HISTORISK MATERIALE nr. 60. Egypteren og muslimen Ibn Abd al-Hakam (803-871) blandede myter og fakta i sin Erobringen af Egypten og Nordafrika og Spanien. Selv om hans beretning er fra 800-tallets midte, dvs. godt hundrede år efter omhandlede begivenheder i Spanien, kendes størstedelen af værket kun i en udgave fra 1600-tallet. Efter eget udsagn havde Al-Hakam aldrig sat sine ben i Spanien. Uddraget omhandler optakten til og det første år af arabernes invasion og erobring af visigoternes Spanien. [] er indsat af John Harris Jones, (…) af Jørgen Grimstrup.
” (…) drog Tariq[1] til Julian[2] (…) Den sidste glædede sig over hans ankomst og sagde, jeg vil bringe dig til Andalusien. Men der var et bjerg kaldet Tariqs bjerg mellem de to anløbspladser, dvs. mellem Septa og Andalusien. Da det blev aften, bragte Julian ham fartøjerne, i hvilke han lod ham indskibe og sejle til den anløbsplads, hvor han skjulte sig om dagen og om aftenen sendte fartøjerne tilbage for at bringe resten af sine ledsagere over. Så de afsejlede mod anløbspladsen, og ingen blev ladt tilbage: Mens Andalusiens befolkning ikke opdagede dem, fordi de syntes, at fartøjerne, der sejlede over og tilbage igen, lignede handelsskibe, der til gavn for dem sejlede i fast rute frem og tilbage. Tariq var i den sidste afdeling, der kom over. Han begav sig til sine ledsagere, mens Julian sammen med købmændene, der var hos ham, blev tilbage i Alchadra[3], for bedre at kunne opmuntre sine ledsagere og landsmænd. Nyheden om Tariq og dem, der var med ham, såvel som stedet, hvor de var, nåede folk i Andalusien. Tariq, der fortsatte med sine ledsagere, marcherede over en bro af bjerge til en by kaldet Cartagena[4]. Han drog i retning af Córdova. (…)
Da Tariq ankom, kom soldater fra Córdova for at møde ham; idet de så hans ledsageres lille antal, foragtede de ham af den grund. De kom derefter i kamp. Kampen mod Tariq var hård. De blev omdirigeret, og han ophørte ikke med at slagte dem, inden de nåede byen Córdova. Da Roderik[5] hørte om dette, kom han til deres redning fra Toledo. De kæmpede derefter på et sted ved navn Shedunia[6], i en dal, som denne dag kaldes Umm-Hakims[7] dal [11. juli 711 ved Barbate-flodens munding]. De udkæmpede et voldsomt slag; men Gud, mægtig og stor, dræbte Roderik og hans ledsagere (…)
Tariq (…) vendte (…) tilbage til Córdova og efter at være standset der, skrev han til Musa Ibn Nusayr[8] for at orientere ham om erobringen af Andalusien og om byttet, han havde fundet. Musa skrev derpå til Walid Abd ad-Malik[9] og orienterede ham om det (…) Musa skrev til Tariq med ordre om ikke at forlade Córdova, før han nåede frem til ham. Og han gav ham en voldsom reprimande. Bagefter drog Musa Ibn Nusayr afsted til Andalusien (…) i år 93[10] og tog arabernes høvdinge, kommandanterne og berbernes ledere med sig til Andalusien. Da han drog afsted, var han vred på Tariq og tog Habib Ibn Abi Ubeida Al-Fihri[11] med sig og overlod regeringen i Kairouan til sin søn Abd Allah, som var hans ældste søn. Han passerede derefter igennem Alchadra og satte bagefter over til Córdova. Tariq mødte ham derpå og forsøgte at gøre ham tilfreds ved at sige: ”Jeg er blot din slave, denne erobring er din.” Musa indsamlede en pengesum, der overgik al beskrivelse. Tariq overlod ham alt, hvad han havde plyndret.”
