HISTORISK MATERIALE nr. 44. Ifølge den muslimske historiker Tabari[1] stillede araberne angiveligt igen og igen deres fjender overfor tre valgmuligheder[2]. Først er det arabernes udsending Ribi, der under erobringen af Qadisiyyah i 636 præsenterer persernes hærfører Rustam for dem. Læs mere om Tabari i nr. 49. [] og () er indsat af Tabaris oversætter Yohanan Friedmann, (…) af Jørgen Grimstrup.
””Skikken, der er blevet tilvejebragt os af Guds Budbringer og gennemført af vore ledere, er, at vi ikke skal lytte til fjenden eller udsætte kampen imod dem i mere end tre dage. Vi vil derfor trække os tilbage og lade jer være alene i tre dage. Undersøg jeres anliggender og dit folks anliggender og vælg – i denne periode – en af tre valgmuligheder. Vælg Islam, og vi vil lade jer være alene i jeres land; eller vælg [at betale] kopskatten, og vi vil være tilfreds og afholde os fra at bekæmpe jer. (…) Ellers vil det komme til krig på den fjerde dag. Vi vil ikke angribe jer mellem nu og den fjerde dag, med mindre I angriber os. I har min garanti på vegne af mine ledsagere og på vegne af alle de [muslimer], som du ser”.” s. 68.
Arabernes hærfører Al-Numan stillede også sasanidekongen Yazdgard over for de tre valgmuligheder:
”… Vi inviterer dig derfor til at omfavne vores religion. Dette er en religion, der bifalder alt godt og afviser alt ondt. Hvis du afviser vores invitation, skal du betale kopskatten. Det er slemt, men ikke så slemt som alternativet; hvis du nægter [at betale], bliver der krig. (…) Hvis du svarer ved at omfavne vor religion, vil vi overgive dig Guds Bog og lære dig dens indhold, forudsat at du vil regere ifølge lovene inkluderet i den. (…) Hvis du beskytter dig selv mod os ved at betale kopskatten, vil vi acceptere den fra dig og garantere din sikkerhed. Ellers vil vi bekæmpe dig!” s. 36.
Her præsenterer al-Mughirah, en anden arabisk hærfører, sasanidekongen Yazdgard III for valgmulighederne:
”Vi bevidnede, at han[3] bragte sandheden fra Gud. Han[4] sagde: ”Enhver som følger dig [Profeten] i denne [religion] har de samme rettigheder, som du har, men enhver, der nægter, tilbyd ham (at betale) kopskatten. Hvis han siger ja, beskyt ham mod alt, som du beskytter dig selv imod, men enhver, som nægter [at betale], bekæmp ham, og jeg vil være dommer mellem jer. Jeg vil give dem, der er dræbt, adgang til Min have, og til dem, der overlever, vil jeg give sejr over deres modstandere.” [Al-Mughirah (…) henvendte sig til kongen:] ”Hvis du ønsker, vælg at betale kopskatten med hånden og i ydmyghed. Hvis du ønsker (at afslå dette tilbud), er det sværdet, indtil du omfavner Islam og redder din sjæl.”” s. 38-39.
Kilde: Yohanan Friedmann, The History of al-Tabari, Vol. XII, The Battle of al-Qadisiyyah and the Conquest of Syria and Palestine, New York, 1992, s. 68, 36 og 38-39. Oversat af Jørgen Grimstrup.
OPGAVER til HISTORISK MATERIALE nr. 44
1. Hvilke tre valgmuligheder stillede araberne deres fjender overfor?
2. Skal vi stole på Tabaris oplysninger?
[1] Læs uddybende om Tabari i Historisk materiale nr. 49 til kapitel 14.
[2] Tabari omtalte de tre valgmuligheder i sit værk skrevet to-tre århundreder efter erobringerne. Samtidige kilder omtalte ikke valgmulighederne, men nævnte i stedet skattefrihed for at bistå araberne, f.eks. med udspionering af fjender.
[3] Profeten Muhammed.
[4] Gud.
HISTORISK MATERIALE nr. 45. Den muslimske historiker Tabari (838-923) beretter hyppigt om, at muslimerne overgik byzantinere og persere i militær dygtighed og personligt mod. Her følger Tabaris beretning om tapre muslimer. Læs mere om Tabari i nr. 49 til kapitel 14. NB. Første del af nr. 45 er brugt i De arabiske erobringer 630-750 og islams tilblivelse. [] er indsat af Yohanan Friedmann, (…) af Jørgen Grimstrup.
