HISTORISK MATERIALE nr. 58. Araberen ibn Idhari (eller Athari) (o. 1300) fortæller om berberkvinden Kahina, ”troldkvinden”, der ledte berbernes modstand mod araberne. Muligvis var hun jøde eller kristen. Hendes magtbase var Aurèsbjergene i Nordøstalgeriet. Ibn Idhari skrev i 1312 Al-Bayan al-Mughrib, Historien om Maghreb – Andalusien omfattedes også af værket – som dette uddrag er fra. Muligvis har han haft adgang til ældre tekster, der er gået tabt. Ibn Idhari var født i Andalusien og boede i Marrakesh. I uddraget fortæller han bl.a. om en tale, som Kahina skal have holdt for berberne i slutningen af 600-tallet. [] er indsat af Kennedy.
””Araberne ønsker kun Ifriqiya for dets byer og guld og sølv, mens vi kun ønsker landbrug og flokke[1]. Den eneste løsning er ødelæggelsen [kharab] af hele Ifriqiya, så araberne mister interesse for det, og aldrig vender tilbage igen.” Hendes tilhørere bifaldt hendes løsning, så de gik bort for at fælde deres træer og ødelægge deres fæstninger. Det er blevet sagt, at Afrika fra Tripoli til Tanger lå i skygge, landsbyer lå i forlængelse af hinanden, og der var byer alle steder i en grad, så intet område i verden var mere blomstrende eller begunstiget: Intet område havde flere byer og fæstninger [busun] end Afrika og Maghreb, og det fortsatte to tusinde mil på den måde. Kahinas tilhængere ødelagde alt det. Mange af de kristne og afrikanerne brød op for at undslippe det, som Kahinas tilhængere havde gjort og drog til Andalus [Spanien] og de andre øer i havet.”
Kilde: Hugh Kennedy, The Great Arab Conquests, London, 2007, s. 220-221. Oversat af Jørgen Grimstrup.
OPGAVER til HISTORISK MATERIALE nr. 58
1. Hvorfor anrettede Kahinas tilhængere store ødelæggelser i Ifriqiya?
2. Er ibn Idhari en god kilde til forholdet mellem arabere og berbere ca. 700?
[1] Underforstået af får eller geder.
HISTORISK MATERIALE nr. 59. Den arabiske geograf af græsk herkomst Yaqut al-Hamawi (1179-1229) beskrev i sit leksikon fra 1200-tallets begyndelse den arabiske hærfører Uqbas grundlæggelse af byen Kairouan i Ifriqiya. Det menes at bygge på ældre kilder, der er gået tabt. Uqba var i Barqa i Libyen guvernør over alle de arabiske erobrede områder i Nordafrika og var nevø af Amr, Egyptens erobrer. Uqbas hær bestod af arabere og især af berbere. NB. Nr. 59 er brugt uforkortet i De arabiske erobringer 630-750 og islams tilblivelse.[] er indsat af Kennedy, (…) af Jørgen Grimstrup.
”Han drog til Ifriqiya og belejrede dets byer, erobrede dem med magt og huggede mennesker ned. Et antal berbere konverterede til islam på hans foranledning, og islam bredte sig blandt dem til Sudanlandet[1]. Derpå samlede Uqba sine følgesvende [asbab] og talte til dem: ”Befolkningen i dette land er en værdiløs flok; hvis man går løs på dem med sværdet, bliver de muslimer, men det øjeblik, du vender ryggen til dem, vender de tilbage til deres gamle vaner og religion. Jeg tror ikke, det vil være en god ide for muslimer at bosætte sig blandt dem, men jeg tror, det vil være bedre at bygge en [ny] by her, som muslimer kan bosætte sig i (…) Jeg har kun valgt dette sted, fordi det er langt væk fra havet, og romerske skibe kan ikke nå det og ødelægge det (…)””
Kilde: Hugh Kennedy, The Great Arab Conquests, London, 2007, s. 210. Oversat af Jørgen Grimstrup.
OPGAVER til HISTORISK MATERIALE nr. 59
1. Hvorfor ville Uqba anlægge Kairouan?
2. Er Yaqut en god kilde til begivenheder i anden halvdel af 600-tallet? Begrund svaret.
[1] Sudan forstås her som bæltet af lande i savanneområderne syd for Sahara og Sahel.