Opgaver til bogen

Opgaverne knytter sig til selve bogen og kan løbende blive opdateret med rettelser eller nye opgaver.

Opgaver til Del I. Muhammed, islam og muslimernes tidligste historie

  1. Redegør for Muhammeds liv frem til 622.
  2. Hvorfor udvandrede Muhammed og hans tilhængere fra Mekka til Medina?
  3. Sammenlign Muhammeds virke i Mekka og Medina.
  4. Hvilke kilder har vi til Muhammeds liv og virke? Hvor sikker kan vi være på deres oplysninger om Muhammed?
  5. Hvorfor kan det være nyttigt at dele Koranen op i Mekka- og Medina-vers?
  6. Hvordan var Muhammed involveret i forskellige slag? Hvilke udfald fik de?
  7. Redegør for Muhammeds forhold til de jødiske stammer i Medina og Khaybar.
  8. Sammenlign Muhammeds erobring af Mekka med Valdemar den Store og Absalons erobring af Arkona.
  9. Vurder forholdet mellem de troende og stammerne på den arabiske halvø før og efter Muhammeds død.
  10. Redegør for de tyske forskeres synspunkter vedrørende Koranen, Muhammed, ordet ”muslim” og Klippekuplen. Diskuter med sidemanden eller i gruppen, om der kan være hold i forskergruppens syn på Koranen osv.
  11. Hvad udfordrer ellers traditionel muslimsk historieskrivning?
  12. Opsummer det gængse muslimske syn på Koranen, Muhammed og muslimernes tidligste historie kontra alternative opfattelser heraf.
  13. Sammenlign isnad og kildekritik. Hvilken metode er bedst, hvis man vil have sikker viden om fortiden? Begrund svaret.
  14. Hvorfor er muslimer imod afbildninger af dyr og mennesker i moskeer?
  15. Hvordan og hvorfor har muslimske malere i historiens løb skjult profetens ansigt

Opgaver til Kapitel 11. Historisk materiale om arabernes erobringer

  1. Karakteriser det samtidige og det senere historiske materiale om erobringerne.
  2. Skal vi stole på muslimske beretningers meget detaljerede oplysninger fra 800-tallet om forhold i 600-tallet?

Opgaver til Kapitel 12. Arabere og arabiske områder før erobringerne

  1. I hvilke områder levede der arabere?
  2. Hvordan var arabernes relationer til regionens to storriger, Det Østromerske Rige og Det Persiske Sasaniderige?
  3. Hvornår og hvordan udviklede der sig en arabisk identitet?
  4. I hvilken udstrækning var araberne kristne, inden de indledte erobringerne?
  5. Hvem og hvordan begyndte de arabiske erobringer?

Opgaver til Kapitel 13. Kort om kristne skismaer, erobringerne og erobrerne

  1. Hvor stort et område erobrede araberne på ca. 100 år?
  2. Hvilke grupper af kristne fandtes der i Det Østromerske Rige?
  3. Hvad satte de arabiske erobringer i gang?
  4. Hvor store var arabernes hære? Hvordan var de opbygget? Og hvordan kæmpede araberne på slagmarken?

Opgaver til Kapitel 14. Erobringen af Syrien 634-64

  1. Hvad var navnene på de ledende arabiske hærførere, og hvilke af disse havde først tjent Muhammeds fjender?
  2. Redegør for slagene, hærene, byzantinernes modstand og arabernes erobring af byer i Syrien, herunder for diverse grupper og indbyggeres reaktioner på eller andel i erobringerne.
  3. Redegør for fredsaftalerne, som araberne indgik med erobrede byer. Forklar evt. forskelle på arabernes behandling af overvundne byers befolkninger.
  4. Gør særskilt rede for Jerusalems erobring, fredsbetingelserne den blev underlagt og jødernes tilstedeværelse i byen.
  5. Til boksen ”Det Østromerske Rige”: Hvordan og hvorfor forværredes forholdet for jøderne i Det Østromerske Rige fra slutningen af 500-tallet?

