Andre opgaver

Opgave 1. Hvor ligger, hvad skete?

  1. Hvor ligger følgende byer, regioner og andet?
  2. Hvad skete i dem under arabernes erobringer 630-750?

I.

  • Ahwas
  • Ain Shams
  • Alexandria
  • Anatolien
  • Andalusien
  • Antiokia
  • Autun
  • Avignon

II.

  • Badr
  • Bagdad
  • Bahnasa
  • Balkh
  • Barcelona
  • Barqa
  • Basra
  • Brahmanabad
  • Bukhara

III.

  • Caesarea
  • Carcassonne
  • Cordoba
  • Covadonga
  • Ctesiphon
  • Damaskus
  • Daybul
  • Daylam

IV.

  • Ecija
  • Edessa
  • Farama
  • Fars
  • Fayyum
  • Fustat

V.

  • Ghadames
  • Girona
  • Granada
  • Gundeshapur
  • Gurgan

VI.

  • Hellmand
  • Herat
  • Hims
  • Hira
  • Hiyaz
  • Homs

VII.

  • Isfahan
  • Istakhr
  • Jalula
  • Jerusalem
  • Jundayshapur

VIII.

  • Kabul
  • Kairouan
  • Kalchedon
  • Kandahar
  • Karbala
  • Khaybar
  • Kish
  • Kufa

IX.

  • Leptis Magna
  • Lyon
  • Medina
  • Medina Sidonia
  • Mekka

X.

  • Mérida
  • Merv
  • Moussais la Bataille
  • Multan
  • Murcia

XI.

  • Narbonne
  • Nikiu
  • Nikæa
  • Nimes
  • Nishapur
  • Nisibis

XII.

  • Orihuela
  • Paykand
  • Penjikent
  • Persepolis
  • Picos de Europa
  • Poitiers

XIII.

  • Qadisiyya
  • Rayy
  • Roar
  • Samarkand
  • Sbeitla
  • Sevilla
  • Shushtar
  • Susa

XIV.

  • Tanger
  • Toledo
  • Toulouse
  • Tripoli
  • Tustar
  • Uhud
  • Umm Dynayn

XV.

  • Viborg
  • Volubilis
  • Yarmuk
  • Yemen
  • Zaragoza


Opgave 2. Hvorfor gennemførtes arabernes erobringer så hurtigt?

Øvelse i ”historiens drivkræfter”.

Den britiske historiker Hugh Kennedy opridser i The Great Arab Conquests. How the Spread of Islam Changed the World We Live In (2007) s. 366-376 en række årsager til, at araberne hurtigt kunne erobre vidtstrakte landområder. Det skal understreges, at det er mig, der ”koger” Kennedys årsager ind til 16 årsager.

  1. Det Byzantinske Rige og Sasanidernes Rige ramtes i 540 af et voldsomt pestudbrud efterfulgt af en lige så voldsom befolkningsnedgang. Det lettede de arabiske hæres erobring af hele Det Sasanidiske Rige og store bidder af Det Østromerske Imperium fra 630’erne.  
  2. Krige mellem Det Østromerske Rige og sasanidernes Persien fra 602 sled begge imperier op.
  3. Heraklius’ død i 641 satte gang i en magtkamp i den byzantinske ledelse; samtidig pågik der en magtkamp i Irans kejserlige familie.
  4. Som følge af begge storrigers svækkelse prioriterede begge riger det militære forsvar af deres grænseegne lavt. Det Byzantinske Rige havde tidligere fået hjælp af ghassaniderne, kristne arabere, til at forsvare deres ørkengrænse, mens sasaniderne havde fået hjælp af lakhmiderne, andre kristne arabere, til at forsvare deres ørkengrænse. Begge riger slog dog hånden af dem til fordel for en stående hær.
  5. Ingen af storrigerne forestillede sig, at araberne kunne blive en trussel.
  6. Interne spændinger mellem kristne grupperinger i det Byzantinske Rige.
  7. De arabiske nomaders traditionelle loyalitet mod klan og slægtninge og erobrere optændt af den ny religions ”hellige ild” og løfter om martyrium og paradis var en frygtindgydende cocktail.
  8. De arabisk-muslimske hære var overordentlig mobile, og deres tropper, beduinerne, var vant til at leve fra hånden til munden og kunne bevæge sig og slås om natten. De kunne trække sig tilbage til ørkenen og søge tilflugt og regruppere sig i den efter nederlag, og de kunne starte overraskelsesangreb fra den.
  9. De troendes hære anførtes af dygtige hærførere – Khalid, Amr, Yazid, Muawiya m.fl.
  10. Amir al-mu’minin, leder (eller hærfører) for de troende, styrede erobringerne fra Medina; der er få eksempler på, at hærførerne ikke adlød Medinas ordrer.
  11. De overvundne folk blev oftest behandlet mildt af de arabiske erobrere. Først fra slutningen af 600-tallet beretter kilderne om modstand mod skatteinddrivelsen.
  12. Erobrerne bosatte sig primært i egne bydele, hvorved de undgik sammenstød med de besejrede.
  13. Der er få eksempler på tvungne omvendelser til de troende. De fleste omvendte sig for at slippe for jizya. Andre gjorde det af overbevisning, fordi Muhammeds religiøse forestillinger havde berøringspunkter med jøde- og kristendom.
  14. Det gav fordele at være muslim.
  15. Arabernes stærke kulturelle selvtillid tiltrak; Gud havde jo talt til dem gennem sine åbenbaringer til Muhammed.
  16. Ikke desto mindre var erobringerne optakt til omvendelserne. Omkring år 1.000 var flertallet af befolkningerne i de områder, der var blevet erobret frem til 750, muslimer. Uden erobringerne ville islam ikke være blevet den dominerende religion i disse lande.

    Kun for overskuelighedens skyld er årsagerne opstillet i nævnte rækkefølge. Rækkefølgen er altså ikke udtryk for historisk væsentlighed og årsag 1 dermed ikke nødvendigvis vigtigste årsag til, at araberne så hurtigt kunne erobre store områder. For en god ordens skyld skal det understreges, det er ikke Kennedy, der opererer med 16 årsager, men mig der, der får dem til 16.

Spørgsmål

  1. Vægt for dig selv eller sammen med sidemanden eller gruppen Kennedys årsager til arabernes hurtige erobringer efter væsentlighed. Brug de store bogstaver A, B, C, osv., så A. sættes ved væsentligste årsag, B. ved næst vigtigste årsag, C. ved … .
  2. Inddel de 16 årsager i de kategorier, der er nævnt i afsnittet “Hvad er historiens drivkraft?” s. 10-12 i Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitts Introduktion til Historie (2005).

Opgave 3. Kaliffer og regeringsår

Lav en liste over kaliffer og deres regeringsår fra og med den første kalif, Abd al-Malik.

Opgaven løses ved brug af De arabiske erobringer 630-750 og islams tilblivelse.

Abd al-Malik – …-…


Opgave 4. Tre centrale byer – hvem levede i dem?

  1. Notér navnene på tre centrale byer, som araberne indtog i hver af de otte erobrede områder – Syrien, Irak og Khuzistan, Egypten, Iran, Nordafrika, Spanien, Transoxanien og Sind.
  2. Hvem levede i disse byer – etnisk, sprogligt, religiøst, kulturelt, politisk, socioøkonomisk, erhvervsmæssigt, statusmæssigt og andet?

Opgaven løses ved brug af De arabiske erobringer 630-750 og islams tilblivelse.