HISTORISK MATERIALE nr. 1. Fragment om de arabiske erobringer er tidligst fra 636. På forsiden af et syrisk manuskript fra 500-tallet med Mathæus og Markus’ evangelier er der nedkradset nogle sjuskede og utydelige linjer om Muhammed og araberes overfald. NB. Materiale nr. 1 er brugt uforkortet i De arabiske erobringer 630-750 og islams tilblivelse. {}, () og … er indsat af Hoyland.
”I januar tog {indbyggerne i} Hims[1] ordet for deres liv[2], og mange landsbyer blev ødelagt af Muhammeds (Muhmd) {araberes} drab, og mange mennesker blev dræbt og {taget} til fange fra Galilæa indtil Beth. …”
Kilde: Robert G. Hoyland, Seeing Islam as Others Saw it, Princeton, 1997, s. 116. Oversat af Jørgen Grimstrup.
OPGAVER til HISTORISK MATERIALE nr. 1
1. Hvad fortæller Fragmentet om Muhammed
2. Hvornår er Fragmentet fra?
3. Er Fragmentet en god kilde til Muhammeds liv og virke?
Under HISTORISK MATERIALE nr. 6. finder du OPGAVER til HISTORISK MATERIALE nr. 1-6 som en samlet blok.
[1] Hims er navnet på en by og en region i Syrien. Kendes i dag som Homs.
[2] Usikker oversættelse af de engelske ord “took the word for their lives”.
HISTORISK MATERIALE nr. 2. Den jakobitiske præst Thomas Presbyteren[1] (600-tallet) menes at være forfatteren til en samling tekster skrevet på syrisk uden kronologi om geografi, historie, konger og slægtshistorie. Eftertiden har døbt samlingen Presbyteren Thomas’ Krønike. De fleste mener, at Thomas’ Krønike er afsluttet senest 640 fraregnet en kalifliste, der slutter 724. NB. Materiale nr. 2 er brugt uforkortet i De arabiske erobringer 630-750 og islams tilblivelse. () er indsat af Hoyland, (…) af Jørgen Grimstrup.
”I året 945[2] (…) fredag 4. februar (634) i den niende time stod et slag[3] mellem romerne og Muhammeds arabere (tayyaye d-Mhmt) i Palæstina godt 19 km øst for Gaza. Romerne flygtede og efterlod bag sig adelsmanden bryrdn[4], som araberne dræbte. Omtrent 4.000 fattige landsbyboere i Palæstina blev dræbt der, kristne, jøder og samaritanere. Araberne plyndrede hele regionen.”
Kilde: Robert G. Hoyland, Seeing Islam as Others Saw it, Princeton, 1997, s. 120. Oversat af Jørgen Grimstrup.
OPGAVER til HISTORISK MATERIALE nr. 2
1. Hvad får vi at vide om Muhammed i Presbyteren Thomas’ Krønike?
2. Er Presbyteren Thomas’ Krønike en god kilde til Muhammeds liv og virke?
Under HISTORISK MATERIALE nr. 6. finder du OPGAVER til HISTORISK MATERIALE nr. 1-6 som en samlet blok.
[1] Ældste; leder af en menighed i oldkirken.
[2] Efter byzantinsk tidsregning; byzantinernes år nul var 311 f.Kr.
[3] Langt senere muslimske historikere identificerer dette slag som Slaget ved Dathin i 634.
[4] Muligvis Vardan, et armensk navn.
HISTORISK MATERIALE nr. 3. Doctrina Jacobi (Jacobs lærestykker) er et græsk anti-jødisk skrift angiveligt forfattet i 634 i Nordafrika affødt af Byzans’ kejser Heraklius’ anti-jødiske politik. Teksten er formet som en dialog mellem jøder i Kartago i 634. Den palæstinensiske jødiske købmand Jakob hvirvles under en forretningsrejse i Afrika tilfældigt ind i begivenhederne pinsedag 632 i Karthago, hvor byens byzantinske guvernør George på ordre fra kejser Heraklius tvangsdøbte byens jøder. Efter en tid i fængsel døbtes Jakob selv under tvang og skrev Doctrina Jacobi for at overbevise andre nyligt døbte jøder om, at troen på Kristus var den rette tro, og at jødedom ikke var det. Doctrina Jacobi citerer et brev fra Abraham, en anden jødisk palæstinenser, til sin bror Justus, der også befandt sig i Karthago og var blevet tvangsdøbt. Abraham omtaler en profet, der var dukket op i Palæstina sammen med araberne. NB. Nr. 3 er brugt i forkortet form i De arabiske erobringer 630-750 og islams tilblivelse. [] og (…) er indsat af Jørgen Grimstrup.