Kilde: http://sourcebooks.fordham.edu/Halsall/source/conqspain.asp (05.08.2021). Uddraget af Ibn Abd-al-Hakam, History of the Conquest of Spain, Göttingen, W. Fr. Kaestner, 1858, s. 18-22 er oversat af John Harris Jones. Jørgen Grimstrup har oversat til dansk.
OPGAVER til HISTORISK MATERIALE nr. 60
1. Redegør for Tariqs erobring af det sydlige Spanien.
2. Redegør for Musa og Tariqs indbyrdes forhold.
3. Hvad fortæller al-Hakam om arabernes tro?
4. Hvem var Ibn Abd al Hakam?
5. Vurder Abd al Hakams anvendelighed som kilde til arabernes erobring af Spanien.
[1] Tariq ibn Ziyad var Musa Ibn Nusayrs guvernør i Tanger.
[2] Julian, hersker over Septa – i dag Ceuta – i Marokko. Julian var underlagt Roderik (se note 5).
[3] Nogle mener, at Alchadra er havnebyen Algeciras (”den grønne ø”) i Gibraltar-bugten, men det passer ikke med al-Hakams oplysning, at Alchadra ligger ved Tanger i Nordafrika.
[4] Cartagena ligger i Murciaregionen i Sydøstspanien.
[5] Roderik var det visigotiske Spaniens konge.
[6] Der er tale om Sidonia.
[7] Umm-Hakim var Tariqs slavekvinde.
[8] Musa Ibn Nusayr var hærfører og guvernør over Ifriqiya, som han regerede over fra Kairouan.
[9] Walid Abd ad-Malik var kalif 705-715.
[10] 711-712 e.Kr.
[11] Habib Ibn Abi Ubeida Al-Fihri tilhørte en fornem arabisk familie i Kairouan og deltog i erobringen af Spanien.
HISTORISK MATERIALE nr. 61. Den latinske Krøniken fra 754 – også kendt som den Mozarabiske Krønike – skrevet af en anonym kristen i al-Andalus er den vigtigste kilde til oplysninger om etableringen af arabisk styre i Spanien fra invasionen i 711 til grundlæggelsen af umayyadernes emirat i 756. Uddraget omhandler de første faser af arabernes erobring af Spanien. NB. En mindre del af nr. 61 er benyttet De arabiske erobringer 630-750 og islams tilblivelse. () er indsat af krønikens oversætter; [] og (…) er indsat af Jørgen Grimstrup.
”På Justinians tid i (…) (711) (…) erobrede Roderik[1] under et oprør kongeriget efter senatets[2] tilskyndelse. Han regerede kun et år. Efter at have samlet sine styrker beordrede (…) [Roderik] hære mod araberne og maurerne[3], som Musa[4] havde udsendt, dvs. mod Tariq ibn Ziyad[5] og de andre, som længe havde plyndret provinserne (…) og samtidig ødelagde mange byer (…)
På Justinians tid i (…) (711) (…) mens Spanien var ved at blive ødelagt af nævnte styrker [araber- og berberhære] og (…) af voldsomme indre opgør, gik Musa selv, idet han nærmede sig dette ulykkelige land over strædet ved Cadiz (…) i land i det længe udplyndrede og gudløst invaderede Spanien for at ødelægge det. Efter at have tvunget sig vej til Toledo, kongebyen, påtvang han de tilliggende regioner en ond og bedragerisk fred. På et skafot huggede han hovedet af de adelsmænd, der blev tilbage, efter at have arresteret dem på deres flugt fra Toledo med hjælp fra Oppa, kong Egicas[6] søn. Med Oppas støtte dræbte han dem alle med sværdet. På denne måde lagde han ikke kun Vest-, men Østspanien øde op til og hinsides den gamle og engang blomstrende by Zaragoza, nu, ved Guds dom, åbent udsat for sværdet, sult og fangenskab. Han ødelagde smukke byer ved at brænde dem ned; dømte herrer og magtfulde mænd til korset; og slagtede unge og småbørn med sværdet (…)
(…) Saracenerne grundlagde deres grusomme kongerige i Spanien, især i Cordoba (…)
I (…) (712) (…) Efter femten måneder blev Musa på ordre fra prinserne[7] kaldt [til Damaskus], og idet han efterlod sin søn Abd al-Aziz i sit sted [som hærfører], vendte han tilbage til sit hjemland og indfandt sig hos Walid[8] i hans sidste regeringsår. Musa medbragte nogle spanske adelsmænd, der var undsluppet sværdet; guld og sølv, nøje undersøgt af bankierer; en stor mængde kostbare smykker, ædelstene og perler; olier til at vække kvinders begær; og mange andre ting fra hele Spanien, som det vil være trættende at optegne. Da han ankom [til Damaskus], var (…) Walid vred. Musa blev på skændig vis fjernet fra prinsens nærhed og vist frem med et reb om halsen.”
