh\u00f8rende den velhavende klasse skulle betale fire og en halv dinar i guld; en j\u00f8de fra middelklassen to og en halv; og en j\u00f8de fra den fattigste en dinar og en halv. N\u00e5r en j\u00f8de d\u00f8de, som ikke havde betalt kopskatten fuldt ud og skyldte et stort eller lille bel\u00f8b, tillod hedningene ikke begravelsen, f\u00f8rend skatteg\u00e6lden var betalt. Hvis den afd\u00f8de ikke efterlod noget af v\u00e6rdi, forlangte hedningene, at andre j\u00f8der med deres egne penge skulle d\u00e6kke den g\u00e6ld, afd\u00f8de skyldte i kopskat; ellers [truede de] ville de br\u00e6nde liget.\u201d [s. 37]
Kilde: Bat Ye\u2019or, The Decline of Eastern Christianity under Islam. From Jihad to Dhimmitude<\/em>, Danvers, Cranberry, London and Mississauga, 1996, s. 339-340. Oversat af J\u00f8rgen Grimstrup.<\/p>\n\n\n\n

OPGAVER<\/strong> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. 96
1. Hvordan behandlede muslimerne j\u00f8derne i Bagdad ca. 1100?
2. G\u00f8res der iagttagelser lig Obadyahs i andet historisk materiale til dette <\/a>kapitel?
3. Overvej om Obadyah er en trov\u00e6rdig kilde til j\u00f8dernes forhold i Bagdad ca. 1100.<\/p>\n\n\n\n

OPGAVE<\/strong> til HISTORISK MATERIALE<\/strong> nr. <\/a>66-78 og 113 og<\/em> <\/a>nr. 84-85 og 87-96<\/a><\/p>\n\n\n\n

  1. Af De arabiske erobringer 630-750 og islams tilblivelse<\/em> fremg\u00e5r, at forholdet mellem de troende\/muslimerne p\u00e5 den ene side og kristne og j\u00f8der p\u00e5 den anden var nogenlunde fredeligt og t\u00e5leligt i de erobrede omr\u00e5der f\u00f8r ca. 685, mens det modsatte var tilf\u00e6ldet efter ca. 685. Passer det med det historiske materiale knyttet til kapitel 28 \u201dForholdet mellem de troende og kristne og j\u00f8der f\u00f8r ca. 685 e.Kr.\u201d (nr. 66-78 og 113) og<\/em> til kapitel 31 \u201dForholdet mellem muslimer og kristne og j\u00f8der efter ca. 685 e.Kr.\u201d (nr. 84-85 og 87-96)? Svaret skal begrundes.<\/li><\/ol>\n\n\n\n
    \n\n\n\n

    [1]<\/a> En proselyt er en j\u00f8de, der har tilsluttet sig j\u00f8dedommen. Senere kommer proselyt blot til at betyde tilh\u00e6nger.
    [2]<\/a> H\u00f8jtst\u00e5ende embedsmand.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    HISTORISK MATERIALE nr. 84. I nedenst\u00e5ende uddrag af Bogen om beskatning opsummerer den retsl\u00e6rde Abu Yusuf (731-798) kravene til skatteopkr\u00e6verne og skattebetalerne. NB. En mindre del af nr. 84 er brugt i De arabiske erobringer 630-750 og islams tilblivelse. [] og <> er indsat af Ye\u2019or, (…) J\u00f8rgen Grimstrup      \u201dFor at opkr\u00e6ve kopskatten, m\u00e5… L\u00e6s mere Hist. mat. til kap. 31, nr. 84-85, 87-96<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-279","page","type-page","status-publish","hentry","entry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/279","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=279"}],"version-history":[{"count":12,"href":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/279\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":416,"href":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/279\/revisions\/416"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/de-arabiske-erobringer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=279"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}