”Da kandidaten[1] blev dræbt af saracenerne, var jeg i Caesarea, og tog med båd til Sykamina. Folk sagde, ”kandidaten er blevet dræbt”, og vi jøder var ellevilde. ”Og de [jøderne] sagde, at profeten var dukket op sammen med saracenerne, og at han forkyndte den salvedes komme, den Kristus som skulle komme. Da jeg var ankommet til Sykamina, standsede jeg hos en bestemt gammel mand, der var kyndig i skrifterne, og jeg sagde til ham: ”Hvad kan du fortælle mig om profeten, som er dukket op med saracenerne?” Han svarede, mens han sukkede dybt: ”Han er falsk, for profeterne kommer ikke bevæbnet med et sværd. Sandt at sige er de resultatet af vore dages lovløshed, og jeg frygter, at den første Kristus, der [skal] komme, [og] som de kristne tilbeder, (…) [er] den sendt af Gud, og vi forbereder os i stedet på at modtage Antikrist. Faktisk sagde Esajas, at jøderne ville bevare et fordærvet og forhærdet hjerte, indtil hele jorden ville blive ødelagt. Men gå du mester Abraham og forhør dig om profeten, som er dukket op.” Derpå forhørte jeg, Abraham, mig og hørte fra dem, der havde mødt ham, at der ikke var nogen sandhed at finde i den såkaldte profet, kun udgydelsen af mænds blod. Han siger også, at han har nøglerne til paradis, hvilket ikke er til at tro.”
Kilde. Doctrina Jacobi, V. 16, 209. Her citeret fra Hoyland, Seeing Islam as Others Saw It”, Princeton, 1997, s. 57.
OPGAVER til HISTORISK MATERIALE nr. 3
1. Hvad er Doctrina Jacobi? Og hvornår er den fra?
2. Hvordan så jøderne på arabernes drab på et medlem af den byzantinske garde?
3. Hvad får vi at vide om profeten?
4. Er Doctrina Jacobi en god kilde til Muhammeds liv og virke? Begrund svaret.
Under HISTORISK MATERIALE nr. 6. finder du OPGAVER til HISTORISK MATERIALE nr. 1-6 som en samlet blok.
[1] Et medlem af byzantinernes kejserlige garde.
HISTORISK MATERIALE nr. 4. Sebeos (f. ca. 600, d. lidt efter 661) menes at have været biskop i den monofysitiske armenske kirke. Uddragene nedenfor stammer fra den del af Sebeos’ historie, som senere tider har døbt Historien om Heraklius, et udtryk som Sebeos ikke selv brugte. Sebeos menes at have haft lejlighed til at læse i dokumenter fra Byzans, Armenien og især sasanideriget. Det kendetegner Sebeos’ historie, at han ser begivenheder i bibelsk lys. Sebeos’ samlede beretning kaldes Sebeos’ Armenske Historie og slutter i 661. Det meste af den, Historien om Heraklius, er skrevet midt i 650’erne og omhandler især krigene 633-635 mellem grækerne, dvs. byzantinerne, og sasaniderne og den opstigende magt araberne eller ismaelitterne, som han kalder dem.
Sebeos’ Armenske Historie publiceredes første gang i 1851, og udgiveren havde haft adgang til to forskellige manuskripter fra 1600-tallet, så der kan være foretaget flere ændringer i Sebeos’ Armenske Historie, siden Sebeos nedskrev den i 650’erne. Det skal tilføjes, at visse historikere slet ikke er sikre på, at Sebeos har skrevet Sebeos’ Armenske Historie. Alligevel anser historikerne teksten som meget troværdig, bl.a. fordi hans historie om de arabiske erobringer angives at bygge på udsagn fra folk, der har været holdt som fanger af araberne.
I dette uddrag omtaler Sebeos ret udførligt en vis Mahmet. Hvor meget Sebeos selv lægger til og trækker fra om Mahmet og hans religiøse ideer, og hvor meget Sebeos har fra sine kilder, er svært at afgøre. NB. Nr. 4 er brugt i forkortet form i De arabiske erobringer 630-750 og islams tilblivelse. [] indsat af Thomson.