”Ifølge al-Sari – Shuayb – Sayf – al-Ghusn – al-Alab b. Ziyad and al-Qasim b. Sulaym – hans far: En persisk kriger trådte frem og råbte: ”Hvem vil kæmpe mod mig?” Ilba b. Jahsh al-Ijli gik frem mod ham. Ilba ramte Perseren med sit sværd og gennemborede hans bryst, men perseren ramte Ilba med sit sværd og sprættede hans mave op. Begge faldt om på jorden, og Perseren døde øjeblikkeligt. Ilbas tarme væltede ud, og han kunne ikke rejse sig; han forsøgte at få tarmene tilbage i maven, men kunne ikke. Så kom en muslim forbi, og Ilba sagde: ”O (…), hjælp mig med min mave!” Muslimen fik hans tarme tilbage i maven, og Ilba holdt sit opsprættede maveskind sammen og løb i fuld fart mod de Persiske linjer uden at vende ansigtet mod muslimerne. Døden traf ham tredive cubits[1] fra stedet, hvor han var blevet sprættet op, i retning af de Persiske linjer.” s. 101.
En muslim fra Qays-stammen kæmpede videre, selv om han havde mistet tre fingre:
”Ifølge Abu Uthman og Abu Haritha: Artabun[2] tog til Egypten, da Umar ankom til al-Jabiyah[3]. De[4], som afviste fredsaftalen[5] og ønskede [at tage med ham], sluttede sig til ham. Så, da Egyptens folk indgik en fredsaftale [med muslimerne] og besejrede byzantinerne, rejste han til havet og overlevede derpå. Han ledte byzantinernes sommerfelttog og mødte hærføreren over muslimernes sommerfelttog i kamp. Artabun og en mand fra Qays-stammen ved navn Durays udvekslede slag, og Artabun huggede i Qaysiens hånd. Qaysien dræbte ham og reciterede:
Selv om byzantinernes Artabun lemlæstede min hånd,
kan den stadig bruges til noget, Gud være lovet.
To fingre og en stump med hvilke jeg holder strakt
den forreste del af spyddet, så folk rammes af frygt.
Selv om byzantinernes Artabun skar min hånd,
efterlod jeg hans ben skåret i stykker, som tak.” s. 197-198.
Kilde: Yohanan Friedmann, The History of al-Tabari, Vol. XII, The Battle of al-Qadisiyyah and the Conquest of Syria and Palestine, New York, 1992, s. 101 og 197-198. Oversat af Jørgen Grimstrup.
OPGAVER til HISTORISK MATERIALE nr. 45
1. Hvordan fremgår det af Tabaris historie, at muslimerne overgik persere og byzantinere i tapperhed og standhaftighed?
2. Sammenlign evt. Tabaris historier om muslimernes tapperhed med en islandsk sagas beretning om tapre krigere.
[1] Gammelt længdemål. En cubit er ca. 50 cm.
[2] Byzantinsk hærfører.
[3] By i Golanhøjderne.
[4] Byzantinere, der opholdt sig i Jerusalem.
[5] Velsagtens fredsaftalen fra 638, hvori Jerusalems ortodokse patriark Sofronius overgav byen til Umar.
HISTORISK MATERIALE nr. 53. Tabari (839-923) om araberne vs. perserne, hvor et gennemgående træk er persernes foragt for araberne: Deres våben er dårlige, de er fattige og primitive. Til gengæld er araberne stolte over deres jævne herkomst, mens de foragter persernes overdådige livsstil. Læs mere om Tabari under nr. 49. [] er indsat af Yohanan Friedmann, (…) af Jørgen Grimstrup.
”Ribi[1] red afsted mod Rustams[2] lejr. Perserne på broen arresterede ham, og han blev sendt til Rustam (…) Rustam rådslog med de persiske stormænd og spurgte dem: ”Hvad synes I? Skal vi starte en [verbal] styrkeprøve med ham, eller skal vi behandle ham med foragt?” Alle besluttede sig for at behandle ham med foragt. Alle former for prydgenstande blev stillet frem, tæpper og puder bredt ud og ingen pyntegenstand blev stillet frem, uden at det kunne ses, at det var i brug. Et guldbelagt sæde blev sat frem til Rustam og pyntet med tæpper og puder med guldkniplinger. Ribi red ind på en lodden, kortbenet hoppe og medbragte et blankpoleret sværd, hvis skede var fremstillet af simpelt klæde. Hans spyd var bundet med en rem af sener, og han havde et skjold fremstillet af koskind (…) Han medbragte også bue og pile.