Kilde: https://buildingacceptanceblog.files.wordpress.com/2016/10/chronicle-7541.pdf (05.08.2021). Uddraget fra Medieval Iberia: Readings from Christian, Muslim, and Jewish Sources, University of Pennsylvania Press, 2012, er oversat fra latin af Kenneth B. Wolf. Jørgen Grimstrup har oversat til dansk.
OPGAVER til HISTORISK MATERIALE nr. 61
1. Hvordan satte araberne sig i besiddelse af Spanien?
2. Hvorfor vendte Musa tilbage til Damaskus? Og hvordan blev han modtaget i Damaskus? Prøv at forklare denne modtagelse.
3. Er Krøniken af 754 en god kilde til erobringen af Spanien?
[1] Visigotisk adelsmand i Sydspanien.
[2] Uklart, hvad der menes med ”senatet”. Krønikeskriveren kan mene de magtfulde biskopper; eller adelen.
[3] Berbere blev kaldt maurere af spanierne.
[4] Musa ibn Nusayr var arabernes ledende feltherre i Spanien og guvernør over Ifriqiya.
[5] Berberhøvdingen Tariq ibn Ziyad ledte som vasal af Musa den arabiske hær under invasion af Spanien.
[6] Egica var visigotisk konge i Spanien 687-703.
[7] Krønikeskriveren kalder de ledende medlemmer af Damaskus’ umayyadedynasti for prinser.
[8] Walid var kalif 705-715.
HISTORISK MATERIALE nr. 62. Efter arabernes erobring af området omkring Murcia i Sydøstspanien indgik Murcias visigotiske regent Theodemir og Abd el-Aziz, arabisk guvernør i Andalusien, en traktat. Traktaten findes i flere arabiske kilder, her fra et værk af Ahmad al-Dabbi (d. 1202), der antyder, at dokumentet er fra året 713, men det er ikke sikkert. () og [] er indsat af Hugh Kennedy.
”I Guds, den Nådige og den Medlidendes navn. Denne tekst var skrevet af Abd el-Aziz b. Musa b. Nusayr[1] til Tudmir b. Ghabdush[2] og tilvejebragte en traktat om fred og løftet om Guds og Hans Profets (må Gud velsigne ham og give Ham fred) beskyttelse. Vi [Abd el-Aziz] vil ikke stille nogle særlige betingelser til ham eller hans mænd, ikke chikanere ham, ikke sætte ham fra magten. Hans mænd vil ikke blive dræbt eller taget til fange, ej heller vil de blive skilt fra deres koner og børn. De vil ikke blive udsat for tvang i religiøse anliggender, deres kirker vil ikke blive brændt, ej heller vil hellige genstande blive fjernet fra riget, så længe som Theodemir forbliver ærlig og opfylder betingelserne, vi har stillet op for ham:
Han[3] har indgået en overenskomst omfattende syv byer: Orihuela, Valentilla, Alicante, Mula, Bigastro, Ello og Lorca.
