HISTORISK MATERIALE nr. 99. Sahih Muslim (817/18-874/75) udgav en af sunniislams seks autoritative hadithsamlinger. Denne hadith omhandler jihad, hellig krig. () er indsat af oversætteren af Sahih Muslim.
“Ibn Aun[1] fortalte: Jeg skrev til Nafi[2] og spurgte ham, om det var nødvendigt at indbyde (de vantro) til at acceptere (islam), før man mødte dem i kamp. Han skrev (som svar) til mig, at det var nødvendigt i islams tidligste dage. Guds Sendebud (fred være med ham) overfaldt Mustaliqstammen, mens de var uopmærksomme, og deres kvæg drak af vandhullet. Han dræbte dem, der kæmpede, og fængslede andre. Netop på den dag fangede han Juwairiya bint al-Harith[3]. Nafi sagde, at denne overlevering fortaltes til ham af Abdullah b. Umar, som (selv) var blandt de plyndrende tropper.”
Kilde: Sahih Muslim, bog 32, Bogen om Jihad og felttog, hadith 1. Oversat af Jørgen Grimstrup. https://sunnah.com/muslim/32 (29.07.2021).
OPGAVER til HISTORISK MATERIALE nr. 99
1. Hvad svarede Nafi på Ibn Auns spørgsmål, om muslimer skal tilbyde vantro at tilslutte sig islam, før de angriber dem? Hvordan begrundede Nafi sit svar?
2. Er Nafi en person muslimer bør lytte til?
Se tværgående OPGAVE til nr. 99, 100, 102, 104, 105, 106, 108, 110 og 111 under HISTORISK MATERIALE nr. 111
[1] Ibn Aun var en kendt traditionist, dvs. fortæller af hadither.
[2] Der kan være tale om hadithfortælleren Nafi al-Madani, hvis isnad, kæde af berettere, gik tilbage til profetens ledsagere.
[3] Juwairiya bint al-Harith var datter af Mustaliqstammens høvding og blev taget til fange under Muhammeds plyndringstogt mod stammen i 627-628. Senere giftede den 58-årige Muhammed sig med den 20-årige Juwairiya.
HISTORISK MATERIALE nr. 100. Imam Malik b. Anas (711-795) udgav hadithsamlingen Muwatta, Den gennemprøvede sti. En af Muwattas 61 bøger omhandlede jihad. () er indsat af b. Anas’ oversætter.
”Yahya fortalte mig fra Malik fra Yahya ibn Said[1], at Guds Budbringer, må Gud velsigne ham og bringe ham fred, opflammede folk til jihad og nævnte Haven. En af Ansarerne var ved at spise nogle dadler, der lå i hans hånd, og sagde, ”Er jeg så begærlig efter denne verden, at jeg skulle blive siddende, indtil jeg er færdig med at spise dem?” Han kastede bort, hvad der lå i hans hånd, og tog sit sværd og kæmpede, indtil han blev slået ihjel.”
Kilde: Imam Malik b. Anas, Muwatta, bog 21 (Jihad), hadith nr. 42. Oversat af Jørgen Grimstrup. http://www.sunnipath.com/library/Hadith/H0001P0021.aspx (18.07.2021).
OPGAVER til HISTORISK MATERIALE nr. 100
1. Hvad er moralen vedrørende jihad i denne hadith fra Malik b. Anas Muwatta?
Se tværgående OPGAVE til nr. 99, 100, 102, 104, 105, 106, 108, 110 og 111 under HISTORISK MATERIALE nr. 111
[1] Yahya ibn Said ansås for en troværdig fortæller af hadither. Alle seks hadithsamlere godtog og anvendte hans overleveringer.
HISTORISK MATERIALE nr. 102. Al-Bukhari (810-870) var født i Bukhara i Usbekistan. Hans samling af hadither anses af muslimer for den mest troværdige hadithsamling. Haditherne om jihad fylder 170 ud af 540 sider i 4. bd. af Bukharis hadithsamling. Nr. 102 omhandler martyrdøden. () og [] er formodentlig indsat af Muhammad Muhsin Khan, værkets oversætter til engelsk. (…) er indsat af Jørgen Grimstrup.
