HISTORISK MATERIALE nr. 12. Michael Cook er professor i nærorientalske studier og har skrevet adskillige bøger om islam, bl.a. Koranen. En meget kort introduktion. Cook fortæller her kort om Koranens tilblivelse og om forskellige koranmanuskripter. NB. En del af nr. 12 er brugt i De arabiske erobringer 630-750 og islams tilblivelse. () er indsat af Cook og (…) af Jørgen Grimstrup.
” (…) Uthmans kodeks[1], da den ifølge de gængse beretninger blev sammenstykket på initiativ af kaliffen Uthman (regerede 644-56) på et tidspunkt omkring 650 (…) Alle de Koraner, vi har i dag, repræsenterer denne udgave, selv om dette ikke – som vi skal se senere – nødvendigvis gælder for alle de fragmenter af Koranens tekst, der har overlevet til i dag.” s. 131.
”Der findes også variationer i tidlige koranmanuskripter. Den ældste komplette Koran, vi med sikkerhed kan datere, stammer fra så sent som det 9. århundrede. Der er dog utallige fragmenter, der, selv om de ikke kan dateres præcist, er adskilligt ældre. Der er almindelig enighed om at den tidligste stammer fra begyndelsen af det 8. århundrede – måske endda fra det 7. (…)” s. 134.
Kilde: Michael Cook, Koranen. En meget kort introduktion, København, 2003, s. 131 og 134.
OPGAVER til HISTORISK MATERIALE nr. 12
1. Hvornår blev den Koran til, vi i dag kender?
2. Hvor gammel er den ældste Koran?
[1] Dvs. den udgave af Koranen, som Uthman fik stykket sammen.
HISTORISK MATERIALE nr. 13. Michael Cook fortæller i Koranen. En meget kort introduktion om kilder til Koranen. () er indsat af Cook, (…) af Jørgen Grimstrup.
”(…) Lad os nu vende os til perioden forud for hans[1] redigering. Her kan vi kun gå til de fortællinger og variationer, der er bevaret i litterære kilder, da der ikke er nogen vidnesbyrd om Koranens tekst fra denne periode, der har overlevet. Som helhed giver vores kilder nogle foruroligende anderledes billeder af historien op til Uthmans tekst.” s. 134-135.
”Hvis vi antager, at Uthman rent faktisk fik sit materiale – eller det meste af det – fra Hafsa, hvor havde hun det så fra? Ud over at være profetens enke var Hafsa også datter af Umar, den anden kalif, der herskede fra 634 til 644. Han siges at have indsamlet Koranen i sin tid; ja endda at have været den første, der samlede den i en kodeks (hvis det var tilfældet, burde Hafsas blade ikke have været løse). Også han opfordrede folk til at bringe sig, hvad de måtte have (…) Vi står således over for omfattende selvmodsigelser i vores kildemateriale, for så vidt angår to forhold: Hvem samlede Koranen, og hvad blev den samlet fra. Set med historiske øjne er forskellen mellem de rivaliserende beretninger ikke ligegyldige. (…) En pudsig historie fortæller, at en nedskreven udgave af det vers, der udmålte steningsstraffen for hor, gik tabt, da den blev spist af en ged på tiden omkring profetens død.” s. 135-137.
Kilde: Michael Cook, Koranen. En meget kort introduktion, København, 2003, s. 134-135, 135-137.
OPGAVER til HISTORISK MATERIALE nr. 13
1. Hvilket kildemateriale til Koranen har vi fra tiden før Uthmans redigering og samling af den? Vurder, om det er et godt kildemateriale?
2. Hvilken forbindelse er der mellem steningsstraffen for hor og en ged?
[1] Uthmans redigering og samling af Koranen.
HISTORISK MATERIALE nr. 14. Michael Cook om Koranen og den muslimske stat. NB. Nr. 14 er brugt i forkortet form i De arabiske erobringer 630-750 og islams tilblivelse. (…) er indsat af Jørgen Grimstrup.