Opgaver til Kapitel 15. Erobringen af Irak og Khuzistan 633-640

  1. Redegør for politiske, sociale, religiøse, befolkningsmæssige, økonomiske og sproglige forhold i Irak før arabernes opdukken.
  2. Redegør for forholdet mellem arabere og persere på grænsen mellem ørkenen og Sawad og for Khalids angreb på Hira, Anbar og Ain Tamr.
  3. Redegør for slagene ved Broen og Qadisiyya og deres resultater og for mødet mellem Rustam og arabiske forhandlere. Hvad bygger vores viden herom på?
  4. Hvordan så Ctesiphon ud før arabernes ankomst, og hvordan gik slagene om den og Jalula?
  5. Redegør for arabernes erobringer i Sydirak og Khuzistan. Hvordan forholdt de sig til kristne indbyggere og kultmål?
  6. Hvorfor og hvordan anlagdes Kufa og Basra? Hvordan finansierede araberne soldaternes underhold i Kufa og Basra? Vurder de to byers betydning.

Overbliksopgaver til Kapitel 15. Erobringen af Irak og Khuzistan 633-640

  1. Overvej grunden eller grundene til, at araberne påbegyndte erobringerne i Irak og Khuzistan og fortsatte dem.
  2. Overvej, om religion spillede en rolle for araberne under erobringen af de to områder. 
  3. I hvilken udstrækning var Irak kristent før araberne dukkede op? Hvordan kom araberne ud af det med Iraks kristne?
  4. Hvorfor samlede befolkningen i Irak sig ikke til modstand mod araberne?
  5. I hvilket omfang havde araberne greb om Irak o. 640?

Opgaver til Kapitel 16. Erobringen af Egypten 639-641

  1. Redegør for religiøse skillelinjer i Egypten før arabernes opdukken.
  2. Hvordan behandlede araberne indbyggerne i de egyptiske byer under erobringen?
  3. Hvilken rolle spillede modsætningsforholdet mellem byzantinere og egyptere under arabernes erobring af Egypten?
  4. Hvilke fredsbetingelser måtte besejrede byer finde sig i?
  5. Vurder, i hvilket omfang indvandrede arabere og egyptere kom godt ud af det med hinanden efter erobringen.
  6. Hvordan kunne araberne erobre Egypten på blot to år?
  7. Vurder, om Johannes af Nikius krønike er en god kilde til begivenhederne i Egypten 639-641.

Opgaver til Kapitel 17. Erobringen af Iran 642-651

  1. Redegør for arabernes felttog og erobringer i det nordvestlige Iran og for fredsaftalerne, de indgik med overvundne byer.
  2. Hvorfor kunne araberne erobre Gurgan i 717, men ikke i 647?
  3. Oprids arabernes problemer med at erobre områderne syd og sydvest for Det Kaspiske Hav.
  4. Hvordan forløb arabernes erobringer i Fars, Kirman og Sistan? Overvej, hvorfor kampene i Fars var særligt hårde.
  5. Redegør for kong Yazdgard III’s død og arabernes erobring af Merv. Vurder betydningen af Mervs fald.
  6. Redegør for forholdet mellem arabere og tyrkere.
  7. Hvilken eller hvilke grunde kan der gives til, at araberne ikke kunne erobre zunbilens land?
  8. I hvilken udstrækning arabiseredes Iran efter arabernes erobringer?
  9. Overvej, om religion spillede en rolle for araberne under erobringen af Iran.

Overbliksopgaver til Kapitel 17. Erobringen af Iran 642-651

  1. Sammenlign fredstraktaterne, som de enkelte byer og områder underlagdes. 
  2. Sammenlign arabernes fremfærd i Iran med vikingernes i England, Tyskland og Frankrig eller med europæernes i de to Amerika’er.

Opgaver til Kapitel 18. Alternativ udlægning af erobringen af Irak og Iran

  1. Sammenlign Scotts skildring af arabernes erobringer i Irak og Iran med den traditionelle muslimske, der gengives i denne bogs kapitler ”Erobringen af Irak og Khuzistan” og ”Erobringen af Iran”.
  2. Overvej, om Scott kan have ret i sin udlægning af de arabiske erobringer.

Opgave til Kapitel 19. Første arabiske borgerkrig 656-661

  1. Redegør for den 1. arabiske borgerkrigs baggrund, parter, forløb og resultat.

Opgaver til Kapitel 20. Muawiya – det arabiske storriges første dokumenterbare leder

  1. Find ud af, hvilke dele af Mellemøsten Muawiya herskede over.
  2. Hvor skaffede Muawiya sig midler fra til finansiering af sit styre?
  3. Hvad syntes muslimske retslærde om Muawiya?
  4. Hvornår opstod betegnelserne sunnier og shiitter?
  5. Indkreds Muawiyas religiøse tro og forhold til religiøse grupper.