”Fortalte Anas bin Malik: Profeten (fred være med ham) sagde, ”Ingen, som går ind i Paradis bryder sig om at vende tilbage til verden, selv om han fik alt på jorden, undtagen en Mujahid[1], som ønsker at vende tilbage til verden, så at han kan blive martyr ti gange på grund af værdigheden, han modtager fra Gud.””
Kilde: Al-Bukhari Vol. IV, Bog LII, (Jihad, I kamp for Guds Sag), hadith nr. 72. Oversat af Jørgen Grimstrup.
”Fortalte Abdullah bin Abi Aufa! Guds Apostel (fred være med ham) sagde, ”Vid, at Paradis er under sværdenes skygge.””
Kilde: Al-Bukhari Vol. IV, Bog LII, (Jihad, I kamp for Guds Sag), hadith nr. 73. Oversat af Jørgen Grimstrup.
OPGAVE til HISTORISK MATERIALE nr. 102
1. Hvad er synet på martyrdøden i haditherne nr. 72 og 73?
Se tværgående OPGAVE til nr. 99, 100, 102, 104, 105, 106, 108, 110 og 111 under HISTORISK MATERIALE nr. 111
[1] En hellig kriger.
HISTORISK MATERIALE nr. 104. Al-Bukhari (810-870) var fra Bukhara i Usbekistan. Muslimer anser Al-Bukharis hadithsamling for den mest troværdige samling. Haditherne om jihad fylder 170 ud af 540 sider i 4. bd. af Bukharis hadithsamling. Nr. 104 omhandler jøder og jihad. () og [] er formodentlig indsat af Muhammad Muhsin Khan, værkets oversætter til engelsk. (…) er indsat af Jørgen Grimstrup.
”Fortalte Abdullah bin Umar: Guds Apostel (fred være med ham) sagde, ”I (dvs. Muslimer) skal kæmpe mod jøderne, indtil nogle af dem vil gemme sig bag sten. Stenene vil (forråde dem) og sige, ”O Abdullah (dvs. slave af Gud)! En Jøde gemmer sig bag mig; så dræb ham.””
Kilde: Al-Bukhari Vol. IV, Bog LII, (Jihad, I kamp for Guds Sag), hadith nr. 176. Oversat af Jørgen Grimstrup.
”Fortalte Abu Huraira: Guds Apostel (fred være med ham) sagde, ”Timen vil ikke (…) før I kæmper med jøderne, og stenen, som en jøde gemmer sig bag, vil sige, ”O Muslim! Der er en jøde bag mig, så dræb ham.””
Kilde: Al-Bukhari Vol. IV, Bog LII, (Jihad, I kamp for Guds Sag), hadith nr. 177. Oversat af Jørgen Grimstrup.
OPGAVE til HISTORISK MATERIALE nr. 104
1. Hvad skal der ifølge haditherne nr. 176 og 177 ske med jøderne?
Se tværgående OPGAVE til nr. 99, 100, 102, 104, 105, 106, 108, 110 og 111 under HISTORISK MATERIALE nr. 111
HISTORISK MATERIALE nr. 105. Al-Bukhari (810-870) var født i Bukhara i Usbekistan. Hans samling af hadither anses af muslimer for den mest troværdige hadithsamling. Haditherne om jihad fylder 170 ud af 540 sider i 4. bd. af Bukharis hadithsamling. Nr. 105 drejer sig om muslimer, der opgiver deres tro. () og [] er formodentlig indsat af Muhammad Muhsin Khan, værkets oversætter til engelsk. (…) er indsat af Jørgen Grimstrup.
”Fortalte Ikrima: ”Ali brændte nogle mennesker og nyheder herom nåede Ibn Abbas, som sagde, ”Havde jeg været i hans sted, ville jeg ikke have brændt dem, for som Profeten (fred være med ham) sagde, ”Straf ikke (hvem som helst) med Guds Straf.” Uden tvivl ville jeg have dræbt dem, for Profeten (fred være med ham) sagde, ”Hvis nogen (en muslim) vrager sin religion, dræb ham.””””