”Efter andre tiders og steders målestok synes den proces, som Koranen gennemgik for at opnå sin status som kanonisk skrift, at være gået usædvanlig hurtigt. (…) Vores kilder er dog alle som én overbevisende, når de forklarer, at den hurtige kanonisering af Koranen var forbundet med statens initiativ. (…) Det forhold, at vi i alle praktiske henseender kun har én eneste udgave af Koranen, er således et bemærkelsesværdigt vidnesbyrd om den tidlige islamiske stats autoritet.” s. 137-138.
Kilde: Michael Cook, Koranen. En meget kort introduktion, København, 2003, s. 137-138.
OPGAVE til HISTORISK MATERIALE nr. 14
1. Hvorfor blev Koranen redigeret og samlet så hurtigt?
HISTORISK MATERIALE nr. 15. Michael Cook berører spørgsmålet, om Muhammed fik åbenbaringerne stykvis eller som en samlet blok. NB. Nr. 15 er brugt i forkortet form i De arabiske erobringer 630-750 og islams tilblivelse. (…) og [] er indsat af Jørgen Grimstrup.
”Det kunne (…) virke naturligt, at Gud ville have åbenbaret sin tale som en komplet tekst – ville have sendt den ned ”på én gang” (…) [Men] de muslimske kilder [beskriver] åbenbaringerne som en proces, der både er mundtlig og stykkevis. Åbenbaringerne overleveredes mundtligt af Gabriel til Muhammed, der efterfølgende reciterede dem, og fik skrivere til at skrive dem ned. Og de kom passage efter passage i en rækkefølge, der er meget forskellig fra den Koran, som vi har i dag. Satte Muhammed da materialet sammen igen stykke for stykke (…)? På det punkt er vidnesbyrdene i vores kilder uenige. Ét senere synspunkt var, at han gjorde stort set alt bortset fra at lave en kodeks[1] ud af åbenbaringerne; men også fra tidlige autoriteter har vi vidnesbyrd om, at da han døde, var Koranen på ingen måde blevet samlet. I begge tilfælde er vi nødt til at opfatte Koranen på profetens tid som én lang ”igangværende” åbenbaring.” s. 139.
Kilde: Michael Cook, Koranen. En meget kort introduktion, København, 2003, s. 139.
OPGAVE til HISTORISK MATERIALE nr. 15
1. Hvordan stiller Cook sig til spørgsmålet, om Muhammed fik åbenbaringerne stykvis eller som en samlet blok?
[1] En kodeks er en sammenstykning af tekster til et samlet hele.
HISTORISK MATERIALE nr. 30. Præsten Morten Rydal har i en årrække beskæftiget sig indgående med en tysk forskergruppes[1] læsning af Koranen og islams tidlige historie[2]. I nedenstående uddrag af Rydals kronik ”Koranens kristne forhistorie” fra Kristeligt Dagblad gælder det Koranens tilblivelse. (…) er indsat af Jørgen Grimstrup.
”Koranen er ifølge muslimsk tradition profeten Muhammeds åbenbaring på tryk.
(…) alvorlige problemer forbundet med denne tradition. (…) første: Hvis Koranen er kommet til ved Muhammeds mellemkomst, hvorfor er skriftet så på det nærmeste støvsuget for oplysninger om profeten selv? Alt, hvad vi ved om Muhammed, stammer fra langt senere kilder.
(…) andet: Hvis Koranen var ment som grundlaget for en ny religion, hvorfor er den så så fuld af henvisninger til Bibelen? Moses optræder intet mindre end 136 gange, Maria og Jesus nævnes hver 24 gange, og der er utallige henvisninger til bibelhistorien og flere næsten ordrette citater fra Bibelen.
(…) tredje: Hvorfor er der passager i Allahs åbenbaring, som er komplet uforståelige, selv for muslimske lærde?
Inden for de seneste år har tyske koranforskere fremsat en hypotese (…)
(…) går i al korthed ud på, at de ældste dele af Koranen oprindeligt var et oldsyrisk, kristent breviar (…) en slags liturgisk bog til brug ved gudstjenesten. Dette forklarer dels de mange henvisninger til bibelske tekster og navne, dels fraværet af oplysninger om en arabisk profet.