Opgave til Kapitel 21. Anden arabiske borgerkrig 680-692

  1. Redegør for den 2. arabiske borgerkrigs baggrund, parter, forløb og resultat.

Opgaver til Kapitel 22. Erobringen af Nordafrika 642-708

  1. Hvordan var de befolkningsmæssige, magtmæssige, religiøse, kulturelle og sproglige forhold i Nordafrika i århundrederne før arabernes ankomst.
  2. Hvorfor, hvordan og hvem begyndte erobringen af Nordafrika?
  3. Redegør for Uqba og hans felttog og erobringer, herunder for hans forhold til berbere, byzantinere og arabiske magthavere i Damaskus. Vurder, om hans felttog og erobringer var succeser.
  4. Redegør for senere arabiske hærførere i Nordafrika og deres felttog og erobringer. Vurder herunder, om de var en succes.
  5. Redegør for berberne og deres samarbejde med og modstand mod arabiske feltherrer.
  6. I hvilken udstrækning havde araberne kontrol med Nordafrika i 708?
  7. Redegør for og vurder betydningen af det store berberoprør 740-742.
  8. Sammenlign kristendommens stilling i Nordafrika før og efter arabernes ankomst.

Opgaver til Kapitel 23. Erobringen af Spanien 711-717 og tiden frem til generobringen

  1. Hvilke kilder har vi til arabernes felttog i Spanien og Frankrig?
  2. Hvad ved vi om det visigotiske styre i Spanien?
  3. Redegør for arabernes erobring af Spanien og berbernes andel i den, herunder for uenigheder blandt erobrerne.
  4. Hvad stod der i Tudmirtraktaten? Vurder også dens betydning.
  5. Hvad ved man om de erobrende araberes religion?
  6. Hvorfor kunne araberne ikke erobre det nordvestlige Iberien?
  7. Hvordan gik det de arabiske fremstød i Frankrig? Sammenlign arabernes fremstød med vikingernes i Frankrig.
  8. Hvordan bosatte arabere og berbere sig i al-Andalus?
  9. Hvilken eller hvilke forklaringer kan der være på, at mange spaniere konverterede til islam og begyndte at tale arabisk?
  10. Hvorfor gik det arabiske kalifat i Spanien i opløsning fra o. 1000?
  11. Hvorfor tog generobringen tid?
  12. Hvem stod over for hinanden i striden om herredømmet over Marokko i 1200-tallet? Hvem vandt striden?
  13. Redegør for forholdet mellem Abu Yusuf og Alfonso X og for tronstriden i Kastilien i anden halvdel af 1200-tallet. Hvem stod tilbage som sejrherre?

Opgaver til boksen Cantigas de Santa Maria

  1. Hvorfor fik Alfonso X tilnavnet ”den Lærde”?
  2. Hvem fik Cantigas de Santa Maria sat på skinner, og hvad var hensigten med dem?
  3. Illustrationerne til ”Sang 181” http://warfare.gq/Cantiga/Cantigas_de_Santa_Maria-181.htm er ofte blevet udlagt sådan, at de viser en kristen hær over for en muslimsk hær. Gennemgå illustrationerne og overvej, om de viser det.
  4. Man forstår på Sang 181, at to religioners symboler er synlige blandt tropperne og på deres bannere m.m. Men en tredje religions symbol ses måske på miniaturerne. Hvilket? Og hvorfor er det der?

Opgaver til Kapitel 24. Alternativ udlægning af arabernes erobring og islamisering af Spanien

  1. Hvilke forhold indgår i Pressburgs alternative fortælling om al-Andalus, det arabiske Spaniens historie?
  2. Overvej, om der er hold i Pressburgs alternative måde at fortælle det arabiske Spaniens historie på. 