Kilde: Al-Bukhari Vol. IV, Bog LII, (Jihad, I kamp for Guds Sag), hadith nr. 260. Oversat af Jørgen Grimstrup.
OPGAVE til HISTORISK MATERIALE nr. 105
1. Hvad synes profeten, der skal ske med en muslim, der vender ryggen til sin religion?
Se tværgående OPGAVE til nr. 99, 100, 102, 104, 105, 106, 108, 110 og 111 under HISTORISK MATERIALE nr. 111
HISTORISK MATERIALE nr. 106. Filosoffen Ibn Rushd – i Vesten kendt som Averroes – fødtes 1126 i Cordoba og døde 1198 i Marrakesh, mens almohaderne herskede over Marokko og Spanien. Ibn Rushd brugte Aristoteles i striden med teologen al-Ghazali. Mens Aristoteles mente, at naturfænomener fulgte naturlove, der var skabt af Gud, mente al-Ghazali, at naturfænomener skete, fordi Gud ville dem. Ibn Rushd var tillige hoflæge, qadi og retslærd tilhørende malikilovskolen, der dominerede i Spanien og Maghreb, og skrev også om jihad. Nedenstående er fra hans Retslærdes håndbog, Bidayat al-Mudjtahid. () og [] er indsat af Bostom. (…) er indsat af JG.
”Om jihad
Paragraf 1. Det retslige grundlag (hukm) for denne aktivitet og personerne, som har pligt til at tage del i den
Lærde er enige om, at jihad er en kollektiv, ikke en personlig pligt. (…) Ifølge flertallet af lærde bygger det obligatoriske krav om jihad på [K 2:216]: ”Det er foreskrevet jer at kæmpe, selv om I hader det.” At denne pligt er kollektiv og ikke personlig, dvs. at pligten, når den kan blive ordentligt udført af et begrænset antal personer, er ophævet for de resterende muslimer, bygger på [K 9:112]: ”Det tilkommer ikke de troende at marchere ud alle sammen”[1], og på [K 4:95]: ”Alligevel har Gud givet løfte til alle om den gode (belønning)”[2], og endelig på kendsgerningen, at Profeten aldrig drog i krig uden at efterlade nogle folk bag sig. Alt dette lagt sammen medfører, at denne handling er en kollektiv pligt. Pligten til at deltage i jihad gælder for voksne frie mænd, som råder over midler til at gå i krig, og som er raske, dvs. som ikke er syge eller lider af kroniske sygdomme. Der er absolut ingen uenighed om den sidste begrænsning pga. [K 48:17]: ”Den blinde skal ikke føle nogen skyld; krøblingen skal ikke føle nogen skyld; den syge skal ikke føle nogen skyld” og pga. [K 9:91]”De svage, de syge og dem, der ikke har råd til at give noget bort, skal ikke føle nogen skyld.” Jeg kender heller ikke til nogen afvigende meninger angående reglen, at denne pligt kun gælder for frie mænd. Næsten alle lærde er enige om, at denne pligt er betinget af, at forældrene har givet tilladelse. Kun når pligten er blevet personlig, f.eks. fordi der ikke er nogen andre til at udføre den, kan der dispenseres fra denne tilladelse.[3] Forudsætningen for tilladelse bygger på flg. autentiske overlevering: ”Engang sagde en mand til Guds Sendebud: ”Jeg ønsker at tage del i jihaden.” Sendebuddet sagde til ham: ”Er begge dine forældre stadig i live?”. Da han svarede bekræftende, sagde Sendebuddet: ”Så udfør jihaden for deres skyld.””[4] (…)”
Kilde: Andrew Bostom, The Legacy of Jihad, New York, 2005, s. 147-148. Oversat af Jørgen Grimstrup.
OPGAVER til HISTORISK MATERIALE nr. 106
1. Hvem har pligt til at deltage i jihad?
2. Hvem er undtaget fra pligten?
3. Hvad har Gud med jihad at gøre?
Se tværgående OPGAVE til nr. 99, 100, 102, 104, 105, 106, 108, 110 og 111 under HISTORISK MATERIALE nr. 111
[1] Det står der ikke i Ellen Wulffs oversættelse af K 9:112! Om det er Bostom eller Ibn Rush, der begår fejlen, er ikke til at afgøre.