Da han red ind hen imod kongen[3] (…) og nåede tæpperne, sagde perserne til ham: ”Stig af!” men Ribi tvang hesten ind på tæppet. [Først] Da hesten stod på tæppet, steg han af. Han bandt hesten til to puder, flåede dem op, og lagde rebet inden i dem; de kunne ikke forhindre ham i at gøre dette, men kun behandle ham med foragt. Han vidste, hvad deres hensigt var og ønskede at pine dem. Han havde et skjold, der skinnede som en dam, og hans skjold var hans kamels dække, i hvilket han lavede et hul, brugte den som et skjold og bandt det til sit håndled med tagrør. Han var den mest behårede af araberne, og han bandt et stykke klæde, der var hans kamels gjord, om sit hoved. (…) Perserne sagde til ham: ”Læg dine våben,” men Ribi sagde, ”Jeg er ikke kommet til jer [på mit eget initiativ], for at jeg skulle lægge mine våben på jeres ordrer (…) ”
Perserne underrettede Rustam herom. Han sagde: ”Lad ham komme ind; han er kun en mand.” Ribi trådte ind og lænede sig opad sit spyd. Dets nedre ende var [så skarp som] bladet. Han gik med korte skridt og stak hul i deres tæpper og puder, så at han ikke efterlod så meget som en eneste pude eller tæppe uden at ødelægge den og efterlod dem sønderrevet. Da han kom nær Rustam, pågreb vagterne ham. Han satte sig på gulvet og stak sit spyd i puderne. De sagde: ”Hvorfor gør du det?” Ribi sagde: ”Vi bryder os ikke om at sidde på jeres pyntegenstande (…)””
Kilde: Yohanan Friedmann, The History of al-Tabari, Vol. XII, The Battle of al-Qadisiyyah and the Conquest of Syria and Palestine, New York, 1992, s. 65-67. Oversat af Jørgen Grimstrup.
OPGAVER til HISTORISK MATERIALE nr. 53
1. Hvordan fremgår det af Tabaris beretning, at de jævne og jordbundne arabere foragtede perserne og deres luksus – og at perserne foragtede araberne?
2. Kan vi stole på Tabaris oplysninger?
[1] Sa’d, den arabiske feltherre i Irak, sendte Ribi til perserne for at forhandle.
[2] Persernes øverste hærfører.
[3] Rustam kaldes her konge.
HISTORISK MATERIALE nr. 54. Khuzistans krønike er skrevet på syrisk i 660’erne af en anonym nestorianer. Khuzistan ligger i det sydvestlige Iran. Den del af krøniken, der omhandler den arabiske erobring af Khuzistan i 630’erne og -40’erne, synes at bygge på øjenvidneberetninger. Khuzistans krønike fortæller følgende om arabernes invasion af sasanidekongen Yazdgards Iran og af Heraklius’ Byzantinske Rige. NB. En del af nr. 54 er brugt i De arabiske erobringer 630-750 og islams tilblivelse. [] og () er indsat af Hoyland.
”Så satte Gud Ismaels sønner, [talrige] som sandet på havets kyst, hvis leder (mdabbrana) var Muhammed (mhmd), op mod dem[1]. Hverken mure eller porte, rustninger eller skjolde holdt dem tilbage, og de vandt kontrol over hele Persiens land. Yazdgard sendte talløse tropper mod dem, men araberne jog dem alle på flugt og dræbte endda Rustam[2]. Yazdgard gemte sig bag Mahozes[3] mure og undslap til sidst ved at flygte. Han nåede Huzayes[4] og Mrwmaye[5] land, hvor hans liv sluttede. Araberne fik kontrol med Mahoze og hele landet. De kom også til byzantinsk land, hvor de plyndrede og hærgede hele Syriens land. Heraklius, byzantinernes konge, sendte hære imod dem, men araberne dræbte mere end 100.000 af dem. Da katolikossen[6] Isho’yahb så, at Mahoze var blevet ødelagt af araberne, og at de havde taget dens porte med til Aqula (Kufa), og at de, som blev tilbage, sygnede hen af sult, brød han op og tog ophold i Beth Garmai[7], i byen Karka.”
Kilde: Chron. Khuzistan, 30-31. Robert G. Hoyland, Seeing Islam as Others Saw it, Princeton, 1997, s. 186. Oversat af Jørgen Grimstrup.
OPGAVER til HISTORISK MATERIALE nr. 54
1. Hvilken betegnelse bruger Khuzistans krønike om araberne?
2. Hvad fortæller krønikeskriveren om arabernes religion?
3. Hvordan beskriver krøniken forholdet mellem arabere og persere og mellem arabere og østromere?
4. Hvem er Isho’yahb mest utryg ved?
5. Er Khuzistans krønike en god kilde til begivenhederne, den omtaler?
[1] Perserne.
[2] Persernes ledende general.
[3] Mahoze på aramæisk eller Al-Mada’in på arabisk betyder ”byerne”. Det lå mellem
Ctesiphon og Seleucia ved Tigris.
[4] Muligvis provinsen omkring Jundayshapur – byens arabiske navn; på persisk hedder den Gundeshapur – i Khuzistan.
[5] Muligvis indbyggerne i Merv; men det ligger meget langt fra Khuzistan.
[6] Overhovedet for den nestorianske kirke.
[7] Regionen omkring Karka i Irak – eller Karka d-Ledan i Khuzistan.