Han vil ikke give beskyttelse til flygtninge, eller til vore fjender, eller opmuntre nogen beskyttet person til at frygte os, eller skjule nyheder om vore fjender.
Han og hver af hans mænd skal også betale en dinar hvert år sammen med fire mål hvede, fire mål byg, fire flydende mål koncentreret frugtjuice, fire flydende mål eddike, fire med honning og fire med olivenolie. Slaver skal hver betale det halve af dette.”
Kilde: Hugh Kennedy, The Great Arab Conquests, London, 2007, s. 315. Oversat af Jørgen Grimstrup.
OPGAVER til HISTORISK MATERIALE nr. 62
1. Overvej, om det er hårde eller milde betingelser, Theodemir har indvilget i.
2. Hvad fortæller al-Dabbi om arabernes tro?
3. Vurder al-Dabbis anvendelighed som kilde til forhold i Spanien i 713?
[1] Abd al-Aziz er søn af Musa ibn Nusayr, arabisk feltherre og erobrer af Spanien.
[2] Arabernes navn for Theodemir.
[3] Theodemir.
HISTORISK MATERIALE nr. 63. Den latinske Krønike fra 754 (eller Mozarabiske Krønike) skrevet af en anonym kristen bosat i Andalusien beretter om et sammenstød i muligvis 732 mellem arabere og frankerkongen Karl Martels hær ved den lille by Moussais la Bataille mellem Poitiers og Tours i Frankrig. Skribenten menes i Cordoba at have haft kontakt med overlevende arabere fra felttoget. [] er indsat af Kennedy, (…) af Jørgen Grimstrup.
”Efter at hver side havde pint og plaget den anden side i næsten syv dage med angreb, forberedte de til sidst deres slagordner og kæmpede rasende. Folkene fra nord forblev ubevægelige som en mur, idet de holdt sammen som en gletsjer i de kolde regioner, og hurtigere end et øje kan blinke udslettede de araberne med sværdet. Austrasias folk [dvs. Karl Martels følgere], større i antal soldater og drabeligt udrustet, dræbte kong Abd al-Rahman, da de fandt ham, ved at stikke ham i brystet. Men pludselig, inden for synsvidde af arabernes utallige telte, stak frankerne ynkværdigt deres sværd i skederne for at spare sig selv til kampen den næste dag, fordi natten havde sænket sig under slaget. Da de vågnede om morgenen i deres lejr, så europæerne arabernes telte arrangeret (…) nøjagtigt som lejren havde været slået op før. Da de ikke vidste, at de alle var tomme, og da de troede, at der inde i dem var falankser af saracenere klar til kamp, sendte de spejdere ud for at rekognoscere og opdagede, at alle ismaelitternes tropper var taget af sted. De var alle flygtet lydløst om natten i tæt formation og var vendt hjem til deres eget land. Men europæerne, der var bange for, at saracenerne svigefuldt skulle lægge sig i baghold på skjulte stier, var langsomme til at reagere og søgte forgæves overalt. Da de ikke ville forfølge saracenerne, bragte de krigsbyttet, som de delte retfærdigt, tilbage til deres land og var henrykte.”
Kilde: Hugh Kennedy, The Great Arab Conquests, London, 2007, s. 321-322. Oversat af Jørgen Grimstrup.
OPGAVER til HISTORISK MATERIALE nr. 63
1. Hvor god en kilde er Krøniken fra 754 til begivenheder, der udspiller sig i 732?
2. Overvej, om krøniken tager parti for den ene eller den anden part.
3. Hvad fortæller Krøniken fra 754 om arabernes religion?
HISTORISK MATERIALE nr. 64. Ibn al-Athir (1160-1233), forfatteren til nedenstående tekst om arabernes togter ind i Frankrig, fødtes nær Tigris i Irak og levede der og i Palæstina. Han skrev historiske værker og adskillige årbøger. <> og [] er indsat af Bat Ye’or.