”På den tid[1] kom en vis mand fra de samme sønner af Ismael[2], og hvis navn var Mahmet, en købmand, som på Guds befaling til syne for dem som en prædikant [og] sandhedens vej. Han lærte dem at vedkende sig Abrahams Gud, især fordi han var lærd og underrettet om historien om Moses. Nu da befalingen kom fra det høje, samledes de på en enkelt ordre alle sammen i religionens enhed. Idet de opgav deres tomme gudsdyrkelse, vendte de sig til den levende Gud, som var kommet til syne for deres far Abraham. Så lærte Mahmet dem om religionen: Ikke at spise ådsler, ikke at drikke vin, ikke at tale falsk, ikke at begå hor.”
Kilde: R. W. Thomson, James Howard-Johnston, The Armenian History Attributed to Sebeos, Part I, Liverpool, 1999, s. 95-96. Oversat af Jørgen Grimstrup.
OPGAVER til HISTORISK MATERIALE nr. 4
1. I hvilket år dukkede Mahmet op?
2. Hvad fortæller Sebeos om Mahmet og hans religion? Er der ligheder mellem Mahmets religiøse forestillinger og andre religioner?
3. Overvej, om Sebeos er en god kilde til Muhammeds liv og virke.
Under HISTORISK MATERIALE nr. 6. finder du OPGAVER til HISTORISK MATERIALE nr. 1-6 som en samlet blok.
[1] I 619 eller 620.
[2] Ismaels sønner er et andet ord for araberne.
HISTORISK MATERIALE nr. 5. Johannes fra Damaskus (f. ca. 676, d. 749), der voksede op i Damaskus under arabisk styre og en tid arbejdede med skatteforhold for kaliffen, var Byzans’ vigtigste teolog og rådgav fra ca. 700 den ortodokse patriark i Jerusalem. Han skrev omfattende på græsk om kristendom set med ortodokse øjne og var imod hellenisme, jødedom, nestorianisme, monofysitisme og islam. Her følger et uddrag af hans De Haeresibus (Om kætteri) fra 730’erne. NB. Nr. 5 er brugt i forkortet form i De arabiske erobringer 630-750 og islams tilblivelse. (), [] og (…) er indsat af Hoyland, {} og {…} af Jørgen Grimstrup.
” {…} ismaelitterne {…} {ned}stammer fra Ismael, som var født til Abraham af
Hagar, hvorfor de kaldes hagarenere og ismaelitter. Og de kalder dem saracenere[1], for så vidt som de var [sendt] tomhændede [bort] af Sara (ek tes Sarras kenous); for det blev sagt til englen af Hagar: ”Sara har sendt mig tomhændet bort” (jvf. 1. Mosebog, xxi, 10, 14).
De var altså afgudsdyrkere og tilbedere af morgenstjernen og Afrodite, som de faktisk kaldte Chabar på deres eget sprog, som betyder ”stor”. Så indtil Heraklius’ tid var de simple afgudsdyrkere. Fra den tid til nu dukkede en falsk profet op blandt dem med tilnavnet Muhammad (Mamed), der, idet han tilfældigt stødte på det Gamle og det Nye Testamente og tilsyneladende havde talt med {…} en ariansk munk[2], satte sit eget kætteri sammen. Og efter at have indyndet sig selv hos folket under påskud af fromhed, spredte han rygter om et skrift (graphe) bragt ned til ham fra himlen. Efter at han havde lavet udkast til nogle latterlige doktriner i sin bog, overrakte han denne form for tilbedelse (to sebas) til dem.”
Kilde: Johannes fra Damaskus, De Haeresibus C/C1, 60-61 (= PG 94, 764A-765A). Robert G. Hoyland, Seeing Islam as Others Saw it, Princeton, 1997, s. 485-486. Oversat af Jørgen Grimstrup.
OPGAVER til HISTORISK MATERIALE nr. 5
1. Hvordan beskriver Johannes fra Damaskus arabernes religion før og efter Muhammeds opdukken? Slå ned på konkrete ord, vendinger og sætninger.
2. Vurder, om Johannes fra Damaskus en god kilde til Muhammed og arabernes religion.
Under HISTORISK MATERIALE nr. 6. finder du OPGAVER til HISTORISK MATERIALE nr. 1-6 som en samlet blok.
[1] Usædvanlig definition på ”saracener”. Sædvanligvis brugtes udtrykket saracenere af byzantinerne om arabere.