Koranen kom med andre ord ikke til verden for at danne grundlag for en ny religion, men for at fastholde, indskærpe og bevare en særlig tolkning af kristendommen. Først senere, formentlig engang i 800-tallet, blev Koranen sat ind i en helt anden ramme, udvidet, revideret og tilskrevet Muhammed, som først på dette sene tidspunkt blev kendt for araberne, takket være de såkaldte hadither, små vidnesbyrd om profetens gøren og laden, samt de egentlige Muhammed-biografier fra det 9. århundrede.
Tanken kan nok ved første øjekast virke ret vild. Med ét slag forkastes jo ikke blot den muslimske tradition, men også meget af den forskning, som i dag bedrives ved vore universiteter. Hvis man ikke desto mindre følger det grundlæggende princip i al historisk-kritisk forskning, at ældre kilder har forrang for yngre kilder, viser det sig, at der er en hel del om snakken.
Kilde: Morten Rydal, ”Koranens kristne forhistorie”, Kristeligt Dagblad, 26. marts 2012. www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/koranens-kristne-forhistorie (14.07.2021).
OPGAVER til HISTORISK MATERIALE nr. 30
1. Hvilke forhold i muslimers traditionelle forståelse af Koranen stiller Morten Rydal sig tvivlende overfor?
2. Hvilken hypotese har tyske Koranforskere opstillet, hvad angår Koranens tilbliven?
Under HISTORISK MATERIALE nr. 32 finder du en OPGAVE til nr. 30-32 som en samlet blok.
Under HISTORISK MATERIALE nr. 37 finder du en OPGAVE, der inddrager såvel nr. 30-32 som nr. 34-37
[1] Læs om dem s. 41-45 i De arabiske erobringer 630-750 og islams tilblivelse.
[2] I 2020 udgav Rydal bogen Muhammed. Da imperiet fandt sin profet på forlaget Hovedland om forskergruppens arbejde.
HISTORISK MATERIALE nr. 31. Morten Rydal har på grundlag af en gruppe tyske forskeres[1] studier af Koranen og islams tidlige historie i kronikker i Kristeligt Dagblad sat spørgsmålstegn ved en række muslimske grundsætninger. I dette uddrag af hans kronik ”Vi må tænke nyt: Koranen eksisterede før Muhammed” drejer det sig om Muhammed. () er indsat af Morten Rydal, (…) af Jørgen Grimstrup.
”(…) kun nogle langt senere arabisk-muslimske kilder, der knytter Koranen sammen med Muhammed. Arkæologiske og skriftlige kilder fra Muhammeds egen tid, første halvdel af 600-tallet, kender sært nok intet som helst til ham.
Koranen selv fortæller om både Maria, Moses, Aron og Jesus, men ikke et ord om profetens liv i Mekka. Alt det, vi ved om Muhammed, stammer fra en helt anden tid. … Jo fjernere kilderne tidsmæssigt er fra det, der skulle være profetens egen tid, jo mere ved de om ham. Og omvendt: Jo tættere kilderne tidsmæssigt er på profeten, des mindre ved de at fortælle om ham. I 600-tallet ved kilderne intet som helst om Muhammed. I 900-tallet kan de fortælle, hvordan han klippede sit skæg og sine negle.
I al historieforskning er det god latin at give de ældste samtidige kilder fortrin. (…) Man kan sammenligne det med vores egen Saxo. Saxos værk skulle fortælle historie, men navnlig skulle det opbygge det ideologiske grundlag for kong Valdemars dynasti. De arabisk-muslimske kilder er ikke skrevet af historieforskere. De er skrevet af muslimske teologer og jurister langt fra den arabiske ørken i Damaskus og Bagdad. Disse teologer og jurister skulle med deres skrifter støbe det ideologiske fundament under de arabiske herskerdynastier i 800-900-tallet. (…)
(…) Ifølge forskerne tvinger de samtidige kilder, inklusive Koranen selv, os til at tænke helt anderledes: Koranen før islam. Et arabisk imperium før islam. Araberne som kristne før de blev muslimer. De arabiske kristne i 600-tallet troede ikke på treenigheden som moderkirken i Konstantinopel. De var stærkt præget af jødisk tankegods i form af for eksempel renlighedsforskrifter. Jesus var for dem ikke Guds Søn, men Guds tjener, Guds udsending, Guds sidste profet.