[2] Det står der ikke i Ellen Wulffs oversættelse af K 4:95!
[3] Note indsat af Bostom: Det vigtigste tilfælde, hvor jihad bliver en personlig pligt, er under et fjendtligt angreb på muslimsk territorium. Alle indbyggere i området under angreb – inkl. kvinder og slaver – har da pligt til at fordrive fjenden.
[4] Ibn Rush angiver ikke, hvilken hadithsamling denne overlevering, dvs. hadith, er fra.
HISTORISK MATERIALE nr. 108. Ibn Abi Zayd al-Qayrawani (922-996) var leder af malikilovskolen i Kairouan i Tunesien og skrev flere juridiske værker. (), < > og [] er indsat af Ye’or. (…) er indsat af Jørgen Grimstrup.
”Om jihad (hellig krig)
Jihad er en Guddommelig indstiftet regel. Visse individers udførelse af den kan fritage andre for den. Vi Maliki’er[1] fastholder, at det bør foretrækkes ikke at begynde fjendtligheder mod fjenden, før man har inviteret den sidste til at omfavne Guds religion, dog undtaget situationer, hvor fjenden angriber først. De kan vælge imellem enten at konvertere til islam eller betale kopskatten <jizya>, ellers vil krig blive erklæret mod dem. Jizyaen kan kun accepteres fra dem, hvis de besætter et territorium, hvor vore love kan håndhæves. Hvis de er uden for vor rækkevidde, kan jizyaen ikke accepteres fra dem, medmindre de kommer inden for vort territorium. Ellers vil vi føre krig mod dem. […]” [s. 163]
Kilde: Bat Ye’or, The Decline of Eastern Christianity under Islam. From Jihad to Dhimmitude, Danvers, Cranberry, London and Mississauga, 1996, s. 295. Oversat af Jørgen Grimstrup.
OPGAVER til HISTORISK MATERIALE nr. 108
1. På hvilke betingelser kan muslimer starte en hellig krig?
2. Er der grund til at opholde sig ved, hvad al-Qayrawani mener om jihad?
Se tværgående OPGAVE til nr. 99, 100, 102, 104, 105, 106, 108, 110 og 111 under HISTORISK MATERIALE nr. 111
[1] Tilhængere af malikilovskolen.
HISTORISK MATERIALE nr. 110. Ibn Khaldun (1337-1406) var arabisktunesisk historieskriver, sociolog og statsmand. Han skrev i 1377 Muqaddimah, Indledning, underforstået til historien. Her følger et uddrag om jihad (hellig krig). <> er indsat af Bostom eller Franz Rosenthal, oversætteren af Muqaddimah til engelsk.
”I det muslimske fællesskab er hellig krig en religiøs pligt pga. universalismen i den <muslimske> mission og <pligten til> at omvende alle til islam enten gennem overbevisning eller gennem tvang. Derfor er kalifatet og den kongelige myndighed forenet <i islam>, så at lederen kan sætte al sin kraft på dem begge <religion og politik> på den samme tid. De andre religiøse grupper havde ikke en universel mission, og den hellige krig var ikke en religiøs pligt for dem undtagen i forsvarsøjemed. (…) Det kræves bare af dem at etablere deres religion blandt deres egne <folk> (…)
(…) de kristne (…) Det er <op til dem at vælge mellem> omvendelse til islam, betaling af kopskatten eller døden.”
Kilde: Andrew G. Bostom, The Legacy of Jihad, 2005, s. 161. Oversat af Jørgen Grimstrup.