[2] Uvist, hvem den arianske munk var.
HISTORISK MATERIALE nr. 6. Den syriske Zuqninkrønike er skrevet af den jakobitiske munk Pseudo Dionysius fra Tell-Mahre (700-tallet) i klostret Zuqnin i det nordlige Irak, hvorfor krøniken også kendes som Pseudo Dionysius fra Tell-Mahre. Den kaldes Pseudo Dionysius, fordi man tidligere mente, den var forfattet af Dionysius fra Tell-Mahre (d. 845), en anden jakobiter. Krøniken slutter i 775. Uddraget omhandler forhold blandt araberne i 620’erne og 630’erne. NB. Nr. 6 er brugt i forkortet form i De arabiske erobringer 630-750 og islams tilblivelse. () er indsat af Hoyland.
”Araberne underlagde sig Palæstinas land så langt som til floden Eufrat, mens romerne[1] flygtede og krydsede over til øst for Eufrat, og araberne vandt magt over dem i det (Palæstina). Den første konge var en mand blandt dem ved navn Muhammed. Denne mand kaldte de også en profet, fordi han havde vendt dem bort fra alle slags kulter og lærte dem, at der var én Gud, Skabelsens Herre. Han fastsatte også love for dem, da de havde været stærke tilhængere af tilbedelsen af dæmoner og afguder og især træer. Og eftersom han havde vist dem den ene Gud, og de havde besejret romerne i slag under hans ledelse, og han havde fastsat love for dem efter deres ønske, kaldte de ham Guds profet og sendebud (rasula). De er et meget begærligt og sanseligt folk, og enhver lov, om den er foreskrevet af Muhammed eller anden Gudfrygtig person, som ikke er i overensstemmelse med deres ønske, tilsidesætter og opgiver de. Men hvad der er i overensstemmelse med deres vilje og opfylder deres ønsker, selv om det er indført af en foragtelig person blandt dem, står de ved, idet de siger: ”Dette var bestemt af Guds profet og sendebud, og tilmed var det pålagt ham af Gud.” Han regerede dem i syv år.”
Kilde: Robert G. Hoyland, Seeing Islam as Others Saw it, Princeton, 1997, s. 413-414. Oversat af Jørgen Grimstrup.
OPGAVER til HISTORISK MATERIALE nr. 6
1. Hvilke “kasketter” har Muhammed på i Zuqninkrøniken?
2. Vurder, om Zuqninkrøniken en god kilde til forhold i 620’erne og 630’erne.
OPGAVER til HISTORISK MATERIALE nr. 1-6 som en samlet blok
1. Er der fællestræk ved den Muhammed, der omtales i de seks kilder? I så fald hvilke?
2. Overvej, om der er forskel på den Muhammed, der omtales i tekster fra 600-tallets midte (nr. 1-4) og i tekster fra 700-tallets midte (nr. 5-6)?
3. Sammenlign oplysningerne om Muhammed i nr. 1-6 med den traditionelle muslimske opfattelse af Muhammed jf. bogens kap. 1-6.
[1] Der menes østromerne også kaldet byzantinerne.
HISTORISK MATERIALE nr. 7 og 8. Her følger to hadither fra Sahih[1] Muslims hadithsamling fra 800-tallets midte. Muslim og Bukharis hadithsamlinger regnes for de to vigtigste af sunniislams seks autoritative hadithsamlinger. () er indsat af Sahih Muslim eller hans udgiver, (…) af Jørgen Grimstrup.
HISTORISK MATERIALE nr. 7.
”Det er fortalt af Abu Nadr, at han fik at vide i et brev, sendt af en mand fra Aslam-stammen, som var en af den Hellige Profets (må fred være med ham) Ledsagere og hvis navn var Abdullah b. Abu Aufa, til Umar b. Ubaidullah, da den sidstnævnte marchererede mod Haruriyya (Khawarij), informerede ham om, at Guds Budbringer (må fred være med ham) en af de dage, mens han liggende konfronterede fjenden, ventede, indtil solen var gået ned. Så rejste han sig (for at henvende sig til folket) og sagde: Oh, I mænd, ønsk jer ikke en træfning med fjenden. Bed til Gud om at give jer sikkerhed; (men) når I (skal) møde dem i kamp, udvis tålmodighed, og I skal vide, at paradis befinder sig under sværdenes skygger. Så rejste Guds Budbringer (må fred være med ham) sig (igen) og sagde: Oh Gud. Åbenbarer af Bogen, Spreder af skyerne, Besejrer af horderne, jag vores fjende på flugt og hjælp os imod dem.”