(…)
Muhammed selv kender vi reelt kun fra senere århundreders skrifter. Om han havde noget med Mekka at gøre, ved vi kun sammesteds fra. At Mekka ifølge gamle jødiske legender var begravelsessted for arabernes mytiske stamfader- og moder, Ismael og Hagar (måske ved Kaabaen, hvis grundplan kan minde om andre kirker for eksempel i Negevørkenen) kan forklare, hvorfor de arabiske krønikeskrivere knyttede Koranen og Muhammed til Mekka. Under alle omstændigheder: Vi må tænke nyt: Koranen var før Muhammed.”
Kilde: Morten Rydal, ”Vi må tænke nyt: Koranen eksisterede før Muhammed”, Kristeligt Dagblad, 10. juli 2017. www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/vi-maa-taenke-nyt-koranen-eksisterede-foer-muhammed (14.07.2021).
OPGAVER til HISTORISK MATERIALE nr. 31
1. Hvad fortæller hhv. samtidige og senere kilder om Muhammed?
2. Hvilke af de to typer historisk materiale skal vi fæstne mest lid til?
Under HISTORISK MATERIALE nr. 32 finder du en OPGAVE til nr. 30-32 som et samlet hele.
Under HISTORISK MATERIALE nr. 37 finder du en OPGAVE, der inddrager såvel nr. 30-32 som nr. 34-37
[1] Læs om dem s. 41-45 i De arabiske erobringer 630-750 og islams tilblivelse.
HISTORISK MATERIALE nr. 32. Michael Cook forsøger her at forklare de mange uklarheder i Koranen. Læs mere om Cook under nr. 12. NB. Nr. 32 er let beskåret brugt i De arabiske erobringer 630-750 og islams tilblivelse. (…) er indsat af Jørgen Grimstrup.
”(…) Den ene er at antage, at det materiale, der udgør Koranen, ikke blev tilgængeligt i almindelighed som et helligt skrift før adskillige årtier efter profetens død (…) da dette skete, var erindringen om den oprindelige mening i materialet gået tabt. Den anden er at forestille sig, at det meste af det, der fandt vej til Koranen, allerede på Muhammeds tid var gammelt. De to tilgange udelukker ikke hinanden. (…)
Den anden ovenfor nævnte hypotese er, at meget af det materiale, som fandt vej ind i Koranen, kunne være hentet andetsteds fra (…)” s. 151.
”(…) Sozomenus, en kristen historiker af lokal oprindelse fra det 5. århundrede, beskriver en betydelig udvikling blandt araberne, eller saracenerne, som han kalder dem. En gruppe af dem var kommet i kontakt med jøder og havde hos dem genfundet deres bibelske afstamning fra Abrahams søn, Ismael. I overensstemmelse hermed overtog de de jødiske love og skikke. Efter den tid, fortæller han os, lever mange af dem på jødisk vis. Det, han beskriver, er ikke islam, men det foregriber sammensmeltningen af monoteisme og arabisk identitet, der er grundlæggende for den. Hvis vi hælder til ideen om før-eksistens af koransk materiale, er det i et miljø som dette, at det kan være opstået fra.” s. 152.
Kilde: Michael Cook, Koranen. En meget kort introduktion, København, 2003, s. 151, 152.
OPGAVE til HISTORISK MATERIALE nr. 32
1. Hvordan forklarer Cook de mange uklarheder i Koranen?
OPGAVE til HISTORISK MATERIALE nr. 30-32
1. Sammenlign den tyske forskergruppe v/Morten Rydal og Cooks iagttagelser vedrørende Koranen.
Under HISTORISK MATERIALE nr. 37 finder du en OPGAVE, der inddrager såvel nr. 30-32 som nr. 34-37