”Spanien og Frankrig (793-860)
I 177 <17. april 793> sendte Hisham, konge over Spanien, en stor hær anført af Abd al-Malik b. Abd al-Wahid b. Mugith ind i fjendeland og stødte helt frem til Narbonne og Jaranda[1] <Gerona>. Denne general angreb først Jaranda, hvor der var en fransk elitegarnison; han dræbte de modigste, ødelagde byens mure og tårne og havde næsten held til at indtage den. Så marcherede han til Narbonne, hvor han gentog de samme aktioner. Derpå trængte han længere frem og trådte landet Cerdagne[2] under fode. I adskillige måneder gennemsøgte han dette land i alle retninger, voldtog kvinder, dræbte krigere, ødelagde fæstninger, brændte og plyndrede alt, drog fjenden tilbage, som flygtede i uorden. Han vendte sikker og uskadt tilbage, og Gud alene ved, hvor meget krigsbytte han bragte med sig. Dette er et af de spanske muslimers berømteste felttog. [s. 144]
I 210 <23. april 845> sendte Abd al-Rahman b. al-Hakam et stærkt troppekavaleri anført af Ubayd Allah – kendt som Ibn al-Balansi – ind på fransk territorium. Denne officer ledte razziaer i alle retninger, indlod sig på mord og plyndring og tog fanger. I Rebi I <juni-juli> endte en træfning med de vantros tropper med de sidstes nederlag, som mistede mange folk; vore mænd vandt en vigtig sejr der. [s. 200]
I 223 <2. december 837> sendte herskeren over Spanien, Abd al-Rahman b. al-Hakam, en hær mod Alava; den slog lejr ved Hisn al-Gharat, som den belejrede; den bemægtigede sig krigsbyttet, som man fandt der, dræbte indbyggerne og trak sig tilbage og tog kvinder og børn med sig som fanger. [s. 211]
I 231 <6. september 845> rykkede en muslimsk hær ind i Galicien på de vantros territorium, hvor den plyndrede og massakrerede alle. Den rykkede så langt frem som til byen Leon, som den belejrede med katapulter[3]. De skræmte indbyggere flygtede, idet de efterlod byen og dens indhold, så muslimerne plyndrede, som de lystede, og ødelagde det, der var tilbage. Men de trak sig tilbage uden at have været i stand til at ødelægge murene, fordi de var sytten cubits[4] brede, og de kunne ikke gøre andet end slå mange sprækker i dem. [s. 222]
I 246 <27. marts 860> Muhammed b. ar-Rahman rykkede med mange tropper og et stort militært apparat frem mod Pamplona-regionen. Han formindskede, ødelagde og hærgede dette territorium, hvor han plyndrede og såede død.” [s. 236]
Kilde: Bat Ye’or, The Decline of Eastern Christianity under Islam. From Jihad to Dhimmitude, Danvers, Cranberry, London and Mississauga, 1996, s. 281-282. Oversat af Jørgen Grimstrup.
OPGAVER til HISTORISK MATERIALE nr. 64
1. Hvordan førte muslimerne sig frem i Spanien og Frankrig?
2. Synes Ibn al-Athir om muslimernes fremfærd, opponerer han imod den, eller registrerer han den blot?
3. Sammenlign muslimernes fremfærd i Spanien og Frankrig med vikingernes fremfærd i Frankrig og evt. også andre steder.
4. Vurder Ibn al-Athirs anvendelighed som kilde til begivenheder i 700- og 800-tallet?
[1] Girona ligger ca. 75 km nord for Barcelona.
[2] Cerdagne eller Cerdana-distriktet er regionen omkring Puigcerda i Catalonien og ligger nær Andorra.
[3] Kastemaskiner, der kan kaste eller slynge sten og andre projektiler på stor afstand af et mål.
[4] En cubit er ca. 50 cm.