Kilde: Sahih Muslim, bog 19 (Jihad og felttog), hadith 4314. www.hadithcollection.com/sahih-muslim.html (30.04.2020). Oversat af Jørgen Grimstrup.
HISTORISK MATERIALE nr. 8.
”Ubada b. as-Samit fortalte: Guds Sendebud (fred være med ham) sagde: Lær af mig (…) Gud har forordnet en vej for disse (kvinder). Når en ugift mand begår hor med en ugift kvinde (skal de have) et hundrede piskeslag og et års forvisning. Og i tilfælde af at en gift mand begår hor med en gift kvinde, skal de have et hundrede piskeslag og stenes til døde.”
Kilde: Sahih Muslim, bog 17 (Straffe), hadith 4191. www.hadithcollection.com/sahih-muslim.html (30.04.2020). Oversat af Jørgen Grimstrup.
OPGAVER til HISTORISK MATERIALE nr. 7 og 8
1. Hvilke typiske træk ved hadither finder man i de to hadither fra Sahih Muslims samling?
2. Hvad sagde eller gjorde Muhammed eller hans ledsagere i de to hadither?
[1] Sahih betyder sand eller korrekt.
HISTORISK MATERIALE nr. 9. Morten Rydal, der i kronikker i Kristeligt Dagblad og i tidsskriftet Tidehverv har introduceret en gruppe tyske forskeres arbejde med Koranen og islams tidlige historie[1], refererer her sprogforskeren Markus Gross’ tvivl om hadithernes autenticitet. () er indsat af Rydal.
”Hadith-samlingerne er uhyre omfattende. Alene én af de seks autoritative hadith-samlere, al-Buhari (død 870) siges at have samlet 600.000 erindringer om profeten. Markus Gross[2] refererer en islamforsker, der mener at vide, at denne al-Buhari havde efterprøvet dem alle sammen og kun fundet 7.000 troværdige. Gross laver på den baggrund et lille regnestykke: Hvis vi antager, at al-Buhari også brugte tid på at sove, spise, bede og skrive sine mange bøger og foretage de lange rejser, han angiveligt har foretaget, så vil der tilbage være 3 timer daglig til hadith-kontrol. Antager vi der ud over optimistisk, at han kunne klare en hadith hvert tiende minut, så har han kunnet præstere 18 hadither om dagen. Dette giver 6354 om året. Her er så problemet. Til at klare 600.000 hadither skulle han bruge 94 år og 4 måneder, men al-Buhari blev kun omkring 60.”
Kilde: Morten Rydal, ”Islams første århundreder II”. Tidehverv, nr. 1, 88. årgang, januar 2014, s. 10, spalte 2.
OPGAVER til HISTORISK MATERIALE nr. 9
1. Hvilken kritik retter Gross mod hadithsamleren al-Bukhari?
2. Er Gross’ kritik berettiget?
[1] INARAH, Institut zur Erforschung der frühen Islamgeschichte und des Koran (Institut for forskning i islams tidlige historie og Koranen).
[2] Markus Gross, INARAH 4, Verlag Hans Schiler, Berlin, 2009, s. 696-697.
HISTORISK MATERIALE nr. 10. Johannes fra Damaskus (f. ca. 676, d. 749) om udvalgte skriftsteder i Koranen. Læs mere om Johannes fra Damaskus under nr. 5. () og … er indsat af Hoyland.
”Denne Muhammad, som det har været nævnt, fandt på mange pjankede historier, og gav hver enkelt af dem et navn, som Kvindens skriftsted[1] (graphe), i hvilken han klart forskriver, at man kan tage sig fire koner og et tusinde elskerinder, hvis det er muligt (historien om Zayd er fortalt; jf. Koranen xxxiii, 37). … Et andet er skriftstedet om Guds Kamel, om hvilken han siger, at der var en kamel fra Gud (historien om Salihs kamel; jf. Koranen xci, 11-14; vii, 77). … Man siger, at man i paradis vil finde tre floder, der flyder med vand, vin og mælk (jf. Koranen ii, 25; xviii, 31; xxii, 23). … Muhammad nævner igen skriftstedet om Bordet[2]. Han siger, at Kristus bad Gud om et bord, og det blev givet til ham, for Gud, siger han, fortalte ham: ”Jeg har givet til dig og de, der er sammen med dig, et uforgængeligt bord.” Igen nævner han skriftstedet om Koen[3] og adskillige andre dumme og latterlige ting, som jeg pga. deres antal tror, jeg vil springe over.”