Opgaver til Kapitel 25. Erobringen af Transoxanien 650-751

  1. Beskriv Transoxanien, hvad angår geografisk placering og udstrækning, byer, floder, landskaber, skillelinjer i befolkningen og politiske og sociale zoner.
  2. Redegør for det kildemæssige grundlag for vor viden om arabernes erobringer i Transoxanien. Hvor sikker er vor viden om dem?
  3. Karakteriser hver af de fire perioder – 650’erne-705, 705-715, 716-737, 737-751 – hvad angår arabiske guvernører og feltherrer, hærenes størrelse og opbygning, felttogene og deres begrundelser og mål, slag og deres udfald, fribyttere, arabernes fjender og deres udspil og angreb, arabernes opførsel i og behandling af overvundne byer og indbyggere, splid blandt araberne og islams rolle under erobringerne. Vurder, om araberne mødte fremgang eller tilbagegang i hver af de fire tidsafsnit.

Opgaver til Kapitel 26. Erobringen af Sind 711-715

  1. Hvilket skriftligt historisk materiale har vi til arabernes erobring af Sind 711-715? Vurder dets udsagnskraft.
  2. Hvordan ser Sind og tilstødende områders geografi ud?
  3. Hvorfor igangsatte araberne felttog i det fjerne Sind?
  4. Hvordan var magtforholdene i Sind før arabernes invasion?
  5. Redegør for arabernes erobringer af Daybul, Nirun, Siwistan, Brahmanabad, al-Rur og Multan og for indbyggernes reaktioner på dem. Find forskelle og ligheder mellem erobringerne af og reaktionerne i de seks byer.
  6. Hvordan forholdt de sejrende sig til de overvundne buddhister og hinduer?
  7. Beskriv kvindernes stilling og indflydelse i Sind 711-715.
  8. Giv en vurdering af Muhammed b. Qasim som erobrer og magtudøver.
  9. Mid og Jat (Zutt) falder lidt uden for det Sind’ske samfund. På hvilke måder?

Opgave til Kapitel 27. Kort om erobringernes følger

  1. Hvordan og hvor hurtigt blev de erobrede lande arabiske?

Opgave til Kapitel 28. Forholdet mellem de troende og kristne og jøder før ca. 685

  1. Hvordan kom de troende og kristne og jøder ud af det med hinanden før ca. 685? Giv eksempler herpå.

Opgaver til Kapitel 29. Beskatning og krigsbyttets anvendelse og fordeling      

  1. Hvad skete der med erobrede folk og deres jord og ejendele?
  2. Hvor sikker kan vi være på, at dette svar giver et retvisende billede af forholdene?

Opgaver til Kapitel 30. Islam, arabere og ikkearabere under Abd al-Malik og hans nærmeste efterfølgere

  1. Hvilke ændringer skete der med islam og andre religioners stilling under Abd al-Malik og de næstfølgende kaliffer?
  2. Hvilken udvikling undergik forholdet mellem arabere og ikkearabere under Abd al-Malik og hans nærmeste efterfølgere?

Opgaver til Kapitel 31. Forholdet mellem muslimer og kristne og jøder efter ca. 685

  1. Hvordan forværredes forholdet mellem på den ene side muslimer og på den anden kristne og jøder efter ca. 685?
  2. Vurder, i hvilken udstrækning kristne og jøder i perioden var udsat for forskelsbehandling.
  3. I hvilken udstrækning krævedes der omvendelse til islam af kristne og jøder?
  4. Hvordan har kristne haft gavn af muslimske herskere?

Opgaver til Kapitel 32. Islams opfindsomme lærde

  1. Hvordan bidrog muslimske lærde til formuleringen af islam?
  2. Vurder, om det er korrekt at sige, at muslimske retslærde omskrev historien.

Opgaver til Kapitel 33. Sharia og sunnimuslimske lovskoler

  1. Hvad bygger shariaen på?
  2. Giv eksempler på, hvad sharia opstiller regler for.
  3. Hvad kendetegner hver af de fire lovskoler?

Opgaver til Kapitel 34. Visdommens Hus.

  1. Hvad foregik der i ”Visdommens Hus”?
  2. Fra hvilke lande modtog ”Visdommens Hus” inspiration og værker fra? Hvad drejede inspirationen og værkerne sig typisk om?
  3. Hvilke personer forbinder man med ”Visdommens Hus”?

Opgaver til Kapitel 35. Jihad – hellig krig

  1. Hvilke betydninger har jihad?
  2. Hvad siger Koranen om hellig krig?