OPGAVER til HISTORISK MATERIALE nr. 110
1. Hvem var ibn Khaldun?
2. Hvilken rolle spiller hellig krig ifølge ibn Khaldun i forskellige religioner?
Se tværgående OPGAVE til nr. 99, 100, 102, 104, 105, 106, 108, 110 og 111 under HISTORISK MATERIALE nr. 111
HISTORISK MATERIALE nr. 111. Britten Abdul Raheem Green omvendte sig til islam i 1988. Han har været guide for skole- og gymnasieelever og studerende på besøg i Londons Centrale Moske. Elever fra Viborg Katedralskole diskuterede med ham i moskeen i foråret 2005. Nedenstående er et uddrag af en længere tekst fra Greens hånd, Materiale om Koranens autenticitet (1994), som kan findes på nettet. Uddraget er fra afsnittet To Clash or Not To Clash. [] er indsat af Abdul Raheem Green; {} og (…) af Jørgen Grimstrup.
”Jihad
Jihad har tre karakteristiske træk. Den første form for jihad er hjertets eller selvets jihad. Det er den indre kamp for at opnå den korrekte tro og at fjerne al tvivl og misopfattelser vedrørende denne tro fra ens selv og også {efterleve} buddene og forbuddene pålagt den troende. Det omfatter endvidere rensningen af sjælen fra tarveligt begær og opnåelse af ædle egenskaber.
Den anden form er tungens jihad. Det er kampen mod ondskab og forkert tro og handlinger gennem prædiken og skrivning af bøger og den slags. Denne form for jihad er kendetegnet ved dets anvendelse mod afvigere blandt muslimerne, men den føres også mod vantro.
Den sidste form for jihad er håndens eller sværdets jihad, hvor man ofrer liv og ejendom. Den er kendetegnet ved dens anvendelse mod vantro, men kan også anvendes imod afvigende grupper under den muslimske herskers myndighed. Denne håndens jihad, ofte betegnet ”Hellig Krig”, inddeles yderligere i tre trin. Det første angår [kamp mod] det forbudte, som det var i den første tid af Muhammeds liv som profet. Hvis muslimerne er svage, og kamp ser ud til kun at føre til skade og ingen gavn at gøre, skal de afstå {fra at kæmpe}. Dette er tilfældet for dem, der bor i ikke-muslimske lande. Det andet trin er selvforsvar eller at begrænse kampen til ”dem der bekæmper dig” [Koranen 2:190] og at befri muslimernes land fra fjendens kontrol. Dette er situationen for muslimerne i dag. Det sidste stadie er at kæmpe for at åbne vejen for at etablere Guds styre i de vantros land, som blev gjort af Profetens ledsagere og muslimske ledere efter dem. ”Og hvorfor skulle du ikke kæmpe for Guds sag, når der er svage og undertrykte, gamle mennesker, kvinder og børn, som råber ”Åh Herre frels os fra dem, der undertrykker, og send til os en ven fra dig, send os en hjælper fra dig.”” [Koranen 4:75]
(…)
Denne jihad er sagens kerne og at udføre den er del af fuldbyrdelsen af pagten med Gud, og at opgive den, er årsagen til ydmygelsen af muslimerne og deres nederlag. Som Gud sagde, ”Hvis I ikke marcherer fremad, vil Han tildele jer en pinefuld straf og erstatte jer med et andet folk, og I kan ikke tilføje Ham nogen skade, og Gud er i stand til at gøre alt” [Koranen 9:39] (…) ”
Kilde: https://www.missionislam.com/quran/Authenticity.htm (29.07.2021). Abdul Raheem Green, Material on the Authenticity of the Qur’an, 1994. Uddrag oversat af Jørgen Grimstrup.
OPGAVER til HISTORISK MATERIALE nr. 111
1. Hvilke former for og trin i jihad opererer Abdul Raheem Green med?
2. Hvad betyder hans definitioner på jihad for forholdet mellem kristne og muslimer i Europa og den øvrige ikkemuslimske verden i dag?
3. Hvem står bag Londons Centrale Moske?
OPGAVE til alt HISTORISK MATERIALE om jihad; dvs. til nr. 99, 100, 102, 104, 105, 106, 108, 110 og 111
1. Find forskelle på og ligheder mellem de ni stykker HISTORISKE MATERIALERS syn på jihad, herunder om de er enige om, hvornår muslimer må føre hellig krig.