Kilde: John fra Damaskus, De Haeresibus C/C1, 64-67 (= PG 94, 769B-772D). Robert G. Hoyland, Seeing Islam as Others Saw it, Princeton, 1997, s. 487. Oversat af Jørgen Grimstrup.
”Han foreskrev, at de skulle omskæres, også kvinder, og han beordrede hverken at overholde sabbatten eller at blive døbt, at spise de ting, der er forbudt i loven, og at afholde sig fra andre. Drikning af vin forbød han fuldstændigt.”
Kilde: John fra Damaskus, De Haeresibus C/C1, 67 (= PG 94, 773A). Robert G. Hoyland, Seeing Islam as Others Saw it, Princeton, 1997, s. 487. Oversat af Jørgen Grimstrup.
OPGAVER til HISTORISK MATERIALE nr. 10
1. Hvad foreskrev Muhammed – ifølge Johannes fra Damaskus – muslimer at gøre og ikke gøre?
2. Citerer Johannes fra Damaskus korrekt fra Koranen? Brug Ellens Wulffs oversættelse af 3. Koranen fra 2006 for at besvare spørgsmålet.
3. Hvad synes han om Koranen? Slå ned på ord, vendinger og sætninger.
4. Overvej, om Johannes fra Damaskus er en god kilde til viden om Muhammed og Koranen.
[1] Koranens sura 4 hedder ”Kvinder”.
[2] Koranens sura 5 hedder ”Bordet”. Når Jesus omtales i denne forbindelse, kan der være tale om nadverbordet.
[3] Koranens sura 2 hedder ”Koen”.
HISTORISK MATERIALE nr. 11. Nusrat Djahan Moskéen i Hvidovre har udgivet hæftet Muhammad – Guds profet oversat fra Muhammad – A Messenger of God, 1990. I Muhammad – Guds profet fortælles følgende om Koranens tilblivelse. () er indsat af hæftets forfatter eller oversætteren Ibrahim Lomholt, (…) af Jørgen Grimstrup
”En dag, hvor han[1] lå i hulen[2], viste englen Djibrail[3] sig for ham og bad ham om at læse nogle ord. Muhammad sagde, at han ikke kunne læse. Det skete i alt tre gange. Så forstod Muhammad, at englen ville have ham til at gentage de ord, han sagde. Derefter den første åbenbaring (de første Guds-ord), og de første vers[4] i Qur’anen blev åbenbaret til Muhammed (…)
Efter den første åbenbaring kom der en tid ikke flere budskaber fra Gud. Så begyndte åbenbaringen igen, ord for ord, vers for vers, kapitel efter kapitel. Alle ordene blev dikteret til Profeten af Djibrail – den samme engel som lærte ham de første vers.
Profeten kunne ikke læse eller skrive et eneste ord, fordi han ikke havde lært læsning eller skrivning (…)
(…) Englen overbragte Guds budskab til Profeten, hørte ham gentage det, han havde lært, og de troende lærte det udenad. Derefter dikterede han åbenbaringen til dem i menigheden, der kunne skrive, og de skrev hvert ord i åbenbaringen ned.
Nogle af disse budskaber modtog han i Makka, andre i Medina eller et andet sted. Alle disse ord står i Qur’anen. Denne prægtige Bog rummer en fuldstændig lov for menneskeheden, som blev åbenbaret i løbet af 23 år af Muhammads liv.”
Kilde: Nusrat Djahan Moskéen i Hvidovre, Muhammad – Guds profet, Hvidovre, 1990, s. 12-15.
OPGAVER til HISTORISK MATERIALE nr. 11
1. Hvordan beskriver dette skrift Guds ords vej fra Gabriels mund til Koranen?
2. Hvilken rolle spiller Koranen for menneskeheden – ifølge moskeen i Hvidovre?
3. Er Muhammad – Guds profet en god kilde om Koranens tilbliven?
4. Hvilken muslimsk retning tilhører Nusrat Djahan Moskéen i Hvidovre?
[1] Muhammed.
[2] Hulen eller grotten uden for Mekka, som Muhammed ofte trak sig tilbage til, hed Hira.
[3] Ærkeenglen Gabriel.
[4] K. 96, 2-6.